En gave til dig 5
“En gave til dig” er andagter for børn og juniorer. Andagterne vil komme rundt omkring i Bibelen, troslæren og kirkehistorien og vil hjælpe børnene med at få et bibelsk gudsbillede og en forståelse af frelseshistorien. Frem for alt vil de række evangeliet som Guds gave til tro og liv. Respons og forslag kan sendes til henrik.gren.hansen@nytliv.dk.
Guds billede
Når man sidder og er kreativ og får brug for at tegne Gud, så tegner man ham som regel som en trekant. Ikke en cirkel. Ikke en gammel mand. Ikke en superhelt. Men en trekant. Det er heldigvis ikke supersvært at tegne en trekant, så der kan jeg også være med!
Vi kan jo ikke rigtigt tegne Gud, lige meget hvor kreative vi er, og det er heller ikke meningen, vi skal det, så en trekant er en fin løsning til tegningen, selvom det selvfølgelig overhovedet ikke er sådan, Gud ser ud. Trekanten skal betyde, at Gud er en ”treenig” Gud, det vil sige: Gud er 3 og 1 på samme tid. Det øverste punkt i trekanten er vores hellige og ophøjede, kærlige Far i himlen, som vi skal høre om i det her blad. De to andre er Jesus og Helligånden, som vi hører om i de næste to blade.
Hvis vi fjerner et af punkterne i en trekant, så bliver der kun en streg tilbage. Og hvis vi fjerner Jesus eller Helligånden, så er det ikke længere Bibelens Gud.
Muslimerne siger også, at de tror på Gud. De kalder ham Allah, og nogle siger, det egentlig er den samme Gud, som vi kristne tror på. Men det er det overhovedet ikke. Og det kan man for eksempel se ved, at det er meget vigtigt for muslimerne at sige, at Jesus ikke var Gud, men bare en profet, altså et almindeligt menneske, som Gud har givet nogle budskaber, han skulle sige til os andre mennesker.
Bibelen lærer os, at Jesus var med fra begyndelsen. Faktisk allerede fra før begyndelsen! For der står i Bibelen, at før verden blev grundlagt, har Gud i Jesus udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed (Ef 1,4).
Det er utroligt – men det er rigtigt! Allerede før Gud skabte verden, så vidste han, at Jesus skulle dø på korset for alle de synder, som Gud kunne forudse, vi ville begå ude i fremtiden! Det er der noget meget godt og trygt i at vide – for det betyder, at Gud allerede kendte dig og mig, før vi blev til. Allerede før verden blev grundlagt vidste han: Henrik får brug for, at Jesus dør på korset for ham. For Henrik bliver en synder, han kommer til at gøre mange ting forkert, igen og igen. Hans eneste redning er, hvis der er en anden, der tager hans straf: Jesus! Og hvis han holder sig til Jesus, så kommer han hjem til Himlen – på grund af Jesus!
Sådan er Gud. Han vil have os hjem til Himlen. Og når det nogle gange kan være svært at forholde sig til det med Gud, Skaberen af himmel og jord, den almægtige Gud, den usynlige Gud, den ophøjede og hellige Gud; så er det godt, at vi i Bibelen kan læse, at Jesus er Guds væsens udtrykte billede (Hebr 1,3). Det betyder, at sådan som Jesus er, sådan er Gud.
Det bedste billede af Gud er ikke en trekant. Det er Jesus! For hvis du kender Jesus, så kender du Gud. Husk altid på det, når du læser om alt, hvad Gud gør og siger i Bibelen.
Den brølende løve
Nu skal du prøve at høre lidt fra en bog i Bibelen, der hedder Hoseas’ Bog. Det er nok ikke en bog, de fleste læser til daglig. Den kan godt være lidt svær. Men den er god! Og den lærer os nogle vigtige ting om Gud – både om Guds hellighed og Guds kærlighed og nåde. Hør godt efter – måske skal det læses to gange:
Jeg vil ikke bruge min glødende vrede, jeg ødelægger ikke Efraim igen, for jeg er Gud, ikke menneske, jeg er hellig iblandt jer. Jeg bringer ikke rædsel. Herren skal de følge, han brøler som en løve. Når han brøler, kommer sønnerne skælvende fra vest; de kommer skælvende fra Egypten som fugle, fra Assyrien som duer; da vil jeg lade dem bo i deres egne huse, siger Herren (Hos 11,9-11).
