Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: ‘Mon han er Davidssønnen?’ Da farisæerne hørte det, sagde de: ‘Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne’ (Matt 12,23-24).
Jesus er Davidssønnen. Det er der ingen grund til at tvivle på, for det vidner hans ord og gerninger klart om. Det var også den tanke, der meldte sig hos folkeskarerne i mødet med Jesu helbredelse af ham, der både var blind og stum. Her står vi jo over for Davidssønnen, den lovede Messias, Guds salvede, verdens frelser!
Men det vidnesbyrd afviste farisæerne. De ville ikke tro, at Jesus var den, han var. Jesus måtte ikke have ret. For i så fald ville alt deres eget falde til jorden. Så måtte de kassere hele det system af tanker om Gud og Guds rige, som de møjsommeligt havde bygget op gennem årtier og med dem selv som centrum. Og det ville de ganske enkelt ikke. Prisen ville blive alt for høj. For det ville koste dem deres magtposition i samfundet og den store ære, de nød både i egne og andres øjne. Og det at få ære fra mennesker var vigtigere for dem end at få ære fra Gud.
Når Jesus i deres øjne altså umuligt kunne have ret, så var der kun én mulig forklaring på hans dæmonuddrivelser: at Satan selv stod bag.
Hvilken skæbnesvanger holdning! For her er der jo tale om synden imod Helligånden. Helligånden vidner nemlig om ét: at Jesus virkelig er den lovede Messias, Guds søn og verdens frelser. Siger vi nej til det vidnesbyrd, begår vi den synd, der ikke er tilgivelse for. Da tager vi ikke imod kærlighed til sandheden. Og når vi ikke gør det, kan vi ikke blive frelst.
Tænk: Der er tilgivelse for al synd! Også for den synd at tale imod Menneskesønnen. Det er din og min redning.
Kun én synd er der ikke tilgivelse for hverken i denne verden eller i den kommende: at afvise Jesus som sin frelser.
Hvor er det vigtigt, at vi ikke bliver låst fast i noget af vores eget, i vores egen tradition, i opfattelser eller i levevis, der indebærer, at vi bygger på noget af vores eget og skubber Jesus væk som vores eneste håb! For afviser vi ham, så afviser vi også den eneste mulighed for frelse.
Fra andagtsbogen I kongens nærhed. Stykket til d. 15. januar.
Udgivet af
Claus L. Munk
Claus L. Munk (1948-2018) var forkynder, forlagsleder m.m. i Luthersk Mission.