Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Spild ikke dit liv!

Ugens vidnesbyrd, uge 37&38 2020. Luk 13,34.

NB: Der er i øjeblikket problemer med at tilføje nye ressourcer på hjemmesiden – så dette vigtige vidnesbyrd af Torben får lov til at stå, indtil der er rettet op på det! Vi arbejder på sagen …….. Men læs gerne vidnesbyrdet igen!

Jerusalem, Jerusalem du som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, MEN I VILLE IKKE (Luk 13,34).

Da jeg var en lille purk på ca. 10 år, var en af mine yndlingslegesteder en nærliggende mose. Min morfar havde gravet tørv på det sted under krigen, og nu var der så, mange år efter, dannet et dejligt fristed, hvor der blev leget flittigt. Det var noget lumsk og sumpet nogle steder, så helt ufarligt kan det ikke have været.

Denne mose var fuld af frøer, haletudser og andet godt. Storken kom og hentede føde der, og hvis man sad helt stille (det var det sværeste), kunne man se dem helt tæt på, når de fyldte næbet med guf til ungerne.

I denne mose opdagede jeg en dag en måge med en brækket vinge. Den så så ynkelig ud, som den lå der i vandet med den ene vinge slæbende efter sig. Det blev dagens projekt at få fat i kræet. Jeg fandt en god lang gren for på den måde at få fat i fuglen, men hver gang jeg var tæt på, undveg den.

Jeg lagde en masse store grene, bregner og en masse dunhammer ud på vandet for på den måde at komme så tæt på, at jeg kunne rede staklen. Det lykkedes faktisk at få fingrene i dyret, men den bed, krattede og skabte sig, så jeg slap mit tag.

Næste dag da jeg kom derned lå den død i vandkanten.

Dumme fugl, tænkte jeg, i går havde du chancen, se nu hvordan det er gået.

 

Jeg kom til at tænke på denne fugl efter en samtale med en, som ikke ville tro på Jesus. Vedkommende havde det rigtig, rigtig godt med det liv, som han nu levede. Ikke tale om at man ville høre på sådan en gang sludder og vrøvl. Én mand, som havde givet sit liv for for hele verdens synd? Mage til tåbelig snak skulle man lede længe efter.

Jeg ved ikke, om der var noget ved samtalen, som han senere kommer til at tænke over. Det er i hvert fald min bøn, at han gør. Det står endnu klart for mig de mange gange, jeg har gjort nar og hånet dem, som i mine unge år ville fortælle mig om Jesus, min egen mor inklusive.

Omvendelse er svær, og det kommer ikke til at ske, uden at Gud ved sin uendelige nåde frelser dig, og at du tager imod ham som den, han er, nemlig verdens frelser.

For en, som slet ikke ved, hvem Jesus er, kan det være svært at omvende sig.

Men hvad så med den, som alle regner for at være et troende Guds barn, men som så finder ud af, at det er han ikke? Det tror jeg, er meget sværere at bekende. Det at komme i en ungdomsforening, kreds, samfund, fællesskab eller hvad det hedder alt sammen – det at komme der gennem flere år og pludselig skulle til at bekende: Jeg er ikke frelst, sådan som det er med mig.

Trods det alt sammen, så vil jeg, uanset hvor du er, og hvilket liv du lever, indtrængende bede dig: Gå til Jesus med din synd og få syndernes forladelse. Ellers ender du i evigheden fortabt og uden Gud. Som et forkomment lille barn kan du ende dine dage i fortabelsens verden.

1 Joh 1,12-13: ”Men alle dem der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.”

Spild ikke dit liv, men tag dette afgørende skridt ind i din frelsers favn.

Spild ikke chancen.

Overgiv dig til Herren, så længe det er nådens tid.

Udgivet af

Torben Bitsch

Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.

Torben Bitsch

Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.