Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Uro og bekymringer

Uro og bekymringer

Ugens vidnesbyrd, uge 42 2026. Luk 10,38-42.

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: ”Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.” Men Herren svarede hende: ”Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende” (Luk 10,38-42).

Jesus og disciplene er på besøg i hjemmet i Betania. Her møder vi de to søstre Martha og Maria, som begge er glade for Jesus, men som her opfører sig ganske forskelligt.

Jeg tror, det er et indtryk, der sidder nok så fast hos mange bibellæsere, at Maria var den gode og rette kristne, mens det stod dårligere til med Martha.

Bibelen giver et andet billede. Det er rigtigt, at Maria i denne tekst har valgt den gode del – i kontrast til Martha. Men der er nu ikke meget, der tyder på, at Martha ikke også havde et nært og godt forhold til Jesus.

I denne fortælling står der om Martha, at hun tog imod Jesus i sit hus, og at hun derefter var travlt optaget med alt det, der skulle ordnes.

Det er nok ikke kun Martha, der kender til at kæmpe med bekymringer og uro. Vi ser det hos de ufrelste, og det er heller ikke ukendt hos Guds folk. Bekymringer og uro med de mange ting er vel næsten blevet en folkesygedom. Folk gør sig bekymringer og er urolige for så mange ting. Gud tror de ikke på, men de stoler på de mange ting og de mange penge. Andre har travlt med de gode gerninger og gør en kæmpeindsats over for medmennesker – men der bliver bekymringer og uro i møde med sygdom og død. De gode gerninger er ikke nogen grundvold, der holder.

Livet her på jorden er vældigt kort i forhold til evigheden, som aldrig får ende. Alle mennesker skal leve evigt, enten i Himlen eller i fortabelsen. Og vi har alle en ting til fælles, nemlig at vi alle har syndet og i os selv står uden ære for Gud, om vi tror på ham eller ej. Vores store problem som mennesker er, at vi ikke indser, at vi er fortabte og skyldige over for den hellige Gud. Og hvis vi ser lidt af det, så vil vi selv bringe tingene i orden. Det er i strid med vores natur at opgive vores uro og strid og at tage imod frelsen af nåde alene.

Salomo kæmpede med dette og spurgte: ”Hvad udbytte har et menneske af alt, hvad det slider med under solen?” (Præd 1,3). I Ordsprogenes Bog svarede han selv: ”Det er Herrens velsignelse, der gør rig, slid føjer intet til.”

Kæmper du med uro, strid og bekymringer? Så vil jeg indbyde dig til at stoppe med at slide og stride i egen kraft. Jesus siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28).

Også for dig, der er frelst, ligger det så nært at begynde at stride og slide i egen kraft. Din gamle natur bliver aldrig tilfreds med, at frelsen er af nåde, at helliggørelsen er af nåde, at tjenesten er af nåde. Den vil så inderligt gerne være med til at bidrage selv.

Derfor bliver der kamp i kristenlivet. Når det mislykkes for dig med bøn og bibellæsning. Når du svigter i vidnetjenesten og har så lidt nød for de ufrelste. Når evangeliets fantastiske storhed bliver småt i dine øjne. Når synden ser ud til at have mere magt i livet end Jesus. Ja så kæmper den gamle natur, for at du skal begynde at kæmpe og tage dig sammen for at blive bedre, mere hellig og mere ydmyg. Så lokker din gamle natur dig til at blive mere åndelig og from, end du er. Så begynder kristenlivet at blive slid og hykleri, og du mister blikket på Jesus.

Lær af Marthas søster Maria: ”Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”

Hvad er den gode del? Det er evangeliet om, hvad Jesus har gjort: ”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt” (Es 53,5).

Din uro og strid kommer for sent. Frelsesværket er fuldført. Du må hvile i nåden, i det fuldbragte frelsesværk. Også når det gælder din tjeneste og din helliggørelse.

Oversættelse: Henrik Gren Hansen

Udgivet af

Ove Sandvik

Ove Sandvik, Jørpeland, forkynder i Norsk Luthersk Misjonssamband.

Ove Sandvik

Ove Sandvik, Jørpeland, forkynder i Norsk Luthersk Misjonssamband.