Stol altid på Herren, for Herren er en evig klippe (Es 26,4).
Får du sommetider en hilsen med en henvisning til et vers i Bibelen? Jeg gør!
En gang imellem henviser jeg også selv til et vers fra Bibelen sammen med det brev eller den mail, som jeg sender. Nogle gange skriver jeg versene fuldt ud. Så får de det da læst, dem, der får min hilsen!
Men der er også noget godt ved alene at skrive en henvisning til et bibelvers. Så er det lidt ligesom at få en pakke, en gave, som man selv skal ”pakke ud”.
Når jeg henviser til et sted i Bibelen, er det mange gange ”genbrug”. Vers, som jeg ofte glæder mig over eller finder trøst i, og mange af de vers, som jeg får tilsendt, har jeg som regel også læst før, men finder ny glæde i dem, når ordene bliver sendt lige til mig.
Det kan dog også ske, at jeg får et vers, som jeg ikke tidligere har bidt mærke i.
I en sms-fødselsdagshilsen fik jeg engang et skriftord fra min søster. Det vers i bibelen, der var henvist til, havde jeg ikke sat en markering ved, ej heller understreget i min bibel.
Hvis en havde spurgt mig, om jeg vidste, hvad der stod i Esajas 26,4, ville jeg have sagt: Nej, det ved jeg ikke. Og hvis jeg så havde fået læst skriftordet op, ville jeg nok have sagt, at jeg faktisk ikke kunne huske, at jeg havde læst det – selv om jeg ved, at jeg har læst alt, hvad der står i Bibelen.
Nu er jeg hverken teolog, prædikant eller særlig skriftklog. Derfor sker det af og til, at jeg kigger lidt i andre bibeloversættelser, når jeg prøver at grunde lidt over et bestemt vers. Det gjorde jeg også her. Jeg slog op i ”Den store norske studiebibelen – Bibelen Ressurs” – og jeg blev endnu mere glad og taknemmelig ved at læse verset i den norske oversættelse.
Hør bare her: “Sett deres lit til Herren til alle tider! For i Herren Herren har vi en evig klippe.”
Som oftest når jeg læser, lægger jeg mærke til, hvis der er en stavefejl. Ganske vist har jeg opgivet det, når det gælder det norske! – men her tænkte jeg, at det da måtte være en fejl, at der stod Herren Herren – altså to gange. Men så læste jeg, hvad det stod i forklaringen til verset: “Herren Herren er en forsterket betegnelse for Gud.”
Tænk: Vi må stole på – sætte vores lid til – Gud Herren til alle tider!!!
Når vi kommer til Herren Herren, Gud den almægtige, med det vi har på hjerte – vores tak og glæde – vores bekymringer – vores tvivl og afmagt – simpelthen alt – ja så må vi da juble og glæde os. For i Herren Herren har vi en evig klippe. Han formår at give os alt, hvad vi trænger til – til alle tider!
Det er et stykke tid siden, at jeg fik den sms-hilsen og den søster, der skrev hilsenen er netop nu rejst hjem til Herren! Hun har været syg af mange forskellige kræftsygdomme i 29 år, men i alle årene har hun – Gud til ære – kunnet hvile i, at hun var i Herrens hænder, at Han havde hånd i hanke med, hvornår hun skulle her fra denne jord.
To dage, før hun døde, snakkede jeg med hende i telefon. Hun sagde, at hun netop den dag var blevet så glad for det ord, der stod i Joh 5,14. Det er Jesus, der siger: “Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.”
Hun var rejseklar, og hun vidste, at hun nu skulle “skifte adresse”. Det evige liv, som min søster havde fået lov til at leve i – af Jesu nåde – her i sit jordeliv, det udfolder sig nu fuldt ud i Himlen på den nye jord.
Udgivet af
Jens Almann Hansen
Jens Almann Hansen, Snejbjerg, pensionist.