Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn (ApG 10,43).
Fordi mit kød er underlagt loven, så vidner mine tanker og min fornuft altid falsk om Jesus. Kødet vidner, at der må fortjeneste til for at kunne få syndernes forladelse. Det siger da sig selv? Jeg kan jo ikke bare få og få hele mit liv af syndernes forladelse. Det må få en ende, der må gives tilbage, ligesom det er med alt andet i min fornufts verden.
Ja, min tankegang er romersk-katolsk, den er lovisk, menneskelig og kødelig. Retfærdiggørelsen, min frelse, den er en proces, hvor Gud gør sit, og jeg gør mit. Sådan vidner forstand og fornuft om frelsen.
Nu kunne vi udvikle en hel fornuftslære, et system til frelse, som for eksempel skolastikerne (de romersk-katolske teologer) gjorde op gennem middelalderen. Men dette ville jo være fatalt, når nu hele Skriften vidner klart og helt anderledes om vores frelse. Den vidner nemlig, at enhver, som tror på Jesu navn skal få syndernes forladelse. Her kræves intet af dig, men alt af Jesus.
Men. Kan jeg nu være sikker på, at dette virkelig er hele Skriftens vidnesbyrd? At der ikke er et eneste vidnesbyrd, bare én lille profet i Skriften der vidner anderledes, som nævner én lille gerning?
Ja, Gud ske lov! Skriften vidner og råber imod vort køds og vore tankers vidnesbyrd. Hør igen, hvad apostlen Peter siger: ”Om Ham, Kristus, vidner alle profeterne, at enhver som tror på Ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn.”
Her ser du, at ”alle profeterne” vidner om syndernes forladelse ved Jesu navn for enhver, som blot vil tro. Her er intet udeladt fra Moses til Johannes Døber, den sidste profet under den gamle pagt. Alle profeter vidner om Jesus og om syndernes forladelse ved hans navn. Derfor er dit navn og dine gerninger ligegyldige her – det handler om Jesus alene. Og derfor er syndernes forladelse konstant, fordi den gives i Jesu navn, det navn som frelser dig fra alle dine synder.
Hør hvad Matthæus netop siger om Jesus i sit juleevangelium: ”Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder” (Matt 1,21).
Dette gjorde Jesus – frelste sit folk fra deres synder. Derfor vidner også Matthæus, at du, som tror på denne Jesus – du er frelst fra dine synder. Og derfor vidner Højsangen: Jesu navn, brudgommens navn, er som en udgydt salve af nåde og liv for dig – du, som er Herrens brud: ”Dit navn er en udgydt salveolie, derfor elsker unge piger dig” (= elsker brudejomfruerne dig) (Højs 1,3).
Og når synden, Satan og stormvejret bryder frem over dig og dit liv – da må du løbe til Jesu navn, løbe ind i Herrens navn og skjule dig der. For Herren vidner for dig, at: ”Herrens navn, Jesu navn, er et fæstningstårn, den retfærdige løber ind i det og er i sikkerhed” (Ordsp 18,10).
Ikke nok med det. I Jesu navn må du også bede til Faderen, og få. Jesus indskærper det selv: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det” (Joh 16,23).
Udgivet af
Ruben Skov Jensen
Ruben Skov Jensen, Sverige, tavlemontør/elektriker.