Måske var der noget, der lød lidt underligt? Der var nok flere ting. Men jeg tænker på det, der stod: at Gud ”bringer ikke rædsel” – men han brøler som en løve! Og så kommer folk skælvende frem som fugle og duer …
Hvad er det for noget?
Kodeordet til at forstå, hvad der foregår, er det, Gud siger: Jeg er Gud, ikke menneske, jeg er hellig iblandt jer.
Gud er anderledes end os. Helt anderledes. For Gud er hellig! Det betyder, at Gud er god. Det betyder, at Gud elsker det gode og hader det onde. Gud har jo skabt verden fuldkomment god. Der var ikke nogen synd i verden, da Gud skabte den. Men der kom synd ind i verden, da slangen lokkede Eva til at spise af den forbudte frugt, og Eva lokkede Adam til det samme. Gud hader synd! Han hader synd – ikke bare som når du siger: ”Jeg hader at lave lektier,” eller: ”Jeg hader broccoli!” Der står her i Hoseas’ Bog, at Gud har en glødende vrede mod synden. Forestil dig et bål, der er glødende varmt. Sådan er Gud over for synd. Eller man kan også sige: Gud er som en brølende løve over for synden.
Men nu siger Gud til Israel her i Hoseas’ Bog, at han vil ikke bruge sin glødende vrede, og han bringer ikke rædsel. Når han brøler, så skal hans sønner komme hen til ham.
Normalt når man hører en brølende løve, så flygter man væk. Men ikke hvis man er søn af en løve! Så kommer man, når far-løven brøler.
Nu står der så ikke, at Israels folk er en flok løveunger. Der står, at de har en løve til far. Men der står, at de kommer skælvende hen til løven som fugle og duer! For de ved godt: De er ikke som løven! De er ikke hellige. De er syndere, og de har fortjent Guds glødende vrede.
Det er godt, at de ved det. Og det er godt, når vi ved det, så vi ikke tænker, at Guds kærlighed og nåde er en selvfølge. Men Gud brøler til sine skælvende fugleunger – for at kalde os hjem til ham. Da vil jeg lade dem bo i deres egne huse, siger Herren. Hjemme hos vores løvefar må vi få lov til at bo og være i tryghed – på grund af Jesus.
Kongen
I går hørte vi lidt om Guds hellighed fra en af dem, vi kalder de ”små profeter”. Nu skal vi høre lidt fra en af de store profeter – ham, der hedder Esajas. Hmm, hvorfor mon Hoseas egentlig er lille, og Esajas er stor? Det har ikke noget med deres højde at gøre! Og det er heller ikke, fordi Hoseas’ Bog ikke er så vigtig som Esajas’ Bog. Alt i Bibelen er vigtigt! Men de tolv ”små” profeters bøger er bare kortere end for eksempel Esajas’ kæmpestore bog, der er på 66 kapitler. Derfor!
Da Gud vælger Esajas til at være profet, får Esajas noget, der hedder et ”syn”. Det er lidt ligesom en drøm, hvor man er vågen! Man ser noget for sit ”indre blik”, som ingen andre kan se. Nu skal du høre, hvad Esajas fik lov til at se. Han fortæller:
Jeg så Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden: ”Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!” Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg (Es 6,1-4).
Esajas fik Gud at se i al hans hellighed. Seraferne er en slags engle. Og de råber ”hellig”, ikke bare én gang, men tre gange, fordi Gud er en treenig Gud.
Tænk engang: Esajas fik lov til at se Gud! – I et syn – i en slags drøm, der bare er rigtig og virkelig.
Hvordan tror, du ville reagere på det? Ville du ikke synes, det var megasejt? Ville du ikke være sådan: Jubii! Hvor er det vildt!? Bare vent til mine klassekammerater hører om det her!
Nu skal du høre, hvad Esajas siger, da han ser Gud:
Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.
