Altså venter der Guds folk en sabbatshvile. For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine. Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed. For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for (Hebr 4,9-13).
Hen over efteråret gennemgår Torben Skov Jensen udvalgte tekster fra Hebræerbrevet. Denne andagt er del 4 af 6.
Her tales der om hvile. Det, som venter Guds folk – det folk, som er kommet til tro på Jesus – er en evig hvile.
Hvilen, der tales om, er Guds hvile, som han indbyder alle til ved troen på Jesus.
Det er hvilen her i tiden, som du ejer helt og fuldt ved tro på Jesus. Men det er også den hvile, som du engang skal få lov til at mærke, føle og opleve helt og fuldt i Guds fuldkomne rige. Men du ejer den helt og fuldt nu ved troen på Jesus.
Hvilen hænger nøje sammen med det, som Jesus siger til sine disciple den sidste aften, umiddelbart før han skal lide døden: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler, men vær frimodige, jeg har overvundet verden” (Joh 16,33).
Hvilen hænger sammen med den fred, som du har i Jesus. Du må sige med digteren:
I Jesus søger jeg min fred,
al verden har kun smerte.
Ved korset er mit blivested,
der hviler sig mit hjerte.
Der lyder også et formanende ord til dig her om at være ivrig efter at komme ind til hvilen, for at ingen skal falde fra på grund af en tilsvarende ulydighed.
Ulydigheden er vantroen. Faren for en kristen er at falde fra troen på Jesus. Derfor formanes du til at være ivrig efter at komme ind til hvilen. Og til det har Gud givet os sine nådemidler: Ordet, dåben og nadveren. Gennem disse midler ved evangeliet rækker han os hele sin nåde og frelse. Vi må gøre brug af det, som Gud har givet os. Lytte til en sand forkyndelse af Guds ord, søge stilhed med ordet og søge den hellige nadver – alt sammen til modtagelse af syndernes forladelse.
Vi må hver dag leve af det ord, som Gud har talt, nøjagtig som Guds folk i den gamle pagt gjorde under ørkenvandringen. Da fik de manna fra himmelen, og der var nok til hver dag. Sådan også med Guds ord i dag – der er nok til hver dag.
Ordet hver dag – det må vi være ivrige efter.
Derfor taler Hebræerbrevet også om, at Guds ord er som et tveægget sværd. Vi må lade Guds ord stille os for Guds ansigt. Så bliver det klart for tanke og hjerte, hvem vi har med at gøre. Det ord, Gud har talt, er et levende ord, modsat alle andre ord. Guds ord er den åbenbarede sandhed. Det ord er det eneste, som kan give et menneske sand hvile.
Vers 12-13 står ved afslutningen af et hovedafsnit, som taler stærke advarsler og formaninger til Guds folk, og lige før et hovedafsnit, hvor der tales nærmere om Jesu ypperstepræstelige gerning. Vers 12-13 viser os ordets evne. Det er levende, virksomt, skarpere end noget tveægget sværd.
At det er et levende ord, gør, at det er ordet, som handler med mig – og ikke omvendt.
Det er et skarpt ord, som har evnen til at trænge igennem et menneske, helt ind i det inderste. Derfor er der mange mennesker, som ikke vil høre Guds ord, netop fordi det dømmer og afslører, hvad der bor i mennesket.
Det afslører tanker, motiver og handlinger. Det, som for mennesket er usynligt, er synligt for Gud. Han fatter alt, som er ufatteligt, og ser alt, som er usynligt. Kort sagt: Det afslører, at et menneske ikke i sig selv kan bestå for Guds ansigt. Ingen skabning kan være usynlig for Gud. Du kan flygte så langt, du vil, men Gud kan du aldrig flygte fra, for alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og en dag skal du stå til regnskab for ham.
I mødet med Guds ord møder vi Gud selv ansigt til ansigt, og for hans ansigt afsløres din synd, som du må gøre op med. Synden må bekendes som synd. Som alt bliver afsløret af det levende og skarpe ord, må alt også lægges frem for Gud.
Jesus, nu knæler jeg her ved dit bord,
alt lægges frem for dig, tanker og ord.
Al synd, som er i mig, lægger jeg frem for dig.
Jesus, jeg beder dig, tilgiv du mig.
Målet med Guds ord er, at du skal blive frelst og komme ind til hvilen. Derfor er det, at Gud vil afsløre dig, netop for at du kan finde hvile hos ham. Til det bruger han sit eget ord, som afslører et menneske, og ved det ord frelser han også et menneske.
Gud er den handlende. Intet menneske kan vide, hvad der bor inderst i mennesket, hvis ikke ordet afslører alt. Gud er den handlende også, når det gælder om at finde hvile og frelse for din sjæl.
Derfor er ordet som et tveægget sværd – det er et ord, som dømmer, og det er et ord, som frelser.
Enten bliver det ord, du hører, til fald og evig ulykke for dig, eller også bliver ordet til oprejsning og evig lykke for dig.
Ringeagt aldrig ordet, når du bliver afsløret, for det har et formål: at du bliver ført hen til Jesus og får tilgivelse for al din synd. For Jesus er synderes ven – han har skaffet dig renselse for alle dine synder.
Mange mennesker vil ikke afsløres og forstår ikke, at det er en afgørende nødvendighed, uanset hvor ondt det gør. Så har det det ene formål: at du skal finde hvile og frelse hos Jesus. Og at finde hvile hos Jesus sker, ved at du hører ordet, som Gud har talt – både det ord, som afslører, hvem du egentlig er, og hvad der bor dybt i hjerte og sind. Det ord, som kan give dig hvile. Det ord om, at Jesus har skaffet dig renselse for al din synd, ved at han frembar sig selv som et sonoffer for dig. Det levende ord afslører, at Jesus gik i dit sted. Det afslører, at det var for dig, han kom til denne jord – for at du skulle få hvile i ham.
Jesus gælder i mit sted,
det er al min glæde.
Salighed og liv og fred
er i ham til stede.
Udgivet af
Torben Skov Jensen
Torben Skov Jensen, industritekniker, Tarm