I forbindelse med et fagligt kursus i New York blev vores rejseleder, da han efterspurgte et godt populært spisested, spurgt om han var ’til kvinder’ eller ’til mænd’. Så langt var de kommet, at synden ikke blev puttet af vejen, men stillet åbenlys til skue. Bedrøveligt og skræmmende.
Dagen efter var frieftermiddag, og jeg tog med en kollega i Empire State Building. Tog med elevatoren op for at opleve udsigten. Hele Manhattan kunne overskues. Den ene skyskraber efter den anden. Central Park med sit store grønne, frodige område. Hudson River. Frihedsgudinden. Ellis Island. Øjnene vandrede fra det ene kendte til det andet. Imponerende.
Vi havde god tid. Nød det virkeligt. Efter nogen tid lagde jeg mærke til noget, som jeg slet ikke hørte i starten. Langsomt tonede det frem: byens grundlæggende larm, en dyb støj, der steg op i højderne.
Da mine ører fangede støjen faldt tankerne efter kort tid på Sodoma og Gomorra.
Der står om byen at larmen (skriget) fra den nåede Himlen (1 Mos 18,20-21). Var det ikke det samme med denne imponerende by, jeg glædede mig over i det ydre? Der var en larm, der steg op mod Himlen.
Hvad med mig? Er jeg ikke at ligne med New York? Det ser så pænt ud på overfladen. Et guds barn, trofast til møder og samlinger, aktiv i tjenesten med det, der er mig betroet. Jo. Det ser godt nok ud.
MEN hvad med larmen, der stiger op fra mit indre? Alle mine svigt, alt det jeg burde gøre, som jeg ikke får gjort, det, jeg gjorde som jeg ikke burde have gjort, uvillighed, tro på egen formåen, tvivl på Guds virkekraft, ja, jeg kunne blive ved. Larmen stiger op fra mit indre. Mange hører og ænser den ikke. Men den når Himlen!
Paulus kendte noget af det samme. I Rom 7,19 siger han:”For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” Og videre i v. 24: ”Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?”
Her på toppen af Empire State Building måtte jeg erkende og bekende: Det er sådan det er!
Men tak og lov! Paulus slutter ikke der. Han fortsætter:
”Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov. Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov” (Rom 7,25-8,2).
Hjertet blev fyldt af glæde og taknemmelighed. Ingen fordømmelse. Befriet. For Jesu skyld!
Tak og lov!
Udgivet af
Poul Erik Haahr
Poul Erik Haahr, Aalborg, læge.