I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules (Matt 5,13-14).
Vi bekender os som Guds folk, som troens folk!
Hvad der kendetegner og gælder troens folk, giver Herren udtryk for i 3 Mos 20,26: I skal være hellige for mig, for jeg, Herren, er hellig, og jeg har skilt jer ud fra folkene, for at I skulle være mine.
Der er en uløselig sammenhæng mellem, hvem Gud er, og hvem Guds folk er!
I troen på Jesus er vi gjort hellige, som Gud er hellig! Vi er skilt ud fra verden og tilhører Gud.
Gud har sat et skel mellem troens folk og verdens folk.
Gud vil være ét med sit folk, og fordi han er hellig, må vi også være hellige.
Dette skel mellem verdens folk og Guds folk blev sat i forbindelse med udvandringen fra Egypten.
I 2 Mos 8,19 taler Herren til Farao: Jeg sætter skel mellem mit folk og dit folk.
Når vi læser beretningen om, hvordan Gud frelser israelitterne fra Egypten, er det en undervisning om, hvordan Gud, når det ser allermest håbløst ud, vil føre troens folk ud fra denne verden og føre dem til det lovede land – den nye jord!
Egypten er et billede på verden og israelitterne et billede på troens folk.
Derfor gælder denne virkelighed også for troens folk i dag, for os, som er kristne.
Vi tilhører Gud som hans hellige folk. Vi er Guds tempel, og Guds ånd bor i os. Vi er Kristi legeme, og han er selv hoved for legemet.
Når dette er virkeligheden, da er vi også jordens salt og verdens lys. Ikke i kraft af noget ved os selv, men alene i kraft af, at vi ved troen på Jesus er ét med ham!
I Joh 17 hører vi Jesus bede til sin far i himlen:
Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig. Faderen er ét med Sønnen, Sønnen er ét med troens folk, det hellige folk. Troens folk, kirken er ét med hinanden i Kristus. Den herlighed, Kristus har fra Faderen, har han givet til os.
De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden.
Som ét med Kristus er vi jordens salt og verdens lys – udsendt til verden. Ikke i kraft af noget hos os selv, ikke i kraft af egne evner, men i kraft af ham og hans ord!
Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre (Joh 15,5).
Igen understreger Jesus at vi er ét med ham, og hvis ikke vi er det, kan vi intet udrette.
Han er træet, vi er grenene. Bliver grenen optaget af at bære frugt, eller tror grenen den kan suge kraft og ny energi ud af frugten, da visner grenen. Jo mere grenen er optaget af stammen, jo mere saft og kraft bliver grenen bærer af.
Og da står vi i Fil 2,15 som Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor vi stråler som himmellys i verden og holder fast ved livets ord.
Skriften siger, at troens folk stråler som lys fra himlen i en mørk verden!
Når jeg kigger på mig selv og ser indad til mit eget hjerte, så ser jeg ikke lyset – tværtimod.
Men i den situation er jeg blevet glad for 2 Kor. 4,7, som handler om netop det:
Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores.
Denne skat (altså at Jesus stråler fra vores hjerter) har vi i lerkar.
Vi er altså lerkar – skrøbelige og uden herlighed i os selv.
Hvorfor skal skatten være i et lerkar?
Fordi den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores.
Kirken er altså jordens salt og verdens lys, også selvom vi måske har svært ved at se det.
Og sådan har Gud villet det, for at vi ikke skal tro, at vi er åndelige supermænd, men så æren tilkommer Gud.
Selv kun et intet, intet,
i støvet for synderes ven,
et skrøbeligt kar, der renset
til Mesterens brug stilles hen;
renset – at han kan mig fylde,
når frem på hans bud jeg skal gå,
men skrøbelig – så jeg altid
fra ham min styrke kan få.
Udgivet af
Jacob Knudsen
Jacob Knudsen, Haderslev, medejer af Gammelbro Camping.