Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst (ApG 16,31).
Lige så lidt som bogstaver af sig selv kan forsvinde fra Bibelens 1148 sider, lige så lidt kan Kristus formindskes ved mine synder og nederlag.
For selv om mine synder er forfærdelige og gør mig mere end fortjent til Helvedes ild, ja så kan hverken de eller nogen anden forbrydelse rykke så meget som et komma i dén bog, der er ét med Kristus, ja den bog, der er Kristus!
”… Og hans navn er Guds ord” (Åb 19,13).
Synder fører ikke mennesker i fortabelsen.
Det gør derimod vantro.
Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!
Min retfærdighed hedder Jesus, og han sidder oppe i Himlen.
Og kommer jeg til ham med min synd, bliver jeg renset i hans blod – underordnet hvor grove og forfærdelige mine synder er.
Kommer jeg ikke til Jesus med min synd, kan jeg være det bedste menneske, der nogensinde har gået på jorden: Jeg går evigt fortabt!!
”Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.”
Udgivet af
Filip Kofod
Filip Kofod, København, taxachauffør.