Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer” (1 Pet 5,6-7).
Gud har omsorg for os, og hans stærke hånd vil ophøje os. I os selv er der ikke noget, der gør os stærke, heller ikke hvis vi laver en selvkonstrueret ydmyghed, hvor vi nedgør os selv for reelt at gøre et nummer ud af at vise, at vi på egen hånd kan gøre os ydmyge. Hvis der er tale om en sådan ydmyghed, hvor vi bevidst pisker os selv til at være ydmyge, så er der ikke tale om den ydmyghed, som Peter taler om her.
Den ydmyghed, som Peter taler om her, er en ydmyghed, hvor vi i tro ydmygt tigger om nåde, fordi vi er kommet til den erkendelse, at vi er syndere, der i et og alt igen og igen vender os væk fra Gud for at tage sagen i egen hånd. Det er, fordi vores syndige natur igen og igen driver os til noget, som vi bagefter kan se, blot er synd på synd, med uretmæssige og til tider korrupte handlinger. Handlinger, som kun fortjener Guds vrede og evige straf.
Men Gud ske tak og lov når vi får lov til at se og erfare det. Når det sker, så er det, fordi Gud griber ind og vil åbne vore øjne for at give os troen på syndernes forladelse. Sker det, så er det Guds stærke hånd, der vil og kan ophøje os.
Tro er ikke tillid til, at jeg er stærk, nej tro er ydmygt tiggeri og en Guds gave. Det er at tigge om Guds indgriben. Det er Jairus, der falder ned for Jesu fødder og beder Jesus om at helbrede hans datter (Mark 5,22-23). Tro er at række ud og røre ved Jesu tøj (Mark 5,25-34). Tro er at stole på Guds barmhjertighed, selv om vi ikke fortjener andet end evig straf. Tro er at stole på en andens renhed, styrke og død i mit sted, nemlig Jesus Kristus. Tro kommer, der hvor egne kræfter ikke rækker, og man står uden evne og kraft og er i dyb svaghed og syndenød, altså der, hvor al selvtilstrækkelighed og selvtillid må opgives som uden værdi og dermed nytteløs.
Paulus skriver: ”Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk” (2 Kor 12,10).
Troen kommer ikke inde fra os selv. Troen er Guds gave til os: ”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af” (Ef 2,8-9).
Ligesom troen ikke skabes af os selv, men er en gave fra Gud, så kan vi heller ikke bevare troen af os selv. Det er derfor vigtigt, at troen næres ved Guds ord og ved ”de helliges samfund”.
Vores kristne tro bliver styrket og renset, når vi i tillid og tro på vor Gud, skaber og frelser, vender os væk fra os selv og fortvivlet, forknyt og ydmygt rækker ud efter at røre ved Jesus tøj.
Men vi lever i en syndig verden, hvor Djævelen på mange forskellige måder vil prøve, at få os til at tvivle på troen, ja, ødelægge troen i vore hjerter: ”Vær derfor årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden” (1 Pet 5,8-9).
Ja, Djævelen vil lokke os til at holde op med at stole på Herren og hans styrke. Djævelen ved, at han er besejret af Gud, så ham skal han nok lade i fred, men vi syndere, vi kan stadig blive angrebet af ham, og det gør han, for at få os lokket væk fra Guds nåde i Jesus Kristus.
Lad os takke Gud for den store gave, som troen på Jesus er, og lad os ydmygt lovprise ham for, at vi ved troen har syndernes forladelse og evigt liv i ham.
Det er Gud der har opsøgt os, for at give os disse gaver og velsignelser. Denne skat, siger Paulus, har vi i et lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores (2 Kor 4,7). Et lerkar skal holdes fugtigt, for ellers taber det indholdet. Troen skal næres, og lerkarret skal jævnligt påfyldes, ellers dør troen ud.
Og når Djævelen kommer og anklager os for manglende ydmyghed og synd og oprør mod Gud, da beder vi dig, du vor Gud og Fader, om at fuldføre den gode gerning, som du har begyndt i os, indtil Jesu Kristi dag.
Vor tro er den forvisning på,
at vi Guds nåde have,
som ingen af sig selv kan få,
men det er Åndens gave,
den faste grund i hjertet lagt
ved ordet om den nådepagt,
som er i Kristus stiftet.
(LT 188)
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.