Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej (Matt 13,25).
Hvis du er haveejer, så ved du, at der er noget, der hedder ukrudt. Selv om du omhyggeligt har fjernet alt synligt ukrudt. Selv om du har sørget for at fjerne ukrudtet så tidligt, at det ikke har nået at sætte frø, ja så er det – i hvert fald i min have – sådan, at når forårssolen varmer den fugtige jord, så pibler ukrudtet frem.
Hvordan kan det gå til? Jeg havde jo luget så omhyggeligt i efteråret.
Der ligger tusindvis af ukrudtsfrø i jorden og venter blot på de rigtige betingelser. Så stikker de hovedet frem. Måske er frøene kommet flyvende sidste sommer. De er som regel umulige at få øje på. Måske har de gemt sig under nogle af de stauder og buske, som vi så gerne vil have i haven. Pludselig er det der – ukrudtet!
Jeg har ikke fjender, der sår ukrudt i min urte- eller prydhave, men jeg har en fjende, der igen og igen, måske uden at jeg registrerer det, sår ukrudt i min ”hjertehave”. Denne fjende – Djævelen – gør alt, hvad han kan for at forhindre eller fjerne den gode sæd, de gode frø, som Guds ord rammer mit hjerte med. Djævelen er også en mester i selv at så ukrudtsfrø i mit hjerte. Hvis disse frø får lov at spire, kan de til at begynde med godt ligne de planter, som Guds ord har skabt. Men når frugten viser sig, er der en verden til forskel. Det gælder himmel eller helvede.
I Bibelen Ressurs står der om verset fra Matt 13,25: Ukrudtet klinte ligner hveden fuldstændig, men klinten er giftig for mennesker. Det er først, når frugten viser sig, at forskellen kan ses.
En af de salmedigtere, der ofte advarer os mod Djævelens list er H.A. Brorson. I en af sine salmer (SOS nr. 75) skriver han i de første tre vers om fare, trængsel og død, mens han i de sidste tre vers skriver om englevagt, Jesus og Himlen.
Læs gerne hele salmen. Her citerer jeg vers et og fem:
Jeg går i fare, hvor jeg går,
min sjæl skal altid tænke,
at Satan alle vegne står
i vejen med sin lænke;
hans skjulte Helved-brand
mig let forvilde kan,
når jeg ej på min skanse står.
Jeg går i fare, hvor jeg går.
Jeg går med Jesus, hvor jeg går,
han har mig ved sin side,
han skjuler mig med sine sår
og hjælper mig at stride.
Hvor han sit fodspor lod,
der sætter jeg min fod
trods al den del, mig ilde spår.
Jeg går med Jesus, hvor jeg går.
Udgivet af
Jens Almann Hansen
Jens Almann Hansen, Snejbjerg, pensionist.