Det er bedre at søge tilflugt hos Herren end at stole på mennesker (Sl 118,8).
Det er Davids ord til os, og det er Davids bitre erfaring. En erfaring af at være blevet forrådt af sine nærmeste. Det kan vi læse nærmere om i Sl 41,8-10. Her skriver David: ”Alle, der hader mig, hvisker om mig, de udtænker ondt imod mig: ’Noget grufuldt har ramt ham; han ligger der og skal ikke mere rejse sig.’ Selv min ven, som jeg stolede på, og som spiste brødet med mig, har løftet hælen imod mig.”
I disse vers møder vi en rationel David, men ikke en bitter David. Han ved, at syndige mennesker kan man ikke altid regne med, i modsætning til Gud, som man altid kan stole på. Derfor går han til Gud med det, han havde oplevet. Og hos Gud bliver han vel modtaget. Syndige mennesker kan svigte, men Gud svigter aldrig.
Selv om vi måske har oplevet at blive skuffede over mennesker i vores nærmeste omgangskreds, og at vi af den grund måske er blevet sårede, når vi ser det med menneskeøjne, så bør vi tænke på hvad Jesus sagde til Peter. I Matt 18,21-22 står der: ”Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?” Til det spørgsmål svarer Jesus: ”Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men til syvoghalvfjerds gange.” Det betyder uendeligt og vedvarende.
Først og fremmest skal vi søge vor tilflugt hos Herren, men dernæst skal vi også undlade bitterhed mod dem, der har forsyndet sig mod os, og vi skal uden begrænsning søge efter fred med alle, for så går vi ikke glip af Guds nåde (Hebr 12,14-15).
Vi ved, at uanset hvad mennesker gør mod os, vil Gud altid være der som den trofaste far, der tager os til sig og tilgiver os vore synder, der oftest er større og værre end de synder, der begås mod os. I den situation må vi lære at bede, som vi kan læse, at David gør i Sl 118,6: ”Herren er hos mig, jeg frygter ikke , hvad kan mennesker gøre mig.”
Selv om vi kan opleve at blive svigtet af andre mennesker – og måske mennesker, som står os nær – og at vi i den situation bliver mindet om, at vi har en Gud og far, som aldrig kan svigte os, så må vi aldrig ende der, hvor vi aldrig tør stole på vor næste. Når vi ved, at vi altid kan stole på Gud, da bør vi også frimodigt opøve et tillidsforhold til vor næste, for det er også sammen med vor næste, at vi kan opleve glæde og omsorg. Det kræver tillid at bære hinandens byrder (Gal 6,2). Vi bør også anspore og opfordre hinanden til gode gerninger (Hebr 10,24-25).
I vore menneskelige relationer er tillid til hinanden en meget afgørende faktor. Det gælder generelt og i særdeleshed i den kristne menighed. Vi må derfor bede om, at Helligånden må vejlede os på en sådan måde, at vi er ægte, ærlige og troværdige i vore menneskelige relationer (Matt 5,37).
Som kristne er vi opfordret til at være diskrete og undlade at sladre om hinanden. I Ordsp 16,28 står der: ”En svigefuld mand sår splid, bagtaleren skiller venner.” Og i 2. Tim 2,16 lyder det: ”Hold dig fra den ugudelige, tomme snak, for de vil komme længere og længere ud i ugudelighed.”
Når disse formaninger er trukket frem her, så skal vi også minde hinanden om, at vi som kristne brødre og søstre har et kald til at sige fra. Det gælder, hvis en kristen broder eller søster lever i en uopgjort synd (Matt 18,15-17 og Gal 6,12).
Det er også vigtigt at få sagt, at vi aldrig må tro om os selv, at vi ikke selv falder i synd og fastholdes i syndens greb og på den måde kan blive holdt væk fra Gud og hans ord. Du er selv lige så sårbar som din kristne bror eller søster. Derfor har vi, ikke mindst i den kristne menighed, brug for hinanden. Vi har, trods vores syndighed, brug for at lære, at kende hinanden og menneskeligt stole på hinanden, ja, vi har brug for ægte venskaber, hvor vi med udgangspunkt i Guds ord trøster, formaner og opmuntrer hinanden, så vi bliver opbyggede i den sande tro, som skabes ved Helligåndens forklaring af Guds ord.
Det er alene på den grund, vi kan agere og stole på Gud og få det, vi behøver, for at kunne tilgive hinanden, når vi har forsyndet os mod vor næste.
Gud, der er vores skaber og frelser, kan vi altid stole på. Han er evigt uforanderlig, og han ønsker, at vi skal tage imod den frelse, som han rækker os gennem Jesu død på korset og hans opstandelse. Men Gud vil også, at vi, for vores bedste, lever og agerer mellem vore brødre og søstre her på jorden på en måde, der er værdig til det kald, vi fik, med al ydmyghed, mildhed og tålmodighed, så vi bærer over med hinanden i kærlighed, og stræber efter, at fastholde Åndens enhed med fredens bånd (Ef 4,1-5).
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.