En gave til dig 9
“En gave til dig” er andagter for børn og juniorer. Andagterne vil komme rundt omkring i Bibelen, troslæren og kirkehistorien og vil hjælpe børnene med at få et bibelsk gudsbillede og en forståelse af frelseshistorien. Frem for alt vil de række evangeliet som Guds gave til tro og liv. Respons og forslag kan sendes til henrik.gren.hansen@nytliv.dk.
Den vildeste historie
Er du til fantasy? Sådan noget med magiske genstande og ildspyende drager?
Det er der overraskende mange børn, der er. Jeg har set store, tykke fantasy-bøger i hænderne på børn så små, at de knapt nok skulle kunne læse De tre Bukke Bruse. Det er helt vildt, synes jeg. Det må da være megauhyggeligt. Men det er De tre Bukke Bruse selvfølgelig også …
I fantasy-verdenerne kan man nogle gange blive usynlig. For eksempel med en ring, en kappe eller en trylleformular. Det er ret sejt, og det er ret magisk.
Men normalt så tænker vi om det med usynlige ting eller væsner, at det er noget, der hører til eventyr og fantasy. I den virkelige verden er der kun det, vi kan se med vores øjne. Derfor er eventyrverdenerne spændende og den virkelige verden lidt kedelig.
… tænker vi. Men er det nu også rigtigt? Måske skulle vi til at læse lidt mere i Bibelen end i Ringenes Herre og Musse og Helium? For Bibelen fortæller meget om den usynlige verden. Det er bare ikke en eller anden magisk verden med hemmelige portaler og tryllestøv. Det er vores verden!
Paulus siger, at vi, der er kristne, kæmper mod Djævelens snigløb og mod ondskabens åndemagter i himmelrummet (Ef 6,11-12).
Bibelen fortæller både om engle og dæmoner, om Gud og Djævelen, om Helligånden og de onde ånder. Der er en kamp i den usynlige verden – og det er en kamp om dig og mig! Man kan faktisk godt sige, at du og jeg er hovedpersoner i en historie, der er meget vildere end en fantasifuld fantasy-bog. Det er en historie, hvor Gud vil, at vi skal blive ført hjem til ham – og Djævelen og ondskabens åndemagter vil have os med i Helvede. Og det er en virkelig historie. En historie, hvor du er en vigtig person. For det er vigtigt for Gud, at du når hjem til den nye jord. Helvede har Gud skabt til Djævelen og de onde ånder. Gud vil ikke, at du eller nogen anden skal ende der.
Man kan godt blive bange, når man hører om Djævelen og de onde ånder i den usynlige verden. Og man skal også have respekt for det. Man skal ikke pjatte med det og lege med det. Men du behøver ikke være bange, når du hører Jesus til, og du er Guds barn. Det kan du tage dit dåbsbevis på, at du er – og så er du i sikkerhed. Der står i Bibelen, at Gud våger over dig, for at du skal nå hjem (2 Kor 11,2). Og han, som bevarer dig, falder ikke i søvn (Sl 121,3). De onde ånder er til gengæld bange for Jesus. De har ingen magt til at gøre dem, der tror på Jesus, noget som helst. Vi er i fuldkommen sikkerhed i Guds trygge borg!
Og en dag skal vi se det, der nu er usynligt. Vi kommer til at se Gud. Vi kommer til at se Jesus – smile til ham, kaste os i armene på ham og sige: Tak, Jesus! Tak fordi du vandt over alt det onde, da du døde på korset for mig. Tak for at vi aldrig mere skal være bange. Tak for at du gik med os. Selvom vi ikke kunne se dig, så var du der, du holdt øje med os, og du ledte os hele vejen hjem.
Lad mig se dig, Gud!
”Det vil jeg se, før jeg tror det!”
Har du nogensinde hørt nogen sige sådan? Måske har du selv sagt det.
Jeg kan huske, jeg sagde det engang, da en af mine venner fortalte mig noget. Han sagde, at han havde vundet 2 millioner, og nu ville han invitere mig og nogle andre med på en rejse. Hvor kunne jeg tænke mig at komme hen?
Jeg blev først glad og blev smittet af min vens begejstring, men efter lidt betænkningstid blev jeg også en lille smule skeptisk og sagde: ”Jeg vil se det, før jeg tror det!” Det er nemlig meget sjældent, man vinder 2 millioner. Det er til gengæld ikke så sjældent, det er 1. april. Det er det faktisk lige præcis én gang om året. Og det er den dag på året, hvor det er okay at give sine venner en lang næse.
