Dette siger Herren: Stil dig (Jeremias) i forgården til Herrens tempel; til alle dem fra Judas byer, som kommer ind for at tilbede i Herrens tempel, skal du sige alt det, jeg har befalet dig, uden at trække noget fra” (Jer 26,2-3).
For nogle år siden gennemgik jeg de 10 plager ud fra 2. Mosebog for nogle elever. Jeg satte mig også for, at de skulle lære remsen: ”Vand til blod og frøers mængde / myg dernæst Ægypten trængte / utøj, pest, og bylders nød / hagl, græshopper, mørke, død.”
Da jeg var færdig med at gennemgå de 10 plager, kom det spontant fra en elev: ”Gud er da ond!”
Dyr døde af forskellige plager, planter blev ødelagt og en større menneskemængde druknede. Hvad svarer man i den situation? ”Gud er da ond!”
Gud var og er ikke ond. Gud er hellig.
Det billede af Gud har vi svært ved at fastholde i dag. Svært ved at få det sagt. Det er langt lettere at sige: Gud er god, kærlig og almægtig.
Hvordan har Jeremias haft det, når han stod ved indgangen til Herrens tempel, hvor alle gudsdyrkere kom forbi? De ledende og ansvarlige for tempeltjenesten kom gående majestætisk i fornemme klæder lige forbi Jeremias. Hvor ville det være fristende for Jeremias at sige kun det ene: Gud er god. Den katastrofe, som snart vil indtræffe – at Juda skal knuses som et lerkrus (Jer 19). Det sker ikke. Han ville være endnu mere anset og velholdt, næste gang man mødte ham.
Jeremias skulle ikke komme med sin version af Gud. Han var kaldet til at være profet, som skulle sige de ord, som kom fra Guds egen mund (Jer 1,9).
Hvor er det fristende at være tavs om Guds hellighed. Holde lidt igen. Trække lidt fra.
Jeremias er klar over, at det koster. Han mærker det på venneflokken. Den er lille.
Men Baruk – hans personlige skriver – noterede alt det, som Jeremias fremsagde. Da Kongen fik læst den bogrulle op, som Baruk havde skrevet efter Jeremias diktat (Jer 36), så skar han løbende de alvorlige ord af og kastede dem i kulbækken. Folket skulle ikke høre de ubehagelige ord og dermed få et sandt billede af Gud!
Blev Gud anderledes af tavshed om hans hellighed? Nej, dommen kom over Juda.
Faren ved en halv sandhed om Gud er, at kristendommen bliver falsk. Mennesker vil fortsætte med deres eget projekt om at blive anderledes og bedre. Mødet med Gud bliver rystende på dommens dag. Tænk at bedrage folk ved at ”trække noget fra”.
Skal du frelses fra Guds vrede og den evige fortabelse, så må du have en FRELSER!
En, som frelser og redder dig. Sådan er den hellige Gud. Han har sendt en FRELSER – sin egen søn, for at du ikke skal rammes af hans vrede. Derfor kalder den hellige Gud på dig:
”Jeg ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve” (Ez 19,32).
Paulus skriver gennem nogle få vers, hvem Gud er, og hvad han har ofret for at frelse dig:
”Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle” (1 Tim 2,3-6).
Udgivet af
Thomas Beck
Thomas Beck, viceskoleleder, Esbjerg