Der kommer en time, ja, den er her nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed (Joh 4,23-25).
Det er Herrens ord til os, at vi skal tilbede og tjene ham alene. Tilbedelse har altså at gøre med vort forhold til Gud og livet som kristen. Når ordet tilbedelse nævnes, nævnes det ofte sammen med ordet lovsang. Men tilbedelse er noget mere og andet end lovsang. En lovsang er en tak til Gud for alt det, som han har gjort for os, som vi mennesker deler med hinanden.
I Luk 4,8 står der: ”Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.” Disse ord er fra Jesus og er et svar til Djævelen, som lovede Jesus, at han kunne få alle riger og al magt og herlighed, hvis han bare ville tilbede ham. Jesus stod fast og svarede med Guds ord. Men et menneske, der lever i utilgivet synd, bliver så let fristet til at gribe alt det, som Djævelen lover. For hvilke muligheder giver det ikke! – tænker det syndige menneske.
Tilbedelse kan altså ske enten til Djævelen eller til Gud. Men Gud ord til os er helt klart: ”Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene!”
Når vi tilbeder Gud, må vi give slip på vores selvtilbedelse, vore egne oplevelser og egne erfaringer. Når vi står over for Gud, da må vi ydmygt overgive alle dele af vores synd og utroskab og egenrådighed, ja vi må overgive vore liv og os selv helt og ubetinget til Gud. Og her må vi så lade Helligåndens vejledning føre os og vor tilbedelse. Det er Helligånden som åbenbarer, hvem Jesus er. I 1 Kor 2,11-12 kan vi læse: ”For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen, menneskets ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os.” Altså: Det er Helligånden, der giver os længslen efter at tilbede Gud.
Af David lærer vi, at det kun er den, der har et rent hjerte, der er i stand til at tilbede Gud. At have et rent hjerte er, at man har sin sag, altså sine synder, tilgivet og fjernet af Gud. I 2 Sam 11 kan vi læse, at David var fuld af skyldfølelse over den synd, han havde begået mod Batseba og Urias, for der står, at han ”stønnede dagen lang” og følte, at Guds hånd ”lå tungt på ham”, men da han bekendte sin synd, blev fællesskabet med Gud genoprettet (Sl 32,3-4). Et hjerte fyldt med utilgivet synd kan altså ikke tilbede Gud, men kan lokkes af Djævelen til at tilbede ham, nok ikke direkte, men under dække af, at det er Gud, man tilbeder.
En tilbedelse af Gud er i bund og grund et svar på Sandheden – Guds ord – Guds lov – Guds evangelium. I Sl 119 lyder det i vers 142: ”Din lov er sandhed.” I vers 160 lyder det: ”Summen af dine ord er sandhed.” Den, der vil tilbede Gud, må være kendt af Gud og være tildelt retfærdighed og frelse. Retfærdigheden og frelsen findes i Guds ord, i Bibelen. Den, der ikke kender Bibelens sandhed, og som ikke er blevet vejledt af Helligånden, kender heller ikke Gud. Og hvis det forholder sig sådan, kan en sådan person heller ikke tilbede Gud.
Paulus formaner os til at bringe vore legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag (Rom 12,1). Set i dette lys er tilbedelse langt mere end lovsang en søndag formiddag. I hele vores virke og liv, alle timer, alle dage og alle år, skal vi tilbede og tjene Herren.
Lad os rense vore hjerter i Jesu blod; det blod, der flød på korsets træ, da han døde for verdens synd og dermed for min synd. Og lad os tilbede og takke ham, fordi han opstod og tog sit liv igen, men også vandt livet til mig, så jeg ikke behøver at gå evigt fortabt, men evigt kan være sammen med ham i Himlens herlighed.
Vor Gud er hellig, han er Sandheden, han er Ånden. Derfor er en tilbedelse, hvor vi mener, vi tilbeder Gud, men i realiteten tilbeder Djævelen, måske blandet med lidt selvtilbedelse, ikke en tilbedelse af den sande Gud.
Vi blev til for at tilbede Gud, men syndefaldet har ødelagt dette forhold. Derfor er det sådan, at kun den, der tror og tager imod Jesu sonoffer i vort sted, er i stand til at tilbede Gud. Tror man noget andet, så er det Djævelen, som fører an, og tilbedelsen er forgæves.
Tilbedelse af Gud bygger på en indre overbevisning om Guds hellighed, og denne tilbedelseshandling ærer ham som skaber, opretholder og frelser, og forventer en fremtid sammen med ham og hans søn Jesus Kristus, vor frelser.
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.