Det var det, jeg fik: Jeg blev snydt og taget ved næsen, godt og grundigt, før jeg kom til at tænke mig om! Han grinede en del af mig, min gode ven. Indtil jeg tog revanche og fik ham til at falde i, men det er en helt anden historie …
Der er nogle, der har det lidt på samme måde med det, de hører om Gud. De siger: ”Jeg vil se, før jeg kan tro!” Og det kan man måske godt forstå lidt. Men der er gode grunde til, at Gud ikke bare sådan viser sig for os. I de næste par andagter hører vi nogle eksempler fra Bibelen på, at Gud vil lære os at tro på noget usynligt.
En vigtig grund til, at Gud ikke viser sig for os, er, at vi simpelthen ikke kan tåle at se Gud. Gud er for hellig. Vi er for fulde af synd.
Moses sagde faktisk engang til Gud: Lad mig dog se din herlighed! (2 Mos 33,18). Han havde virkelig lyst til at se Gud. Han talte jo med Gud, han hørte hans stemme, han kendte hans herlighed på så mange måder, men han manglede sådan at få lov til at se ham med sine øjne.
Gud blev ikke vred på Moses, fordi han havde det ønske. Faktisk fik Moses lov til at se et lille glimt af Guds herlighed. Men Gud sagde: Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.
I stedet for fik Moses lov til at se Gud fra ryggen.
Gud er simpelthen for herlig og for hellig, til at vi kan tåle at se ham, så længe vi er her på jorden. Vi skal være glade for, at Gud ikke viser sig. Så ville vi nemlig dø. Det er lidt ligesom, at vores øjne ikke kan holde til at se direkte op i solen. Derfor skjulte Gud sit ansigt for Moses og viste sig kun fra ryggen.
”Lad mig dog se din herlighed!” Det var et godt ønske, Moses havde. Det ønske må vi også gerne have. Men vi skal lade Gud bestemme, hvordan han vil vise sig for os. Og Gud siger, at han har bestemt at vise sig for os gennem sin søn Jesus – sådan som vi læser om ham i vores bibel. For han er den usynlige Guds billede (Kol 1,15). Så hvis du virkelig gerne vil se Gud ligesom Moses, så må du læse i din bibel om Jesus – og bede Helligånden om, at det, du læser (eller hører) må komme ind i hjertet på dig.
Et tegn fra himlen
Der var omkring fire tusind til stede. Sådan står der i Markusevangeliet kapitel 8 (v. 9).
4000! Det er ret mange mennesker. I en propfuld bus er der måske 60 mennesker, der prøver på ikke at træde hinanden over tæerne eller smadre skoletasken ind i næsen på for mange af dem, der sidder i nærheden. Så forestil dig, at der kørte 67 af sådan nogle busser lige efter hinanden og læssede alle folk af ved samme stoppested! Så har du den flok, der var sammen med Jesus og hans disciple i tre dage!
Og de blev sultne. Klart nok. De havde ikke lige planlagt, at de skulle være sammen med Jesus så længe – men de var så optagede af at høre på, hvad han fortalte dem. Så fik Jesus ondt af dem, for Jesus ved godt, at det ikke er rart at være sulten. Og så skete der et kæmpestort under. Du har måske hørt historien om drengen med de fem brød og de to fisk – hvor Jesus velsignede hans madpakke, så der blev nok mad til 5000 mennesker? Men det var en anden gang. Her var der ”kun” 4000. Til gengæld syv brød og absolut ingen fisk! Men der sker det samme her: Jesus velsigner brødene, og der bliver mad nok til alle de 67 busfulde mennesker, og syv kurve brød til overs.
Det er et stort under! Jesus gjorde det mere end én gang. Og alle de mange mennesker, der oplevede det, kunne jo ikke være i tvivl om, at her var der noget helt specielt. Det var ikke en tryllekunst. Brødet var lækkert. Det mættede. Det var rigtigt brød! Hvem kunne gøre det? Ikke noget menneske!
Men nu skal du høre noget næsten endnu mere mærkeligt! Når man læser i Markusevangeliet om den her beretning med brødene, så står der lige bagefter: Så kom farisæerne og gav sig til at diskutere med ham, og for at sætte ham på prøve krævede de et tegn fra himlen af ham (Mark 8,11).
Helt ærligt! En kæmpestor flok mennesker har lige oplevet det mest umulige, man kan forestille sig. Det var helt klokkeklart, at Jesus var Gud. Det var overnaturligt, det, der var sket. Og så kommer de her farisæere og kræver et tegn fra himlen …
Man må jo spørge: Hvornår bliver det nok? Hvor tydeligt skal Jesus skære det ud i pap, at han er Guds søn?
