Det er ikke uden betydning, at vi bliver stille i bøn til Gud, inden vi skal høre Guds Ord. Vi kan være optaget af daglige gøremål, være præget af uro og jag og måske have en lidt negativ indstilling til mødeformen eller til prædikanten.
Når vi beder for mødelederen, for prædikanten og vores eget hjertes modtagelighed, er det som at blive stillet ind på Guds frekvens.
Jeg har måttet standse op for nogle selvransagende spørgsmål. Er det blevet en selvfølge for mig, at vi kan samles for at høre Guds Ord, uden at nogen forhindrer os? Er det en selvfølge, at der er prædikanter, der står til rådighed for at udlægge Ordet for os? Er jeg med til efter mødet at kommentere prædikantens påklædning, attitude, om han taler for længe, eller er for ”tør” osv.? Jeg må have lov til at tro, at han inden sin forberedelse har været i stilhed, måske på knæ for at bede Gud om en tekst og de ord, som Gud ser, tilhørerne trænger til. Jeg er blevet så ængstelig for, at jeg under såkaldt evaluering sætter mig op på et dommersæde, som kun tilkommer Gud.
Noget andet er, at vi ikke skal godtage al forkyndelse. Hvis vi hører noget, som ikke samstemmer med Guds Ord, må vi rådføre os med dem, der selv lever i Ordet. Det kan blive til ulykke for vores åndelige og evige liv, hvis vi lytter til falsk og forførende tale.
I Hebræerbrevet 13,7 og 17 står der: Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer, betragt udfaldet af deres livsløb og efterlign deres tro (…) Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle, da de ved, at de skal stå til regnskab; lad dem kunne gøre det med glæde og ikke med suk, for det ville være ulykkeligt for jer.
Det er blevet alvorligt for mig, hvor vigtigt det er, at vi takker og beder for vores vejledere, så de kan tjene Gud og os med glæde og ikke sukkende. Læg mærke til, at der står, at det ellers ville være ulykkeligt for os. Jeg tror, vores ledere, præster og prædikanter også har brug for et opmuntrende ord, hvis det er sagt af et ærligt hjerte.
Hvor er det godt at turde tro på Guds Ords iboende kraft! Så har Gud lovet, at Helligånden er virksom i de hjerter, der ikke lukker af for Ordet. Jeg har hørt prædikanter fortælle, at tilhørere efter et møde giver til kende, hvad der i særlig grad talte til deres hjerte. Den ene blev ramt af lovens ord til ransagelse og omvendelse. Den anden hørte evangeliets forløsende budskab – i den samme prædiken. Sådan deler Gud ved Helligånden ud til dem, der har modtagelige hjerter. Vi har en stor Gud!
Udgivet af
Gunver Kjøller-Hansen
Gunver Kjøller-Hansen, Skjern, lærer/hjemmegående husmor, nu pensionist.