Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn (Ef 2,1-2).
For et stykke tid siden, da jeg tændte for fjernsynet for at se lidt nyheder, dumpede jeg ind i et indslag. Jeg husker ikke, hvad det egentlig drejede sig om – det er heller ikke det, som er vigtigt – det var mere den sætning, jeg hørte. Den lød som følger: ”Nu må vi se, hvor tidsånden fører os hen!”
Det er ikke fordi, det overrasker mig at høre sådan nogle sætninger fra tossekassen. Det er mere det alvorlige i den virkelighed: at man underlægger sig tidsånden og lytter efter, hvad den nu siger.
Så kom jeg efterfølgende til at sidde og føle mig ret god, ja endog temmelig tilfreds over, at jeg ikke var underlagt denne tidsånd – den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. Min virkelighed er jo en helt anden, jeg har jo bekendt min synd for Jesus, jeg er vasket ren i hans blod, genfødt og frelst! Det var en dejlig stund der …
Den varede dog kun kort.
Jeg kom til at tænke på de to ord i Ef 2,2: ulydighedens børn.
Tankerne fløj tilbage i tiden. På trods af at mands minde er ca. et kvarter, kunne jeg sagtens huske, hvordan jeg selv var, før jeg kom til tro. Så tænkte jeg igen på den kvinde i fjernsynet, som sagde disse ord: ”Nu må vi se, hvor tidsånden fører os hen.”
De fleste kristne vil nok vide, hvor denne tidsånd vil føre os hen, men det gjorde denne kvinde ikke.
I mit stille sind kunne jeg komme i tanke om mange af dem, som jeg møder i min hverdag, der er underlagt den samme diktatoriske ånd. Den ånd, som vil fordærve din sjæl og forlede dig til skamløs livsstil og vanærende lidenskaber – og Skriften siger, at du vil få den straf, som du fortjener, hvis du lever sådan (jf. Rom 1,26-27). Et evigt liv forladt af Gud.
Kære venner, bed og vidn om en evig frelser! Jeg tror ikke, der er nogen kristen, der ikke kender en, som stadig følger denne tidsånd.
Vidn for dem om den nåde, vi selv er blevet frelst ved, selvom vi af natur ikke er bedre end nogen af verdens børn!
Ef 2,8: ”For af den nåde er I frelst ved tro, og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.”
I Joh 3,16 kan du læse om denne gave. Gud gav dig Jesus for at frelse dig ved ham som sonoffer. Du blev frelst af bare nåde. Ja tænk: af bare nåde.
Bøn kan drive selv det hårde, forhærdede hjerte til Frelseren.
Har du ikke en bedeliste, så lav en, og fortæl dem, som står på den, at du beder for dem. Det er dejligt at vide, at der nogen, som beder for en, det er livsvigtigt.
At leve er at leve sammen med Jesus.
Ef 1,13: ”I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd.”
Udgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.