Og man kan faktisk fornemme, at Jesus tænker lidt det samme. Prøv og hør, hvad der står: Så sukkede Jesus dybt i sin ånd og sagde: ’Hvorfor kræver denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal intet som helst tegn få.’
Måske lyder det mærkeligt, at Jesus siger det. Han giver jo en hel masse tegn på, at han er Gud. Men han ved: Det vil aldrig være nok! For Jesus kan hive titusind engle ned fra himlen, og de vil stadigvæk sige: Det er meget godt med de engle, men kan vi ikke få et andet tegn?
Sådan er vi mennesker. Det ved Jesus. Og derfor får vi ikke noget tegn, hvis vi kommer og kræver et tegn for at kunne tro. Men vi får hans ord. Det er de ord, der kan skabe troen i vores hjerte.
Vores ark
Flodhesten stikker nysgerrigt sit hoved ud over rælingen. Der sidder en abe og en ørkenrotte på dens ryg. Dovendyret soler sig oven på elefantens hoved, mens en kanin læner sig lidt væk fra storkens lange næb for ikke at få ørene i klemme. Vi kender sikkert alle sammen børnebogsbillederne af Noas ark. Den lille søde båd, der vrimler med sjove og nuttede dyr, mens den sejler muntert af sted på det stille, blå vand.
I virkeligheden var Noas ark et enormt skib. Den havde samme mål som moderne dyretransportskibe, der kan sejle af sted med fx 40.000 levende får, hvis nogen på den anden side af havet lige står og mangler det! Så det var et gigantisk bygningsværk, Gud satte Noa i gang med. Vi ved ikke præcist, hvor lang tid det tog. Men da 1000 amerikanere for nogle år siden lavede samme størrelse ark, tog det ca. seks år.
Og Noa havde altså ikke 1000 hjælpere. Tværtimod kan vi nok regne med, at der var mange, der kom og gjorde nar af Noa, mens han var i gang med at bygge. En kæmpe båd – midt inde på land! Det var svært at forestille sig noget dummere!
Det gjorde det ikke bedre, hvis Noa tog mod til sig og fortalte dem, hvorfor han gjorde det: at det var fordi, Gud havde bestemt at oversvømme hele jorden på grund af menneskenes ondskab. De ville bare grine endnu højere – eller blive vrede på ham. Der var ikke nogen, der kom og sagde: ”Jeg vil gerne hjælpe dig, Noa. Må jeg så få plads i din båd, når vandet kommer?”
Jesus fortæller, at som det var på Noas tid, sådan skal det også være i tiden, lige før han kommer igen. Ligesom Noa ventede på vandet, vil der være nogle kristne, der går og venter på den dag, Jesus kommer og holder dom over hele verden. Og så vil der være nogle, der synes, det lyder helt gak, og som griner højt af det eller bliver vrede på dem, der tror på sådan noget. Nu er der jo gået mere end 2000 år, siden Jesus blev født på jorden. Så kommer han nok heller ikke i morgen!
Men dem, der siger sådan, glemmer noget. De glemmer, at det så fuldstændigt lige så gak ud for folk, da Noa byggede sin ark. Man havde da aldrig hørt om noget så skørt og usandsynligt, som at Gud ville oversvømme verden. Der gik lang tid, inden syndfloden kom, og man grinede mere og mere. Men vandet kom!
Sådan vil Jesus også komme igen en dag. Selvom mange folk ikke kan tro på det. Og selvom selv vi, der er kristne, kan have svært ved at forestille os det, når vi kigger op i de grå skyer efter Jesus. Vi må gå rundt som nogle små Noa’er. Vi tror på noget, det er svært at forestille sig. Men det kommer til at ske! Det har vi Guds ord for.
Og så er det så fantastisk, at vi har vores egen ark! Bibelen fortæller nemlig, at ligesom Noa og familien blev frelst i arken gennem vand, sådan bliver vi også frelst gennem vand – i dåben. For da vi blev døbt, blev vi lagt i armene på Jesus. Han er vores ark! Og når vi er i hans arme, så kan vi være trygge og i sikkerhed den dag, hele jorden skal dømmes.
Lad dig falde!
Har du prøvet det?
”Du skal bare lade dig falde,” siger de. Du står med lukkede øjne. Eller i hvert fald med ryggen til. Du kan ikke se dem, men de siger, de nok skal gribe dig, når du lader dig falde bagover.