”Ve mig” – det er sådan noget, man siger, når man ved, man er i store problemer. Esajas tror, det er ude med ham, han tror, han skal dø nu! Hvorfor? Fordi han er en mand med urene læber. Det betyder ikke, at han ikke har fået vasket sin mund eller børstet tænder fra morgenen af. Det betyder, at han kommer til at tænke på alle de ting, han har sagt med sin mund, der er forkerte og ”urene”. Og nu står han inde ved kongen – inde ved den hellige Gud. Og så ved han, det er ude med ham, for Gud hader synd.
Men Esajas dør ikke. Han fortæller, at der sker noget fantastisk: En af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde: ”Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet.”
Gud er hellig. Han hader synd. Men hvis din skyld bliver fjernet, og din synd bliver sonet, så kan du være sammen med Gud – og en dag får du lov til at se ham i al hans herlighed. Lad os takke Jesus for, at han har fjernet vores skyld og sonet vores synd. Ellers var det ude med os.
Guds voldsomme vrede
Det med at Gud er hellig, det kan godt være noget, vi ikke bryder os om at høre for meget om. Det lyder meget alvorligt, at Gud bliver så vred over vores synd. Og det er også alvorligt. Hvis du er i tvivl om det, så skulle du prøve at læse i Mosebøgerne. Da Israels folk går rundt i ørkenen, er der flere gange, hvor de gør oprør mod Moses og mod Gud. Og når det sker, kan vi for eksempel høre om, at Gud lader jorden åbne sit gab under nogle af dem, så de ryger direkte i dødsriget – eller en ild slår ud fra Gud og fortærer dem – eller Gud sender giftslanger, som om han vil sige: Hvis I alligevel vil høre til Slangen (Djævelen) så skal I få lov til at få slanger.
Det er voldsomme historier. Men det er sket. Og det er faktisk sket for vores skyld! I Det Nye Testamente står der om de voldsomme historier fra Mosebøgerne, at: Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os (1 Kor 10,11).
Når vi læser om sådan nogle voldsomme ting, der sker – at vores gode Gud rent faktisk slår mange mennesker ihjel – så er det en advarsel til os. Det skal advare os mod at tage fejl af Gud. Der er så mange, der tror, at Gud er en rar, gammel bedstefar. Men Gud er hellig. Gud hader synd. Han er som et glødende bål og en brølende løve over for synden. Sådan er Gud. Og det kan man godt blive lidt bange af at høre.
Men hvor er det egentlig godt, at Gud er sådan! Hvor er det godt, at vi har en Gud, der er så god! Tænk hvis Gud var sådan en, der bare sagde okay til alt det onde. Så ville det onde jo aldrig blive udryddet. Så ville vi aldrig få en ny jord, hvor alt er fuldkomment godt. Men nu er der én ting, Gud ønsker mere end noget andet: og det er at befri os fra alt det onde.
Derfor sendte han Jesus. Gud kunne ikke bare sige ”okay, kom da ind i Himlen så” til alle os syndere. Guds vrede over synden kan ikke bare sådan annulleres eller forsvinde. Den vil altid være der – og dem, der kommer i Helvede, vil få det at mærke i en evighed. Men dem, der tror på Jesus, er i sikkerhed for Guds vrede. For når vi har det Jesus-tøj på, som vi fik på i dåben, så er vi gemt i ham, og vi er Guds kære børn, som han elsker.
Og ved du, hvad det bedste er? Når vi en dag når frem til den nye jord, så skal vi alle sammen blive ligesom Jesus! Vi skal ikke have en eneste synd indeni! Vi kommer ikke til at gøre nogen kede af det mere. Vi gør ingenting forkert. Vi bliver lige så hellige og rene som Gud selv!
Dét bliver godt! Man kan forestille sig mange dejlige ting om den nye jord. Men det allerbedste tror jeg, bliver det: at vi selv og alle de andre mennesker omkring os er blevet lige så gode og hellige som Gud. Kan du forestille dig det? Det bliver et rent paradis!
Blød far eller streng far?
Hvad er en far for en?
Ja, det kan man nok svare mange ting på! (Og det er sikkert ikke alle ting, faren har lyst til at høre!).
Der er også meget stor forskel på fædre. Men hvis man skal putte fædrene lidt i kasser, så kan man måske godt sige, at der findes to slags fædre: den bløde far og den strenge far! Den strenge far var meget almindelig i gamle dage – men nu er der vist mest bløde fædre tilbage. Eller hvad?!
