Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Advent på nytliv.dk

Advent på nytliv.dk

“Advent” betyder “komme”.

Adventstiden er en tid, hvor vi kan fanges af mange ting som juletravlhed og julegaveshopping.

Men adventstiden er egentlig en tid, hvor den kristne menighed skulle blive stille for det budskab: at Herren kommer!

I december måned har vi bedt Egon Jensen om at skrive “ugen vidnesbyrd” i form af advents- jule og nytårsandagter, som lægges ud på siden hver søndag.

En anden hjælp til at blive stille for adventstidens budskab kunne være at bruge emneindexet i ressourcearkivet, for eksempel kan man fordybe sig i emnerne “endetiden”, “håbet” eller “dommedag”.

Læs også Frank Jacobsens adventsstykke i det nye nummer af bladet, eller læs en gennemgang af adventssalmen “O kom, o kom Immanuel”.

Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
Døden er opslugt og besejret.
Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?
Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.

(1 Kor 15,51-58).

Med dette ønsker vi en glædelig og velsignet advents- og juletid i Jesu navn.