Der er en åben bibel på forsiden. Vi er af og til i redaktionen blevet spurgt, om vi kunne give mere hjælp til bibellæsning. Og der er ikke noget, vi hellere vil opmuntre til! Det er Bibelen, vi bygger alting på. Ja, mere end det: Det er Bibelen, der skal bære os hjem! Der er kraft i Ordet – Guds ord er levende og virksomt.
I bladets største artikel Gud er trofast får vi et herligt overblik og en indføring i den røde tråd gennem Bibelen: hvordan Gud helt fra de første sider af Første Mosebog har vidnet om sin frelsesplan – og hvordan Guds trofasthed mod denne plan kommer til udtryk gennem hele Bibelen frem til dens sidste bog.
Den lutherske præst fra 1600-tallet Heinrich Müller skriver lige så bibelbundet om korset i det kristne liv og udfolder, hvorfor det kun er til gavn for den kristne at måtte bære et kors – selvom det føles hårdt og besværligt. Jesus går med og bærer den tungeste ende af korset. Derfor kan jeg sige: Min byrde er let.
Frank Jacobsen prædiker befriende over missionsbefalingens Jeg er med jer alle dage – med fokus på, hvad der i de ord siges om dåbens rige indhold og trøst.
Martin Haahr hjælper os til at bede over en åben bibel og giver os ord til bøn: Tak, Jesus!
Jan Pedersen lader en bøn fra Ordsprogenes Bog blive sin egen bøn – selvom den er svær at bede: Giv mig hverken armod eller rigdom.
Også børneandagterne har denne gang et fokus på bibelstof. Andagterne fortæller historien i børnehøjde om, hvad der var kilden til Salomos visdom – og frafald.
Er vi ikke bundet til Bibelen, vil det hurtigt gå galt for os, for vores menneskelige natur og vores verdens kultur arbejder hele livet imod Guds visdom. D.A. Carson minder os om, hvor vigtigt det er at være knyttet til Bibelen ord – ellers vil vi alt for let kunne blive forført af En anden Jesus, som ikke er den sande Jesus. Og Peter O.K. Olofson kommer med et opråb mod den ubibelske etik og ubibelske lære, der har spredt sig i kirken i dag: Åndskamp anno 2025.
Er vi ikke bundet til Bibelen, kommer vi også let til at tænke mennesketanker om tjenesten i Guds rige. Vi uddeler for eksempel spørgeskemaer, der skal hjælpe folk med at finde ud af, hvilke nådegaver de er i besiddelse af. Mikkel Vigilius leder os ind på en bibelsk vej med artiklen Nådegaver i evangeliets lys.
Ud over børneandagterne fortsætter følgende gennemgående serier i bladet:
Sange med hjertet: Henrik Juel Christensen skriver et vidunderligt vidnesbyrd om Guds kærlighed til syndere på baggrund af sangen Da Jesus hang på korset, da tænkte han på mig.
Mennesker, jeg mødte: Wilhelm Busch fortæller i det lille stykke For sent om sit møde med et menneske, der mente at have gennemskuet kristendommen og præsterne og ikke på nogen måde ville have med Gud at gøre. Et lille stykke, men et stærkt alvorsord.
Lovsangstoner: Gennemgangen af Nyt Livs sangbog er kommet til afsnittet Kampen mod synden. Mange af sangene har en tone, der virker uvant og fremmed. Med stærkt billedsprog og krigsmetaforer vil de have os ind i kampen igen – men på evangeliets grund og i evangeliets kraft under “Kristi blodbestænkte fane”.
Bliver vi stille for Bibelens budskab, melder spørgsmålet sig også med relation til vores dagligdag: Hvad lever du for?
Hans Erik Nissen stiller dette ransagende spørgsmål og skriver:
Hvad gav de kristne deres gennemslagskraft? Hvad har kendetegnet vækkelseskristne siden? Har de ikke været så forskellige, at det ikke er muligt at pege på fællestræk?
Jeg vil pege på ét forhold, der var fælles: Ingen var i tvivl om, hvad de levede for. Der har været mange ting at kritisere dem for. Sådan er det med kristne, hvis gamle natur – kødet – fører krig mod ånden. Det er ikke altid ånden, der sejrer i hvert enkelt slag.
Men ingen kunne være i tvivl om, hvad de levede for: De levede for Jesus.
Vi håber og beder om, at bladet må blive til opmuntring til at læse i Bibelen – og som vi skriver i introduktionen til Børge Haahr Nielsens lange artikel Gud er trofast: Artiklen rummer mange bibelcitater. Vi vil stærkt anbefale ikke at læse hen over dem, men fordybe sig i, hvor stærkt Guds ord hænger sammen fra først til sidst, og hvor herligt det vidner om Guds trofasthed og om nåden i Jesus.