Jeg har prøvet det! Engang i skolen. Og skal jeg sige dig, hvad jeg gjorde? Jeg lænede mig tilbage … ret langt. Men da jeg så ikke mærkede nogen hænder til at tage imod mig lige med det samme, så trådte jeg hurtigt et par skridt tilbage og genvandt balancen … samtidig med at jeg jokkede en af mine klassekammerater, der stod klar til at gribe mig, temmelig hårdt over storetåen!
Han hylede op. Nok på grund af det med storetåen. Men han var også fornærmet: ”Tror du ikke på os?” hylede han.
Det er ikke så nemt at have tillid til noget, man ikke kan se. Og sådan kan vi også nogle gange have det med Gud. Bare jeg kunne se Gud! Så ville det være nemmere at tro på ham. Ligesom det ville være nemmere at tro på mine klassekammerater, hvis jeg kunne se, at de havde hænderne fremme for at gribe mig.
Men det er altså sådan, det er at være kristen! Vi tror på noget, vi ikke kan se med vores øjne. Og det er faktisk en supervigtig ting for Gud at fortælle os i Bibelen: at vi bliver nødt til at tro uden at se. Paulus siger: Vi lever i tro, ikke i det, der kan ses (2 Kor 4,7). Og i Hebræerbrevet står der: Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses (Hebr 11,1).
Det lyder måske mærkeligt, men det er noget, jeg er blevet utroligt glad for; det her med, at Gud har sagt, at vi skal tro i stedet for at se. For tænk hvis han ikke havde sagt det! Så kunne det hurtigt blive sådan, at vi ville sige: ”Kom nu og vis dig for os, Gud, ellers kan vi ikke tro på dig!”
Men nu ved vi, at sådan skal vi ikke sige til Gud. Nu ved vi, at det er fuldstændigt lige som det skal være, når vi ikke kan se Gud – og også når vi ikke kan mærke, at han er der. Der er ikke noget galt i det! For Gud har selv sagt, at det er sådan, vi skal regne med, det er at være kristen. Det er at leve i tro, uden at kunne se og mærke, at han er der. Sådan har Gud bestemt, det skulle være. Gud vil nemlig, at vi skal lære at holde os til det, der står om ham i Bibelen, i stedet for det vi kan se og mærke. For det svinger op og ned, hvad vi føler, og hvor stærk vores tro er, men det svinger aldrig op og ned, hvad der står i Bibelen. Det står fast!
Så: Der er faktisk noget godt i, at Gud er usynlig. Det gode er, at så behøver vi ikke tænke så meget på, om vi kan mærke noget til Gud – om vi får en varm følelse inde i maven, eller vi føler, at Gud er meget nær ved os. Det gør selvfølgelig ikke noget, hvis man får sådan en følelse! Men lige meget hvordan du har det, så er Gud sådan, som du kan læse om i Bibelen. Du kan altid regne med Bibelens Gud.
Så bare lad dig falde – i hans arme!
Gennemskuet
Du sidder og kigger ned. Har ikke lyst til at se mor og far i øjnene. De har fået besked om, at der er problemer henne på skolen. Det er ikke, fordi du bliver moppet. Det er dig, der mopper andre. Du er en af dem, der holder nogle bestemte klassekammerater udenfor. Du er en af dem, der holder andre nede for selv at være populær. Du kan godt lide det. Du kan godt lide at være en af de seje, de stilede og de dygtige i klassen. Du kan også godt lide at gøre opmærksom på dem, der ikke er ligesom dig. Der skal ikke meget mere til end et halvkvalt grin i en time, hvor der er en, der siger noget dumt. Eller en lille ironisk bemærkning, hvor du roser en tøjstil, du i virkeligheden synes, er kikset – og alle kan godt høre: Du mener ikke et kvæk af, hvad du siger.
Du kan lide det. Men det er svært at forklare mor og far. Det er også svært at forklare for dig selv. Du skulle jo være kristen. Du skulle jo faktisk være en af dem, der var virkelig kristne, i modsætning til flere andre på den kristne friskole, der bander osv. Alligevel er du sådan her. Og de andre i din populære klike kommer i samme menighed – hvor I tit bliver rost for at være gode til at sidde stille og synge med på sangene og slå op i Bibelen og smile til prædikanten og give hånd til de ældre og være høflige og venlige. Men inderst inde er der det her – som bare ikke er godt. Mor og far virker overraskede. Kan det virkelig være deres barn, der gør de her ting? Det er svært at se dem i øjnene.
Hvad med Gud? Er han også overrasket?
