Tænk at vi lever i en tid, hvor unge gladeligt betaler tusinder af kroner for bukser, der ser ud som om, de har sat sig fast i en bjørnefælde på vej i skole. Jeans med huller, revner, trevler og slitage er det hotteste, der findes.
Før i tiden – i det der blege, koldblå Norden, hvor kartofler var valuta, og sild blev betragtet som fredagsslik – var laset tøj ikke ligefrem noget, man skiltede med. Dengang betragtede forældrene det som meget skamfuldt, hvis knæene stak frem gennem bukserne. Det betød, at familien var fattig. Det var ydmygende at gå i lappede bukser, stoppede sokker og en trøje, der var gået i arv fra fire søskende og en hund. Den rige dreng i klassen gik derimod i stive skjorter og hele bukser – og lugtede af tyggegummi, ikke kålsuppe. Han skulle aldrig svare på spørgsmål som: ”Er det dér et nyt hul, eller arvede du også det?”
I dag er rollerne byttet om. Jo flere huller i jeansene, jo mere trendy er du. En ung med hele jeans opfattes som socialt utilpasset. Lasede jeans for 1799 kroner ,ed ”raffineret slitage”, står der. Gad vide, hvad de har brugt til at slide dem med – motorsav?
Min mormors mor kæmpede for at skjule sin fattigdom – nu betaler folk for at imitere den. Havde hun levet i dag, ville hun have startet en jeansbutik med sloganet: ”Lappeløsninger – nu også på afbetaling!”
Men de trendy jeans er et rammende billede på vores situation i forhold til Himlens Gud. Bibelens taler om snavsede og lasede klæder, der på ingen måde passer til at træde ind i Himlen med.
”Al vor retfærdighed blev som snavset tøj,” skriver Esajas (Es 64,5), og Zakarias sammenligner synden med ”snavsede klæder” (Zak 3,3-5). Jakob påstår slet og ret, at ”jeres klæder er mølædte” (Jak 5,2).
I Matthæusevangeliet fortæller Jesus en lignelse om en bryllupsgæst, der kom i sit eget tøj i stedet for de klæder, kongen (dvs. Gud) havde bestemt: ”Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren” (22,12-13).
Måske er du ikke så opmærksom på din åndelige beklædning, men regner det for selvfølgeligt, at det går mod Himlen til sidst. Det skulle bare mangle!
Nå – men hvad begrunder du denne opfattelse med? Har du samme indstilling som menigheden i Laodikea: ”Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet,” så hør, hvad Herren har at indvende: ”Du ved ikke, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig” (Åb 3,17).
At være ”nøgen” er et af Bibelens udtryk for at være kastet ud af bryllupssalen, gå fortabt, havne i fortabelsen, i Helvede, til sidst.
Herren indskærper alvoren: ”Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen” (Åb 16,15).
Men Bibelen har mere at sige!
Gud Herren har en velsignet ekviperingsafdeling. Her behøver du ikke betale 1799 kr. for tøj med ”raffineret slitage”. Gratis og for intet tilbydes du hele og rene klæder, ja rigtigt bryllupstøj.
Du forstår nok billedsproget. ”Bryllupstøjet”, vi har brug for til det himmelske bryllup, er den retfærdighed, Jesus har erhvervet dig i og med hans lidelse og død i dit sted. Esajas skriver: ”Han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe” (Es 61,10).
Har du tænkt på, at Bibelen ud over billedet med klæderne også bruger farver for at hjælpe os til at forstå indholdet? Fx i Es 1,18: ”Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld.”
Netop hvide klæder forekommer ofte i forbindelse med det himmelske og hellige. Eksempelvis ved Jesus på Forklarelsens Bjerg, englene ved graven, Daniels syn i kapitel syv, de fireogtyve ældste i Himlen, den frelste skare foran tronen …
Når denne tidsalder er slut, Jesus er kommet tilbage, og den endelige dom er afsagt, står der en frelst skare i Himlen. Johannes får i Bibelens sidste bog spørgsmålet: ”De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?”
Det rigtige svar er: ”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod” (Åb 7,13-14).
Billedsproget ”de har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod” betyder kort og godt, at de har fået tilgivelse for deres synder ved troen på Frelserens forsoning på korset.
Nu må jeg til sidst stille dig spørgsmålet: Har du anskaffet dig sådan nogle hvide klæder? Har du modtaget gratis-tilbuddet? For du ved vel, at det kun er dem, der ved troen har taget imod Jesus i deres hjerte, der når Himlen?
Min æresdragt, mit bryllupsskrud,
mit hjertes pryd alene,
hvormed jeg vil bestå for Gud,
er Kristi blod det rene.
Jeg af Guds dom nu dømmes ej;
thi skylden er betalt for mig,
jeg evigt fri skal være.
(LT 302)
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
Udgivet af
Berthold Nilsson
Berthold Nilsson, Lönneberga, Sverige, lærer.