Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer overfor sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel, den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus … (Jud 24).
På den ene side er vejen til Himlen en utrolig sikker vej. For Jesus vogter og værner altid sit får som den gode Hyrde – fuld af nåde og sandhed.
Men på den anden side ved du, som er en ærlig kristen, at ingen vej er så farlig at betræde for et menneske, som vejen til Himlen. For den er smal og omgivet af trængsler og ofte af tunge og hårde prøvelser.
Der skal så lidt til. Bare et lille strå i vinden kan slå os helt af vejen! Og et lille forkert ”pip” fra et andet menneske kan såre os hårdt og vedvarende. Ja, lad os lære af Asaf, som bare ved at betragte den ugudelige og vildledt af sin forstand nær var snublet. Han erkender: ”Men jeg var nær snublet, mine fødder var nær ved at glide.” (Sl 73,2).
Det er sagt i stor omsorg, kærlighed og sandhedsforståelse, når Jesus kalder sine for får, og når Herren kalder sit folk “de får, jeg har på græs” (Joh 10,27; Ez 34,31). Ja, i åndeligt henseende er vi blot hjælpeløse får. Ikke ”troshelte” eller ”guldkristne”, som nogle har kaldt de kristne, helt uden forståelse for Bibelen, Guds ord. Det ord, som netop fritager dig og mig for alt ansvar og gerninger til frelse og retfærdighed. Og som med stor barmhjertighed forkynder os, at vi skal blive som børn for at komme ind i Himmeriget (Matt 18,3).
Judas gør helt klart i sit bibelord, at der er ingen anden frelser og Herre end Jesus. Og ingen anden end han formår at værne os mod fald, og stille os frem for sig i herlighed.
For farerne er mange! Over for vore onde lyster har vi så ringe kraft, og vi falder desværre ofte i synd. Og går det os en smule godt, så kommer hovmodet og selvretfærdigheden straks frem med sit lille håb om belønning.
Og ikke bare det! Falske lærere lytter vi også gerne til, når de fremstår venlige og flinke. Særligt hvis de har en position; eller blot det de siger stemmer godt med vore egne tanker om kristendom og kærlighed.
Og hvilken fare findes ikke i langvarig trængsel og tunge prøvelser? Hvor mange har dette ikke ført bort fra troen? Det blev for svært at være kristen, sagde de.
Åh, hvilke får vi er.
Du, som vil være en kristen og holde ud i troen, du skal nok få al mulig grund til øvelse i ovenstående løfte. Du må lære ikke at blive optaget af din egen kristendom. Men uophørligt må du fæste dit blik på det, som er uden for dig – på Herren Jesus. På alt det Jesus er, og på hans løfter og ord.
Se derfor ikke mere på din egen halvdøde kristendom og din fattige, lille tro, men se på Guds trofasthed og nåde. Se ikke mere på din halvdøde kærlighed, men på Kristi kærlighed. Ikke på din skrøbelige og kolde bøn, men på Guds faste løfter. Se ikke på din kraftesløse strid imod synd og fristelser, men se på Guds mægtige kraft og trofasthed. Min ven! Dette er vigtigt, om du skal holde ud.
Som svage, små og skælvende børn er vi til enhver tid helt afhængige af Herrens stærke arm og hans trofaste omsorg. Derfor må vi juble over løftet her fra Herren: ”Ham, som formår at værne jer mod fald.” Det afhænger af, hvad Gud formår, ikke dig. Derfor står der: ”HAN formår.” Gud formår. Det er Gud, der skal værne dig mod fald og stille dig uden fejl over for sin herlighed, fuld af jubel, ved Jesus Kristus vor frelser. Det lover han dig her.
Lyt til salmisten, som vidner om Guds trofasthed: Var Herren ikke kommet mig til hjælp, havde jeg snart fået bolig i tavshedens land. Når jeg sagde: min fod vakler, så støttede din trofasthed mig, Herre. Når urolige tanker tog til i mit indre, så gjorde din trøst mig glad (Sl 94,17-19).
Udgivet af
Ruben Skov Jensen
Ruben Skov Jensen, Sverige, tavlemontør/elektriker.