Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud (1 Kor 1,27-29).
Mange tænker, at Gud har særligt behag i dem, der er skrøbelige og elendige, og at han på samme måde foretrækker det enkle og folkelige. Man anser det folkelige og middelmådige som det mest åndelige – for eksempel i kristen forkyndelse og sang.
Men modsætningen til det vise og forstandige er ikke det dårlige, ordinære og folkelige. Gud har ikke mere behag i fattige end i rige og foretrækker ikke store syndere frem for farisæere. Nej, Gud har ikke behag i noget af vores. For alt vores eget er under Guds dom og ubrugeligt for ham.
Og der, hvor et menneske sætter sin lid til eller roser sig af noget af sit eget, om det så er sin skrøbelighed eller fattigdom, er mennesket egenretfærdigt, vist og forstandigt i egne øjne. At ophøje det folkelige og skrøbelige, det enkle og fattige og gøre det til noget, som Gud foretrækker, er også hovmod og stolthed, som står Gud imod.
Hvem er det, Gud frelser?
Dem, som ingenting er.
Gud vil væres helt alene om frelsen. Gud frelser den fattige, der ikke finder noget håb hos sig selv og ikke venter at have noget fortrin hos Gud, men ser sig fordømt og fortabt med alt sit eget. Gud frelser den elendige, som råber til ham. Ikke fordi Gud har behag i hans elendighed, men fordi han som en tigger råber og sætter sin lid til Guds nåde.
Hvad er det, Gud kan bruge?
Det, som ingenting er.
For der kan Gud komme til med hele sin fylde.
“Al vor duelighed er af Gud” (2 Kor 3,5, jf. norsk oversættelse). Også alle vores medfødte evner er givet af Gud, så som evne til kundskab og indsigt (som hos Paulus og Luther), kunstneriske evner (som hos David, Asaf, Bach og Brorson) osv. Og der, hvor Gud kommer ind og renser og forædle vores medfødte evner fra selviskhed og æresyge, og vi bruger alt, vi har fået, med troskab og flid, der vil al vores gerning både i hverdagslivet og i Guds riges tjeneste blive til ære for hans navn og til hjælp og glæde for mennesker.
Men det halvgjorte, dårligt forberedte og middelmådige er ikke særligt åndeligt og vidner ikke om Guds storhed og magt. Det vidner mere om åndelig sløvhed og ringeagt for Gud.
Udgivet af
Per Bergene Holm
Per Bergene Holm, rektor og timelærer ved Bibeleskolen på Fossnes, Norge.