Nej. Gud er aldrig overrasket over dig. Gud kender dig fuldstændigt. Han ved alt om dig – også det, du holder hemmeligt for din far og mor. Og det, du måske også skjuler lidt for dig selv. Når Gud ser dig sidde stille og pænt på stolen til møde og gudstjeneste, så ser han ikke en lille engel. Han ser dig lige præcis, som du er. Man kan ikke snyde Gud med et høfligt smil og med at synge pænt med på sangene. Han ved, hvor meget snavs der kan være dybt inde i dit hjerte. Og alligevel siger han til dig: Du må være mit barn! Jesus er død for din skyld – med alt det onde, der bor inde i dig.
Når man får øje på det, der bor inde i hjertet, så kan det godt være svært at tro, at man virkelig må være Guds barn. Kongebarn. Men der er noget virkelig godt og trygt i, at Gud altid ser dig, som du er. Der er aldrig noget, du kan gøre, der kommer bag på ham. Han kender dig og mig – vi er gennemskuede! Og derfor sendte Gud Jesus som vores frelser.
Det er godt at vide, at det, der er usynligt for andre, det er synligt for Gud. Derfor skal du heller ikke kigge ned og undgå Gud, når du har gjort noget forkert. Du må komme til ham med det hele. Lige som du er! Du må sige: ”Tilgiv mig, Gud!” Og så ved du: Du kommer til ham, der har sendt sin egen søn i døden for at tage straffen for din skyld.
Så må du selvfølgelig også bede om tilgivelse henne i skolen.
Dårlig reklame
Ny kuglebane for alle børn mellem 4 og 14 år, siger reklamestemmen overtalende. (Vi ser et barn på 4 og et barn på 14 og en kasse med den nye kuglebane). Din nye yndlingsbeskæftigelse efter skole og børnehave! Giver ro, glæde, fordybelse og sammenhold. Styrker børns fantasi og logiske tænkning. Anbefalet af lærere og pædagoger. (Vi ser de to børn åbne kassen, hælde indholdet ud og begynde at lege. Alting går galt! Den 4-årige kaster kuglerne ind under sofaen, den 14-årige bliver sur og bakser med at få dem ud. Imens sætter den 4-årige de første dele sammen, men den 14-årige kommer tilbage, rød i hovedet efter sofastrabadserne, og råber: ”Nej, nej, du gør det helt forkert. Du ødelægger det fuldstændigt!” Den 4-årige stikker i et hyl og løber ud til sine forældre, mens den 14-årige kigger på et par knækkede stænger: ”Pyh, noget billigt Kina-bras,” kommer det, og braset skubbes væk).
Kun 999,95 kr. for starter-sættet. Med et hav af udvidelser. Holder hele vejen.
Vi kan godt høre: Det er en dårlig reklame! Tekst og billede passer ikke sammen. Det lyder fantastisk, når man hører om det – men når man ser det og prøver det, er det elendigt.
Måske kan man sige lidt det samme om kristne. Vi kan være dårlig reklame – for kristendommen, for Gud. Vi burde være gode mennesker. Vi burde være anderledes end andre mennesker. Vi burde leve mindre for selv at have det fedt – og mere for at være til glæde og hjælp for andre.
Forhåbentlig kan man se glimt af, at vi er anderledes i det kristne fællesskab. Forhåbentlig kan man se, at vi lever som dem, der har fået alt for intet – vi har fået del i Guds rige ved noget, en anden (Jesus) har gjort for os. Forhåbentlig kan det ses og mærkes – bare lidt!
Men også her er det godt at tænke på det, Paulus siger: ”Vi lever i tro, ikke i det, der kan ses.” Guds kongebørn går ikke rundt på jorden som englebørn. Vi er Guds kongebørn, når vi har del i Jesus. Gud har givet os et nyt hjerte og et nyt liv, en ny vilje, så vi vil gøre Guds vilje og være små himmellys på jorden.
Men det kan være virkelig svært at få øje på lyset …
Derfor står der også i Bibelen, at hele skaberværket venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares (Rom 8,19). Der kommer en dag, hvor du og jeg skal blive ”åbenbaret”. Det vil sige: Det skjulte skal blive synligt! På dén dag skal vi stråle som små Jesus’er! Vi skal være hellige og rene, så alle kan se det! Vi bliver fyldt af tak til Jesus – og fyldt af kærlighed til hinanden.
Hvor må vi bare glæde os til den dag – når Jesus kommer igen. Så er der ikke mere synd i os! Så vil vi kun det gode. Det må vi vente med længsel på – ligesom hele skaberværket. Vi må glæde os – og prøve at tage forskud på den dag ved allerede nu at være som de kongebørn og himmellys, vi er. Også når lyset er helt usynligt for os selv.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2025. Hele bladet kan læses her.
