Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden og holder fast ved livets ord, til den stolthed for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves eller slidt forgæves (Fil 2,14-16).
Jeg prøver at læse en bestemt bog én gang om året. Det er forkynder og forlagsleder Claus Munks bog med titlen Frafald – en aktuel trussel for os alle. Han udpensler på ærlig vis, i en grad, som jeg aldrig har mødt hos en forkynder før, frafaldets snare: at det kan ske gradvist – uden at man er sig det bevidst. Det er dybt alvorligt, at du som kristen kan falde fra, uden at du er klar over det! Onde magter sætter alt ind på at opbryde de kristne grundværdier i samfund, hjem og menighed. Frafaldet sker i hjertet, og derfor har vi brug for Guds ord som en lygte for vores fod i denne mørke frafaldstid.
Den norske roman Våre lamper slokner, som på dansk er udgivet med titlen I frafaldets tid, beskriver en menighed i vækst og fremgang. Det hele går så godt: Lovsangstonerne har aldrig lydt bedre, forkyndelsen er levende og rig på følelser, og folk er glade og tilfredse med deres kristenliv. Men det hele er én stor facade, som er kendetegn på åndeligt frafald. Det er falsk forkyndelse, hvor lov og evangelium udelades. Angeren er væk. Syndsbekendelsen er væk. Blodet er væk. Nåden er væk. Menigheden står ikke på det faste fundament, som kun Jesu Kristi blod kan tilbyde enhver, der bekender sine synder og modtager hans nåde. Dette er en sand tro på Jesus.
Paulus skriver til filipperne, hvad de skal gøre – eller rettere sagt, hvad de skal tro: “Hold fast ved livets ord” (Fil 2,16a). Bibelen er ikke blot et ord om liv, men et ord til liv. Et ord, der giver liv. Jesu ord er et nådemiddel – et ord, der skaber, hvad det nævner. Det er Guds ord, det virksomme ord. Det skal vi tage imod i hjerte, sjæl og sind. Der, hvor du modtager dette ord som frelsens ord, sker Guds vilje med dig. Dette ord fører dig til frelse og liv.
Samtidig er der noget, som filipperne skal være optagede af i deres kristenliv. De skal være optagede af Guds nådemidler. Det er der, han giver nåden – for vi har bestandigt brug for den! Frelsen ejer du kun i stadig modtagelse af den. Det åndelige liv skal bevares. Det skal prioriteres. Vejen til himlen er smal. Gå ikke selvsikkert frem og tro, at du har kontrol – det kan ende i frafald. For korsets gåde er Jesu nåde. Det er så forunderligt at få lov til at leve i nåden, for da har du ikke længere en anklager, men en stedfortræder ved Guds højre side. Da vil du høre de forløsende ord fra profeten Zakarias’ bog: “Tag de snavsede klæder af ham (…) se, jeg fjerner din skyld fra dig og giver dig festklæder på” (Zak 3,4). De snavsede klæder (den gamle natur) skal aflægges og erstattes af lysende, rene klæder. Tænk, hvad vi har i vente – og hvad vi allerede ejer nu ved nåden alene!
I sommerferieugerne bliver ugens vidnesbyrd uddrag fra de nye bogudgivelser (Luthersk Missions Bibelskoles Elevforening i samarbejde med Nyt Livs Forlag). Her er det et uddrag fra bogen Kristusglæde af Stefan Brix Rasmussen, s.91-93).
Udgivet af
Stefan Brix Rasmussen
Stefan Brix Rasmussen, Vejle, efterskolelærer.