Jeg har set en hel del Gurli Gris. Mest sammen med mine børn, da de var mindre. Det er ikke så tit, jeg har siddet oppe om aftenen og set det for mig selv! Men jeg kan da en hel del afsnit udenad, tror jeg …
Der er mange sjove personer i Gurli Gris, lige fra Frøken Gazelle til Pedro Pony; men min favorit er helt klart Far Gris. Far Gris er den blødeste far, man kan forestille sig! Han bestemmer ingenting, men gør, hvad han får besked på. Han kan godt blive lidt gnaven – især hvis han ikke kan finde ud af at følge vejkortet, eller hvis hans briller bliver væk, eller der sidder en pandekage fast i loftet – men han griner og grynter glad lige bagefter. Hvis Gurli siger, han ikke må tage bilen på arbejde, fordi han risikerer at komme til at ødelægge et spindelvæv, så cykler han af sted på Gurlis meget for lille cykel i stedet.
Og så videre! Man kan ikke blive bange for Far Gris – men man kan heller ikke rigtigt tage ham seriøst. Gurli kan i hvert fald kommandere rundt med ham og få ham til at sige kodeordet ”fars tykke mave”, selvom han synes, det er en noget fjollet kode. Og hun får selvfølgelig lov til at begrave ham i sand på stranden, så han ikke kan røre sig; han får trods alt tilladelse til at få en hat på, så han ikke bliver solskoldet, men så er de lige ved at glemme ham, da de skal hjem.
Som sagt: Jeg har set en hel del Gurli Gris! Og jeg er ikke engang flov over at indrømme, at jeg synes, det er sjovt, selvom jeg er endnu mere for gammel til det, end du sikkert er!
Hvorfor fortæller jeg nu om Far Gris? Det gør jeg, fordi jeg er bange for, at vi kan komme til at få et billede af vores Far i Himlen som sådan en blød far. En far, vi bare kan forlange alt muligt af. En far, der ikke kan blive vred. En far, der har til opgave at give os alt, hvad vi peger på. En far, der pjatter og fjoller og står på hovedet for sine børn.
Sådan er vores Far i Himlen ikke. Vores Far i Himlen er hellig. Vi beder jo også i Fadervor: Vor Far, du, som er i Himlene, helliget blive dit navn.
Vi beder til vores far om, at hans navn må være helligt for os. Vi må få lov til at være børn af Gud, og det er stort og fantastisk! Men Gud er en Far, som vi skal have respekt for – samtidig med, at vi elsker ham højere end alt andet, ligesom han har elsket os. Der er god grund til at bede: Helliget blive dit navn.
Vores Far passer på os
Man kan være en blød far, eller man kan være en streng far. Lige meget hvordan du synes, din far er, så er der én ting, der er fælles for alle fædre: De vil passe på deres børn!
En fars værste mareridt er, at der sker noget med hans barn. Da jeg var lille, drømte jeg tit, at jeg var på flugt fra nogle farlige soldater, eller jeg kørte bil i høj fart uden at kunne nå ned til bremsen, eller jeg styrtede ned fra en flyvemaskine eller et stejlt og glat bjerg, jeg af en eller anden grund syntes, jeg skulle klatre op på. Nu er det mere sådan, at jeg kan få mareridt om, at et af mine børn falder ned, og at jeg ikke kan nå at gribe fat med mine hænder. Det er det værste! Og det er jo, fordi jeg elsker mine børn så højt – så betyder det lige pludselig ikke så meget, hvad der sker med mig selv; det er mere, hvad der sker med dem, der fylder.
Hvordan tror du så, Gud har det med sine børn?
Gud siger i Bibelen noget helt vildt. Han siger: Den, der rører jer, rører ved mit øjeæble.
Der er ikke noget værre end at få noget i øjet. Jeg er sikker på, du kender det. Sæbe! Øjenvipper! Sand! Eller endnu værre, hvis man lige har rørt ved en eller anden stærk creme eller rengøringsting og kommer til at klø sig selv i øjet uden at have vasket fingre. Det er vildt generende!
Gud siger, at hvis der er nogen, der gør dig fortræd, så er det ligesom om, de går hen til Gud og stikker en finger i hans øje. Er det ikke utroligt? Så højt elsker Gud dig! Så hver gang det gør ondt på dig, så gør det langt mere ondt på Gud.
