Fra evangeliernes skatkammer V
Frank Jacobsen var præst i Mariehøj Sogn i Silkeborg i mere end 30 år. En gang om måneden skrev han en kort artikel til lokalavisen, hvor han forkyndte evangeliet ud fra søndagens tekst. Vi bringer et udvalg af disse artikler.
Apostlene sagde til Herren: ”Giv os en større tro!”
Herren svarede: ”Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.
Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords?
Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på?
Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.”
(Luk 17,5-10).
Troens ubegrænsede magt
”Tro” er et stort ord i forholdet til Gud.
Jesus giver her en beskrivelse af, hvor stort det i grunden er med troen. Han siger, at blot vi har tro som et sennepskorn, vil vi kunne sige til et morbærfigentræ: ”Ryk dig op og plant dig i havet”, og det vil ske.
Og dermed siger han, at troen har en ubegrænset magt, selvom den ikke er større for øjet end et sennepskorn.
Hvad er meningen med en sådan påstand?
Ja, det er lige ud: at give os et indtryk af, hvor stor kraft, der følger troen, selvom den synes os ubetydelig.
Jesus er ikke fantast, som taler om noget, der ikke eksisterer. Til gengæld er han heller ikke en indskrænket, realiteternes mand, som lader sig imponere eller gå på af en tings ydre udseende. Han er derimod Guds Søn, som ved, at der er mere mellem himmel og jord, end vi med vore alt for store begrænsninger kender til. Bl.a. kender han mere til den tro, han taler så meget om og lægger så stor vægt på.
Hvad for en tro?
Der er imidlertid en ting, som adskiller den tro, som Jesus taler om, fra al anden tro i verden, og det er, at den skabes af Guds tale.
Hebræerbrevet giver os i bl.a. Noa og Abraham et par gode eksempler på troen. Til begge talte Gud om noget, som endnu ikke var at se. Men ved Guds tale opstod troen, så de begyndte at regne med det, som Gud sagde. Det er den ene side af troen, som behager Gud: at den er en frugt af hans eget ord.
En anden side ved den tro, som behager Gud, er, at den holder sig til Jesus og ser hen til ham. Derfor hedder den ikke kun ”tro”, men ”tro på Jesus”.
Og det er den, Jesus siger om, at den kan være så lille og ubetydelig som et sennepskorn og dog rumme en uendelig kraft.
Den lille tros hemmelighed
At den kan være lille og svag ved alle, i hvem troen er skabt ved Guds tale til os. Derfor er der næppe en af dem, som ikke har bedt med disciplene: ”Giv os mere tro”.
Det ligger nemlig dybt i os, at skal troen have nogen betydning, så må den være stor – så må der være rigeligt af den – ja, så må den netop kunne gøre så store ting, som Jesus her siger. Men kan den ikke det, ja, så tror vi straks, at den intet kan og intet er værd, men så ussel, at den næppe kan kaldes ”tro”. Vi har så svært ved at tillægge en tro, der ser ud som et sennepskorn, nogen værdi.
Det er imod dette, Jesus taler. Lad troen være aldrig så lille og svag, så har den dog Gud med sig – i en sådan grad, at byder Gud troen sige til et morbærtræ: ”Ryk dig op og kast dig i havet”, så kan troen gøre det, og det vil ske. For hvor troen er født af Guds tale og befaling, har troen og kan troen, hvad Ordet fra Gud lyder på.
Dét er troens hemmelighed og kraft og evige salighed: den har Gud selv med sig. Så lad os ikke ringeagte den tro, som er født af Guds tale og vendt mod Jesus, vor frelser, for: er den end lille, så har den dog Gud med sig.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2012. Hele bladet kan læses her.
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Frank Jacobsen
Frank Jacobsen (1931-2013), var præst, bl.a. i Mariehøj.