Jesus kommer igen

Adventstidens budskab

Dette er det budskab, som den kristne kirke har at forkynde verden: at Han, som for ca. 2000 år siden døde under Guds dom på den høj i Jerusalem, som kaldtes Golgata, men som opstod på den første påskemorgen i historien, kommer igen.

Det er først og fremmest denne begivenhed, der ligger bag ordet ”advent”, som betyder ”komme”.

Den kristne menighed er en adventsmenighed, som lever i forventningen om denne store begivenhed.

Derfor har talen derom haft en central plads i al kirkens tale siden aposteltiden, ligesom man synligt har tilkendegivet og erindret hinanden derom, ved at man i kirkerne sidder med blikket vendt mod øst og begraver de døde således, at også deres øjne ser mod øst som tegn på, at de nu sover, indtil Herren ved sit komme skal vække dem af dødssøvnen.

Med hans genkomst er den tidsalder forbi på jorden, som vi nu lever i, idet hans genkomst betyder to ting:

Herrens domsdag

For det første er den dag Herrens domsdag.

På den dag skal slægterne stå op af gravene og samles om Guds trone, som nu er skjult for vore øjne. Da vil den evige Gud gøre regnskab med verden.

Frygtelig er dagen for dem, som da bliver dømt af Gud. For de skal på den dag opleve det svære: at miste alt det, som Gud i det ord, vi har fra ham, har lovet den, som omvendte sig og blev af tro på Jesus. De skal opleve det helvede: at miste Guds evige liv, Guds evige fred, Guds evige glæde – saligheden.

Jeg tænker med gru på at skulle vågne således af min dødssøvn og møde Gud som min dommer. Tænk at se saligheden tabt for evigt. Tænk at se lyset omkring Gud, men aldrig blive lukket ind i det.

”Fortabelse” kalder Gud det. Og hvor man forstår Jesu beskrivelse af denne dom: ”Dér skal der være gråd og tænderskæren.”

Ja, det forstår man, om man har et menneskehjerte – og hjertet frygter for denne skæbne.

Frelsens dag

Men først og fremmest er denne dag en frelsens dag.

Det er den dag, troens folk skal opstå i triumf og usigelig glæde.

Da er de ved det mål, som stod dem for øje, mens de levede her, fordi de i troen fattede, hvad Gud har betroet os gennem sit ord.

Allerførst skal de se jorden ny. Forbi er al ufred, al ondskab, al smerte, al skrig, al sygdom og: al død. Jorden har endelig den fred, som slægterne har sukket efter siden syndefaldets dag. Atter ser alt det skabte ud som ved Skabelsen, da alt var såre godt. Og: Atter plantes mennesket i denne Edens Have.

Med sejrssange skal Herrens genløste gå ind til livet på den nye jord. For evigt skal de leve i Herrens lys og fred. Endelig skal de opleve et liv, hvor Gud altid er hos dem. Aldrig, aldrig skal de kende til at bede med følelsen af, at Gud er uendeligt langt væk. De skal se ham altid.

Som i Noas dage

Således har Herren talt om sin store dag – den store adventsdag.

Men forud for den forkynder han frelse for slægten. Som han forud for syndfloden sendte sit frelsesbudskab til Noa og hans samtid, har Gud sendt et frelsesbudskab til os, som så hastigt kommer Herrens dag nærmere. Han vil ikke, at nogen skal fortabes.

Og dog vil mange fortabes i Herrens dom, siger han, som kom for at frelse verden.

Det vil gå som i Noas dage, siger han, hvor man intet ænsede, før syndfloden kom. Man ænsede hverken Guds ord, som varslede dens komme og frelsen derfra, eller Noa, som i tro tog imod Guds varsel og som handlede til frelse efter det ord, Gud talte.

Ak ja. Det er kun alt for tydeligt, at det samme er ved at ske også i vore dage.

Gud taler – og gør det unægtelig både tydeligt og stærkt – om den dag, vi nærmer os.

Men vi mere end aner sandheden: Mennesker ænser intet – og vil intet ænse – før det kommer. De ænser ikke, at det er adventstid. De ænser ikke, hvad Gud taler. De ænser ikke dem, som tror, og som er i færd med at berede sig på, at også de skal møde Kristus. De sanser intet, før han står lyslevende på himlens skyer og frelsens mulighed er udløbet for dem.

Hvor har jeg dog lyst til at råbe det ind i disse sovende sanser: Vågn op, du som sover, så Kristus må blive til lys for dig til frelse fra den kommende dom.

Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2015. Hele bladet kan læses her.

Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).

Lyd

Udgivet af

Frank Jacobsen

Frank Jacobsen (1931-2013), var præst, bl.a. i Mariehøj.