Jeg redder dig fra de ondes magt og udfrier dig fra voldsmænds hånd (Jer 15,21).
Hvilket løfte Herrens trængte tjener får her! Gud Herren vil selv gribe ind og redde ham. Ja, Den Almægtige forpligter sig til at udfri og frelse. Herrens egen arm skal gøre det – og æren skal blive hans.
Tjenesten blandt Guds folk var ikke blevet, som Jeremias havde regnet med. Han havde regnet med lydhørhed, begejstring og glæde over Guds ord. Han havde set for sig, hvordan den samme glæde og kraft, som fyldte ham, da han fik sit kald, og Gud rørte ved hans mund, skulle skabe ny glæde, tro og frelse i folket og menigheden.
Ja, med stor forventning havde Jeremias bedt og inderligt ønsket, at når præst og konge, fattig og rig, børn og voksne blot fik det at høre, som Herren havde åbenbaret for ham – da ville de tro! Da ville de indse og forstå! Fatte! Elske Herrens ord og lade det sætte dem fri i sandheden.
Men helt anderledes var det gået. Jo mere Jeremias talte, desto mere forhærdet blev Guds folk. De lukkede deres ører og forhærdede deres hjerter. Særligt hyrderne og lederne. De rev hans budskab itu og brændte det (Jer 36,23). Mistolkede og forfalskede det (Jer 28). Truede ham og forfulgte ham (Jer 18,18-23 og 29,26-27).
Alt imens blev Herrens ord gennem Jeremias blot endnu hårdere, kraftigere og knusende. Ja, det blev som en ild. Som en hammer, der knuser klipper: ”’Er mit ord ikke som ild?’ siger Herren, ‘som en hammer, der knuser klippen?’” (Jer 23,29).
Jeremias var derfor helt afhængig af Herrens hjælp og omsorg. Af hans udfrielse og redning fra alt ondt. Også det onde, som boede i Jeremias selv; angsten, uroen, anfægtelserne, bekymringerne, lysterne og de urene motiver bag alt, hvad han gjorde og tænkte.
Jeremias havde virkelig behov for dette løfte fra Herren, hans Gud og frelser. Et helt ubetinget løfte. Her ventes intet af Guds tjener Jeremias! Alt kommer fra Herren, som giver løftet. Intet vedrørende Jeremias indsats eller kunnen er nævnt her. Hverken hans svaghed eller styrke, hans fejl eller dåskab er der regnet med – så hvorfor regne med noget af det overhovedet?
Gud behøver ikke låne styrke eller visdom fra kød og blod. For han bliver ikke svagere eller påvirkes af vor afmagt eller dårskab.
Gud Herren kan sagtens selv holde sine løfter til Jeremias – og til dig og mig.
Gud har aldrig haft behov for menneskelig hjælp eller assistance til at udføre sin gerning! Og benytter han sig af menneskelig hjælp eller tjeneste, da er det bare af nåde. Dette gjaldt Herrens store tjener, Jeremias. Og det gælder dig.
Nåde. Ja, nåde er det store ord, når Gud har med os at gøre. ”Men af Guds nåde er jeg det jeg er,” siger apostlen Paulus (1 Kor 15,10).
Lad Guds løfte trænge ind i dit sind nu og lad det skabe tro, tillid og tryghed til ham, som er Gud og alt køds eneste og sandeste frelser. Hør dette: ”Jeg redder dig fra de ondes magt og udfrier dig fra voldsmænds hånd.”
Amen.
Udgivet af
Ruben Skov Jensen
Ruben Skov Jensen, Sverige, tavlemontør/elektriker.