Nytårsaften forbindes ofte med fest, glæde, samvær, fyrværkeri, god mad og ikke mindst kongens nytårstale kl. 18, hvor størstedelen af den danske befolkning sidder klistret til skærmen og lytter til hans refleksioner over det forgangne år. Det er dog ikke kun kongen, der anvender lejligheden til at reflektere lidt over tilværelsen. Mange af os almindelige mennesker bruger også selv nytårsdagene på at evaluere det forgangne år på et mere individuelt plan.
Måske har du haft et fantastisk år? Det kan være, at du fik den kæreste, du havde håbet på; du lykkedes med at løbe et maraton; du fik et arbejde; du fik et længe ønsket barn; du stoppede med at ryge; du fik en god begyndelse på den nye pensionisttilværelse; osv.
Det kan også være, at dit år har været kendetegnet af alt det modsatte: Intet er gået din vej, og du føler, at din tilværelse er ved at styrte sammen.
Jeg kender selv til at have både gode og dårlige år, men selv i de mest succesrige år, hvor nærmest alt har flasket sig, har jeg alligevel måttet konstatere, at der altid er samme fællesnævner, når jeg ved nytårstid reflekterer nærmere over det forgangne år – nemlig, at det endnu en gang har været præget af svigt, fejl og brist.
Jeg forestiller mig, at du kender til de samme samvittighedskvaler, hvis du stopper op og tænker over det år, der nu er gået. Var du der nok for din gamle (bedste)forælder på plejehjemmet? Gav du tid til dine børn, da de havde brug for det? Eller var karrieren og fritidsaktiviteterne for egen nydelses skyld vigtigere? Hvad med alle de gange, hvor du blev rasende over en anden person i trafikken? Eller de gange, hvor du var helt urimelig over for din arbejdsgiver, kollega, ægtefælle, ven, mv.? Og hvor du måske tilmed bagtalte vedkommende efterfølgende? Måske du i det forgangne år også bukkede under for fristelsen til at få lavet en lille smule sort arbejde? Måske var det så lidt, at du stadig prøver at overbevise dig selv om, at det bare var en uskyldig vennetjeneste, selvom du egentlig godt ved, at det ikke forholder sig sådan?
Svigt, fejl og brist – og i lige netop dét lys må jeg indrømme, at jeg kan have svært ved at synge med på ordene ”Vær velkommen, Herrens år”, når pigekoret så yndigt synger den velkendte sang kort efter midnat nytårsaften. For når det nye år er ”Herrens år”, ligger der jo blandt andet det i det, at det er Herren – Gud – der har tiden og timerne i sin hånd; og måske er det i det kommende år, at Gud vil komme og holde dommedag? Tør jeg virkelig byde det år velkomment, når jeg bliver ved med at svigte og fejle? Tør du? Er jeg klar til at møde den Gud, som i Bibelen beskrives som værende så brændende i sin kærlighed, at alt ondt skal straffes? Er du?
Det er nogle spørgsmål, vi ikke for hurtigt må springe over. Gud kommer som en tyv om natten for at holde dommedag – er vi klar til det, hvis det sker i det kommende år? Stop op og tænk over det.
Hvis dit svar på spørgsmålene er, at du ganske vist ikke har levet perfekt, men at det kunne være meget værre, og at Gud derfor må se igennem fingre med lidt bagatelagtige småfejl hist og her, skal du ikke ønske, at Gud kommer i det kommende år og holder dommedag. For det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder som et uperfekt, fejlende menneske.
Men hvad så? Skal vi bare tage os endnu mere sammen og håbe, at vi det næste år kan leve uden at fejle? Det er godt at stræbe efter at leve bedre, men vi når ikke til den 2. januar, før det igen er gået galt. Det er nemlig ikke bare lidt småjusteringer, vi trænger til for at kunne leve fejlfrit. I bund og grund har vi en ondskab i hjertet og et fjendskab mod Gud, som driver os til at tænke og gøre alt muligt, som er Gud imod. Uanset hvor hårdt vi end prøver, vil selvforbedringens vej således aldrig være nok over for en Gud, der kræver fejlfri liv.
