Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: “Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig“ (Matt 11,7-10).
Det tredje søndag i advent handler om Johannes Døber. Han trådte frem som den sidste i rækken af alle gudsmænd, der vidnede om den kommende frelser. Han er en meget vigtig person i Guds riges historie. Men hvem var han egentlig?
Jesus siger, at:
Johannes er budbringeren
Det budskab, Johannes frembar, beredte vejen for Jesus, og derfor kaldes han den store vejbereder. Johannes var virkelig en vejbereder, som åbnede vejen hen til Jesus. Han fik mange jøder til at omvende sig til Herren deres Gud. Det gjorde han, fordi han var fyldt af Helligånden og forkyndte sandheden. Denne tredje søndag i advent skal vi se på, hvordan hans prædiken kunne have sådan en mægtig virkning, og hvordan Helligåndens kraft mærkedes i hans liv.
Hemmeligheden ligger i det spørgsmål, Jesus stillede til de mennesker, der havde søgt Johannes ude i ørkenen: “Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder?“ Nej, intet af dette var Johannes.
Johannes var ikke nogen vejrhane
En vejrhane sætter man på toppen af et tag eller på en mast. Når man vil vide, hvad vej det blæser, kigger man på vejrhanen. Den er som et “strå, der svajer for vinden“. Og der er mange mennesker, der er sådan. Så snart de finder ud af, at de fleste i samfundet mener noget bestemt, tilpasser de sig, uanset om det er rigtigt eller forkert. Johannes var ikke nogen vejrhane, der vendte og drejede sig efter samfundsvindene, og ændrede sig, efterhånden som nye idéer blev alment accepterede. Havde han været det, ville han aldrig have kunnet berede vejen for Jesus.
Johannes var virkelig radikal. At være radikal er ikke, som mange mennesker tror, at have ekstreme og mærkelige idéer og kæmpe for sin sag, gerne på en aggressiv måde. At være radikal har med forankring at gøre. “Radikal“ kommer af det latinske ord for “rod“. Den, der er radikal, har sine rødder dybt plantet i jorden. Rødderne er søgt så dybt ned, at de er forankret i selve stengrunden. Og for en kristen er den grund klippen Kristus.
I vores tid er der desværre meget, der er galt i samfundet. Når en ny idé bliver alment accepteret, vender alle “sivene“ sig – de allerfleste mennesker – efter vinden, også hvis det strider imod både Guds ord, og hvad der er fornuftigt. Men den kristne står i sådan nogle situationer fast på Guds ords urokkelige grund. Så må han eller hun af verdensmenneskerne kaldes ekstremist eller det, der er værre. Det vigtige er ikke, hvad mennesker mener. Det vigtige er, hvordan Gud ser på sagen.
Johannes var forankret i Kristus. Han var ikke et siv, der vejede for vinden. Hans rødder søgte dybt ned, helt ned til klippen Kristus. Du vil vel også være som Johannes og holde dig til Guds sandhed, også hvis de fleste tænker anderledes?
Johannes var ikke et fremgangsrigt verdensmenneske
Johannes var heller ikke et fremgangsrigt, velbetalt verdensmenneske. “Gik I ud i ørkenen for at se et menneske i fornemme klæder?“ spurgte Jesus folket. “Nej, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene“ blev svaret, som han selv gav. Tilpasser man sig verdens ikke-kristne tankegang, kan det lede til fremgang og rigdom. Men Johannes stræbte ikke efter den slags. Han bar i stedet klæder af kamelhår, og hans mad var græshopper og vildhonning (Matt 3,4). Hans tilværelse var altså langt fra ydre verdslig fremgang og fra de fine klæder, man finder i kongepaladserne.
Ganske vist havnede Johannes til sidst i kongepaladset. Men det var som fange. Han havde nemlig sagt til selveste kong Herodes, at han ikke havde lov til at gifte sig med sin brors hustru, hvilket han havde gjort (Mark 6,17-18). Fordi Johannes prædikede mod synden, blev han sat i fængsel og senere slået ihjel. Så meget betød Guds ords sandhed for Johannes, at han hellere ville dø end at fortie den eller slutte sig til løgnen.
Vi skal være glade for, at vi ikke behøver sidde i fængsel for at være kristne. Men vi skal elske sandheden så meget, at vi er klar til at lide for den, hvis det skulle blive nødvendigt. Sådan var Johannes. Vi må bede Jesus om at fylde os mere med Helligånden, så vi får noget af den kraft, Johannes havde, så vi modigt kan vidne om Guds ords sandhed for slægtninge og venner, ja for både dem, vi kender, og dem, vi ikke kender. Når jeg ved, at jeg selv får tilgivelse for alle mine synder og løfte om et evigt liv, så vil jeg jo også, at andre skal have del i det samme. Amen.
Bøn: Herre, tak at du har sendt mennesker i vores tid, som med Ånd og kraft vidner om dig. Gør også mig til et frimodigt vidne, så jeg kan være et redskab i arbejdet for dit rige. Amen.
I december måned vil “ugens vidnesbyrd“ være taget fra Lars Borgströms bog fra 2016: Oss är en Frälsare född (se mere på http://lutherskaforsamlingen.se/bocker). Det er en bog, der indeholder små andagter og betragtninger til advents- jule- og nytårstiden i en enkel tone og på et letforståeligt svensk (i alt 12 små andagter og 14 lidt større “betragtninger“). Oversættelserne på Nyt Livs hjemmeside er foretaget af Henrik Gren Hansen.
Udgivet af
Lars Borgström
Lars Borgström, præst i Lutherska Församlingen i Stockholmsområdet.