Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Slettelandet

Ugens vidnesbyrd, uge 34 2016. Sl 143,10.

Din gode ånd skal følge mig i slettelandet (Sl 143,10).

Kender du det, at du har været ”på bjerget” sammen med Jesus? Engang tog Jesus to disciple med op på bjerget, og de to disciple fik lov at se Jesus åbenbaret på en måde, så de aldrig skulle glemme det. De kunne kun se Jesus alene, siger Bibelen (Matt 17,8).

Sådan kan jeg også opleve at ”komme på bjerget”. En prædiken, en lejr eller et vidnesbyrd, og det er som om, der ikke er andet at se og være optaget af end Jesus. Der er så godt at være, og dagligdagen med alt, hvad den indeholder, er lysår væk.

Kender du også til, at Gud fører dig ud i ørkenen, som han gjorde med Elias? Elias måtte leve af den mad, som ravnene kom med morgen og aften, og han var nedbrudt fysisk og mentalt.

Det opleves dobbelt at være i ørkenen. Et Guds barn kan opleve sig fuldstændig forladt af mennesker. Alt ser så tørt, håbløst og ensomt ud. Samtidig er Gud så mægtigt til stede, fordi hans løfter står tindrende klare som det eneste, jeg kan klynge mig til. Det eneste som holder.

Tiden i ørkenen kan være kort eller lang, men Gud er sammen med sit barn i ørkenen. Guds ord har rige løfter til sit ørkenbarn, om at han frelser og udfrier – når det er hans time.

Gud kan også lade sit barn gå på sletten. Her er alt, hvad jeg har brug for hver dag. Ingen højdepunkter eller bølgedale kan ses, så langt øjet rækker.

Det er hverdage, uger og måneder, hvor jeg hver dag må tage vare på det, som Gud har kaldet mig til i kald og stand. De daglige opgaver med glæde og slid giver grund til at sige Gud tak hver eneste morgen og aften. For jeg lever i bøn om, at jeg er, hvor Gud vil have mig.

Nogle vil måske kalde det trummerum med arbejde, menighedsfællesskab, familie og venner. Jeg kan længes efter bjerget eller ørkenen, hvor Gud på en særlig måde var nær. Men det er en forkert tanke, at Gud er ”særlig nær” i bestemte situationer og ved særlige lejligheder. For Guds ånd følger mig i slettelandet.

Læg mærke til ordet ”følger”. Det er ikke ”ser til på afstand” eller ”holder øje med jævne mellemrum”. Nej, Guds ånd følger dig. Det vil sige lige ved siden af og ganske nær. Det er mig, der fejlagtigt tror, at Gud er anderledes nær på bjerget eller i ørkenen.

For jeg skal læse, hvad der står og tage det til mig, som det står, for ellers går jeg glip af den trøst og hvile, som Guds ord vil give mig. Trøsten er, at Guds rige løfter om syndernes forladelse og evigt liv i Himlen sammen med ham står fast, uanset hvor Gud fører mig hen.

For det er dét, Ånden vil: herliggøre Jesus for mit hjerte på bjerget, i ørkenen og i slettelandet. Det er derfor, Ånden følger mig. Det er derfor, han følger dig.

Udgivet af

Ellen Bjerg Madsen

Ellen Bjerg Madsen, Videbæk, hjemmegående.

Ellen Bjerg Madsen

Ellen Bjerg Madsen, Videbæk, hjemmegående.