Sange med hjertet
Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.
Der er nogle ting, som bare brænder sig fast når man hører eller ser det.
Sådan har jeg det med sangen When he was on the cross I was on his mind, skrevet af Mike Payne og Ronny Hinson. Første gang jeg hørte den, var engang, jeg besøgte mine svigerforældre for efterhånden en hel del år siden. De havde fået nogle, jeg tror faktisk det var videobånd fra Amerika med Bill Gaither, hvor en ældre mand ved navn Jake Hess sang “When he was on the cross I was on his mind”. Da Jesus hang på korset, tænkte han på mig.
Jeg har siden hen hørt sangen mange gange både på norsk og engelsk, ja også selv fået lov til at være med til at synge den. Det er en sang, som på en helt simpel og særlig måde fortæller mig om Guds grænseløse kærlighed mod en synder som mig.
Jeg har også mødt folk, som har misforstået budskabet i sangen og sagt, “jeg er da noget” og hertil må jeg svare: Ja, det er du i den grad! Du, som tror på Jesus Kristus, er en højt elsket og tilgivet synder. Når så samtalen kommer lidt længere hen, er det ikke det, de mener. Man kan ikke forlige sig med tanken om ikke at være noget – for jeg er da en dygtig håndværker eller medarbejder, en æret og agtet borger. Al respekt for det, og fortsæt endelig med det, men det har bare ingen værdi i forholdet til vores frelse.
Jeg har været så glad for en gammel bibelskolelærer, som lærte os, at det er fuldstændig rigtigt, at du kan være til stor gavn og velsignelse for dine medmennesker og dermed være noget for andre, men det gør dig ikke til noget over for din himmelske far. Der står vi alle med tomme hænder i os selv – alle uden undtagelse.
Der er tale om et vandret plan, altså det plan os mennesker imellem, og et lodret plan, planet mellem Gud og os. Når vi skal møde vores himmelske Far, vil det gå os ilde, om ej Jesus med os står. Jeg vil gerne sige, at “der er håb for din fremtid, lyder det fra Herren” (Jer 31,17).
Jeg er ej noget i mig selv, den sag for mig er klar.
Jeg fejle kan, og snubler her, på alt jeg har ej svar,
Men endda er jeg elsket, den vished ejer jeg.
For da Jesus hang på korset, da tænkte han på mig.
For han så mig, og Han elsked mig,
Han, hvis glans og skønhed stråler
mer end himlens stjernehær.
Så uværdig til hans nåde –
men da Jesus hang på korset,
da tænkte han på mig.
Det var ej nogen vanlig mand, som tornekronen bar.
Da blodet fra Hans pande randt, var blikket mildt og klart.
Tænk, jeg var i hans hjerte, da han gik den tunge vej,
for da Jesus hang på korset, da tænkte han på mig.
Han tænkte aldrig på sig selv, skønt lidelsen var stor.
Han hørte folkets spot og hån, de hadefulde ord.
Han kunne jo ha steget ned, Han kunne ha sagt nej,
men da Jesus hang på korset, da tænkte han på mig.
For han så dig, og Han elsked dig,
Han, hvis glans og skønhed stråler
mer end himlens stjernehær.
Så uværdig til hans nåde –
men da Jesus hang på korset,
da tænkte han på dig.
Hvor er det stort, at jeg, som er så syndig og uværdig må synge med på denne sang. De to sangskrivere rammer jo helt ind, der hvor jeg anfægtes, der hvor jeg falder fuldstændig ved siden af – der formår de at række evangeliet til synderen på en helt enkel og fantastisk måde. Den evige og almægtige Gud vidste, allerede inden han skabte mig, hvad jeg ville indeholde. Han kendte hvert et fejltrin, hvert et slag jeg ville og vil give ham. Der er intet skjult for ham. Hvis vi tror, at vi kan overraske ham med vores synd i handling, tanke eller ord, så tager vi fejl.
Da Jesus hang på korset, da vidste han alt om dig og mig. Han udslettede det anklagende skyldbrev ved at nagle det til korset. Alle er med her. Der er ingen undtagelser. Han har gjort det. Det står evigt fast. Så må vi ikke tænke, at så er alt jo vel – så kan jeg bare leve, som jeg vil. Det går ikke, for det ville være en hån mod det blod, som han udgød for dig og mig. Ligesom det ville være en hån at tænke, at det gælder ikke for mig.
Jeg må leve det liv, som han kalder mig til at leve. Et liv i samfund med ham.
Han så de mennesker, som stod omkring ham, mens han hang udstrakt. Han havde omsorg for dem til det sidste åndedrag på korset, ja helt ind i evigheden. Det mest fantastiske var, at han så ikke bare de mennesker omkring ham, men han så langt ud i fremtiden. Han så Henrik, han så Bent, han så Lene osv. Du må gerne sætte dit eget navn ind, for han så dig. Han gjorde det af kærlighed til hvert et menneske. Ingen er undtaget, og ingen er glemt. Alle er med.
Kan du se ind i hans kærlige blik og sige: Det gælder ikke for mig?
Kan du sige, at den tornekrone, som han bar, var ikke for dig?
Kan du sige, når han står og ønsker at række dig det evige liv, som han vandt til dig på korset: Det gælder ikke mig?
Det, der kan gøre, at det ikke gælder dig, er din vantro. Selv den kendte han, da han hang på korset. Jeg må bekende min vantro. Bekende at jeg dybest set ikke vil Gud. Jeg vil helst pleje mit ego, mit begær og være i centrum. Alt det kender han, og alt det har han båret med op på korset. Da Jesus hang på korset, var det for at frelse os – ikke for at dømme os. Han gjorde det af kærlighed. Han ønsker at have fællesskab med os.
En herlig forløser er Jesus for mig,
og derfor jeg prise ham vil
Han søgte mig op fra den vildsomme vej,
og evigt jeg hører ham til.
Min sjæl er forløst ved hans blod.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2025. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Henrik Juel Christensen
Henrik Juel Christensen, Aalborg, uddannet smed, arbejder som ordrebehandler