Men er det så slet ikke muligt at synge ordene ”Vær velkommen, Herrens år” med frimodigt sind og oprejst pande?
Jo, for heldigvis – eller rettere: Gud ske tak og lov! – er der en anden vej. Den vej hedder Jesus. I julen har vi netop lige fejret, at Jesus kom til jorden. Og hvorfor gjorde han så det? For at redde dig og mig fra at blive straffet af Gud for vores uperfekte liv. Jesus fik sågar lige netop navnet Jesus, fordi der i navnets betydning ligger, at han skulle redde mennesker fulde af svigt, fejl og brist. Dig og mig! Jesus kom ikke til jorden for at redde dem, der stoler på, at deres succesrige liv er nok, hvis Gud kommer det kommende år og holder dommedag. Nej, Jesus kom til jorden for at redde dem, der ikke kan selv. De hjælpeløse. De personer, der år efter år bliver ved med at svigte og fejle. Dig og mig!
Der er en utrolig god grund til, at vi ca. 2000 år efter Jesu fødsel stadig fejrer, at det skete – for det betød, at himlen nu er åben! Om du så har begået massemord i det forgangne år, er der aldrig (!!) noget, som du har gjort, som Jesus ikke kan tage straffen for. Det er ganske enkelt umuligt (!!) for dig at have gjort noget så slemt i det forgangne år, at himlen ikke er åben for lige netop dig! Og tilsvarende kan du i det nye år aldrig gøre noget, der er så forkert, at himlen herved lukkes for dig – for vejen til himlen afhænger ikke af vores gerninger, men alene af om vi lader Jesus redde os eller ej.
Hvordan kan det ske? Hvordan kan vi lade Jesus redde os? Du kan forestille dig en retssal, hvor du står anklaget for en række tiltaler. Når du hører anklageskriftet læst op, må du erkende, at du er skyldig i dem alle og står til at komme i fængsel resten af livet. Lige meget hvor god du ellers har været i andre situationer i livet, kan du ikke komme udenom, at du til fulde fortjener dommen, og at du ikke kan pege på noget ved dig selv, som kan formilde straffen. Inden dommeren banker sin stadfæstende hammer i bordet og sender dig i fængsel, siger han dog, at du har en enkelt udvej. Den udvej er en mand, der hedder Jesus. Jesus har nemlig allerede – fuldstændig uskyldigt – siddet i fængsel på dine vegne for det, du har gjort. Du kan derfor enten vælge, om du vil selv vil tage straffen og sendes i fængsel, eller om dommeren i stedet skal frifinde dig ved at henvise til, at Jesus allerede har afsonet dommen i stedet for dig. Det er helt op til dig, hvad du vælger. Peger du på Jesus, går du fuldstændig fri!
Sådan er det også med Gud. Han kan ikke se igennem fingre med det, som du og jeg har gjort, men han kan frifinde os på dommedag på grund af det, som Jesus gjorde for ca. 2000 år siden, da han tog vores straf på sig ved at dø i påsken. Denne frifindelse kræver blot, at du beder Jesus om at være din redningsmand. Udskyd ikke denne bøn!! Når dommedag kommer, er det nemlig for sent at bede den. Bed derfor allerede i dag Jesus om at være din redningsmand – for så længe du lader denne bøn råde i dit liv, kan du med største frimodighed glæde dig over, at himlen er åben for lige netop dig! Der er vitterligt ikke noget, Gud hellere vil end at lade Jesu død gælde for alle dine svigt, fejl og brist – og for alt det onde i dig, som ligger under overfladen. Det står fuldstændig fast, uanset hvordan dit kommende år bliver. Med Jesus som din stedfortræder og redningsmand kan du frimodigt og med oprejst pande synge af dine lungers fulde kraft: ”Vær velkommen, Herrens år!”
Fra hæftet Glædelig jul, Nyt Livs Forlag 2021.
