Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud (Salme 40,1-4).
Når man falder i et dybt hul, vil man naturligt råbe om hjælp. Man råber: ”Hjælp, hjælp – tag en stige med.” Kommer der en med en stige, bliver man lettet, og håbet vokser; nu vil det snart blive anderledes!
Sådan kan man tænke om kristendommen. Bare jeg har en stige, så kan jeg kravle op.
Bare jeg får en stige til et anderledes liv. Bare jeg får en stige til at slippe af med mine synder. Bare jeg får en stige til at leve et mere helhjertet kristenliv. Kunne jeg bare få hjælp!
Brønden er dyb
Livet leves ikke på bunden af en udtørret brønd, hvor der trods alt er fast grund under fødderne. Livet leves på en langt farligere grund – i slam og dynd. Synden er som slam og dynd. Man synker dybere og dybere ned. Og man får aldrig fast grund under fødderne. Det er livets situation for hvert eneste menneske på denne jord. Man bliver født i slam og dynd. Og selv om man forsøger at komme vel igennem livet ved at hoppe fra sten til sten, så er man stadig i brønden.
Det er der mange mennesker, som ikke ser. Man mærker ikke dyndet og lugter ikke slammet, selvom man går i det til halsen. Man har vænnet sig til lugten!
Men en dag vil man opleve det. Da vil det sidste skridt i dyndet være frygteligt. Det vil blive det første skridt ind i Helvede, hvor man skal lugte, se og mærke evighedens alvor. Bibelen har mange billeder af undergangens grav – fortabelsen. Lugten af svovl vil aldrig ophøre, pinslerne vil aldrig få en ende.
Hvis du ikke kommer ud af dette slam og dynd – ikke kommer op af brønden – så er du fortabt.
Kristendommen
Kristendommen er ikke, at du kravler op til Gud på en stige. Det er noget ganske andet. Det er Jesus, som kommer ned til os i dyndet med sin frelse.
Evangeliet i Salme 40 er: ”Han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd.”
Jesus kommer ikke med gode kravleteknikker, gode råd til at komme op af brønden. Nej, han griber selv ind for at frelse dig. Jesus kommer ud til dig i slammet og dyndet for at frelse dig. Løfter dig op af slammet, op af brønden og sætter dine fødder på fast grund – klippen.
Salme 40 er jo en fantastisk beskrivelse af frelsens virkelighed for David: ”Han bøjede sig ned til mig.”
Fra at sidde fast i slam og dynd – sidde fast i syndens og dermed fortabelsens virkelighed – så blev David befriet fra syndens løn, døden, ved Jesus Kristus. Har du oplevet dette?
I dyndet er der kun et håb – ikke håbet til sine egne evner, men til Herren: ”Jeg satte alt mit håb til Herren” (v.2).
Kan du høre evangeliet i dette vers? Trykket ligger ikke på ”jeg”, men på ”håb til Herren”. For han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud (v.2-3).
Du skal ikke gøre, hvad Jesus har gjort!
Hvordan han gik ud i dyndet og slammet.
Hvordan Jesus selv blev opslugt af undergangens grav.
Hvordan han forsvandt ned i det bundløse dyb, da han bar alle dine synder.
Det er jo evangeliet. En anden er gået i dit sted, derfor er du fri. Derfor kan du komme op af brønden!
Alt dit snavs fra dyndet, fra synden, er sonet/betalt, og du er dækket med Jesu rene klæder.
Den side af evangeliet glemmer vi ofte. Du er dækket af Jesu rene klæder. Frelsen er en fuldkommen frelse. Du kommer ikke bare op af brønden, og så skal du klare dig selv.
Frelsen dækker ikke kun hullerne. Den dækker ikke kun der, hvor du synes, det er galt fat med dig. Der, hvor du ofte falder i. Frelsen skjuler dig helt og fuldt i Jesus, så du er fuldstændig ren. Du lugter ikke længere af snavs, slam og dynd.
”Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud.”
Hvorfor?
”For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe” (Es 61,10).
Udgivet af
Thomas Beck
Thomas Beck, viceskoleleder, Esbjerg