For i lang tid skal israelitterne bo uden konge og uden stormand, uden offer og uden stenstøtte, uden efod og husgud. Derefter skal israelitterne vende om og søge Herren, deres Gud, og David, deres konge. Skælvende kommer de til sidst til Herren og til hans gode gaver (Hos 3,4-5).
En åndelig ørken
For en del af Guds folk i dag er der en lighed med den situation, som Hoseas så frem til ved landflygtigheden i et fremmed land. I Babylon havde de ikke deres naturlige ledere, deres konge og stormænd. På samme måde er der troende i dag, der ikke har de naturlige og troværdige ledere, de engang havde. I stedet for er de som Israels folk ført ud til et sted, hvor de er som fremmede, hvor der er en religiøsitet og et styre, der ikke vedkender sig Israels Hellige.
Offer og efod var ting, der hørte til den rette gudstjeneste i den gamle pagt. Dem havde Israels folk ikke. Stenstøtte og husgud var ting, der var genstand for israelitternes afgudsdyrkelse. Dem havde de heller ikke. Der var i åndelig henseende ikke noget at knytte sig til i de år. Selv om de levede i et samfund, hvor de kunne opretholde deres almindelige menneskeliv, var det en åndelig ørken.
På den måde leder Gud os nogle gange ud i en ørken, for at vi skal se klarere, for at det unyttige og det, der er Gud imod, kan dø. I en ørken er man ikke i en bekvemmelighedstilstand; man er i en mangeltilstand. Man må arbejde for at finde vand og føde.
Og i en åndelig ørken er der heller ikke noget selvfølgeligt, som tidligere, som dengang man var i trygge rammer i kirke eller missionshus med ledere, der var tydeligt evangeliske og skrifttro.
Guds løfte
I Hoseas’ profeti ses der frem til resultatet af landflygtigheden, nemlig at israelitterne vil vende om og søge deres Gud og deres konge. På lignende måde tror jeg, at vi i dag, når vi oplever åndelig hjemløshed, tilskyndes til at vende os fra det unyttige og det, der er Gud imod, for at søge Herren, vores Gud, og Jesus, vores konge.
Skriftstedet siger, at de skulle omvende sig, samtidig med at de begyndte at søge Herren. Der er såvist ingen sand søgen efter Herren uden det at vende sig fra det unyttige og de ting, der er Ham imod.
Må det samme ske for os: Rystede over det, der er overgået os og hungrende efter det, der mætter og slukker tørsten, må vi alene søge Herren og de gode gaver, Han vil give os.
Han vil ikke lade os gå tomhændede bort; nej, Han vil fylde vores bæger og mætte vores mund, så vi har alt, hvad vi har brug for, til liv og gudsfrygt. Han vil sætte os i et fællesskab med sin Søn og med dem, der sætter deres lid til ham. Det er det løfte, Gud har til os i dag.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2014. Hele bladet kan læses her.
Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Peter Vestergaard Olsen
Peter Vestergaard Olsen, Silkeborg, pensionist, tidl. patentrådgiver