Det må vi tænke på, når vi beder til Gud. Gud er ikke ligeglad med, hvordan du har det – ligesom din far ikke er ligeglad med, hvordan du har det. Gud elsker dig bare endnu højere end din far, selvom det er svært for din far at forstå!
Så du kan trygt komme til Gud med alt, hvad der gør ondt. Du ved, du kommer til en, der gerne vil høre på dig. Du ved, du kommer til en, der vil trøste dig og tage sig af dig.
For sådan er vores hellige Far også. Han er en Far, vi skal have respekt for, han er en Far, der kan blive vred over synd, men han er også en Far, der har omsorg for os og vil det allerbedste for os.
Vi skal huske på, at Jesus er ”Guds væsens udtrykte billede”. Jesus gik selv i døden for os. Han foretrak selv at tage hele vores straf på sine skuldre, så vi skulle blive fri – så vi kunne være Guds børn og en dag komme hjem til ham, hvor ingen skal græde mere eller blive drillet eller have det svært. Der er alting godt – og der vil Gud have os hen!
Guds veje
I den by, hvor jeg bor, er der en vej, der hedder Labyrinten. Jeg er ikke ekspert i, hvordan man har fundet på vejnavne og bynavne i Danmark. Nogle af dem er virkelig mærkelige! Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at dem, der har fundet på navnet ”Labyrinten” må have haft en sjov og lidt mærkelig form for humor. Vejen er en meget kort og helt lige vej! Den har godt nok en enkelt sidevej, der ender blindt … ( … ?)Men stadigvæk: Den ligner ret meget bare et stort T. Det er endnu ikke lykkedes mig at fare vild i Labyrinten! Måske hvis jeg var en lille myre, der ikke kunne se fra den ene ende til den anden?
I Bibelen står der, at Guds veje er usporlige (Rom 11,33), og at hans tanker er uransagelige (Sl 92,6). Derfor siger man nogle gange: ”Herrens veje er uransagelige.”
Det betyder, at det ikke altid er nemt at forstå, hvorfor Gud leder os på den måde, han gør. Guds veje kan godt være en labyrint for os at finde rundt i – og vi kan stille utroligt mange ”hvorfor”-spørgsmål til Gud.
Hvorfor skulle jeg være syg hele weekenden – og blive rask til mandag morgen? Det er unfair!
Hvorfor har vi ikke så mange penge i vores familie som de andre fra min klasse?
Hvorfor er min bedste ven lige pludselig ikke min bedste ven længere?
Hvorfor skal det være så hårdt at gå i skole?
Hvorfor skulle min mormor få kræft?
Hvorfor skulle jeg tabe den mobiltelefon, så skærmen gik i stykker?
Hvorfor – hvorfor – hvorfor?
Det kan være store HVORFOR, og det kan være små hvorfor.
Kunne Gud ikke bare lede os uden om alle de der dårlige ting? Vil han ikke gerne have, at du har det godt?
Jo, det vil Gud. Men der er en ting, han vil allermest: Det er at have dig med hjem til den nye jord, hvor alting bliver godt for altid. Og derfor leder han dig ad den vej, der fører hjem til ham – også hvis den vej går igennem mudder og dårligt vejr.
I virkeligheden er Guds vej lidt ligesom Labyrinten i min by. Det er en helt lige vej! En vej, der fører hjem til Himlen.
Vi er bare så små – som sådan nogle små myrer. Vi kan ikke se fra den ene ende til den anden. Og nogle gange kan der være ting, der ser meget mere tillokkende ud til højre og til venstre. Men Gud siger nej: Vi skal den lige vej hjem – også når det ikke er den sjoveste vej at gå!
Gud ved alt. Han ved alt om, hvordan du har det, også når der er ting, der er svære. Men han leder dig aldrig igennem noget, der er unødvendigt – for han vil først og fremmest have dig med hjem til den nye jord; og han kender vejen for dig!
Alle dage, lyse, mørke,
i sin bog han skrevet har,
han, som stadig er den samme,
som fra evighed han var.
Alle dage han mig giver,
hvad mig bedst og nyttigst er,
trøster, tugter, lindrer smerter
og mig trofast bærer her.
(LT 390).
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2024. Hele bladet kan læses her.
