Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Send bud til ham

Matt 11,2-6. Om hvad Johannes Døber kan lære os om, hvad vi skal stille op med vores tvivl.

Send bud til ham

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: ”Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” Jesus svarede dem: Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig (Matt 11,2-6).

Jeg er i den seneste tid blevet mindet om, hvilken trøst der gives den, som tror på Jesus midt i anfægtelse og tvivl. Vi møder i teksten Johannes i fængslet. Johannes, som i ørkenen så stærkt havde prædiket om, at der skal komme en, som vil gøre alt nyt. Han havde peget på Jesus selv som det lam, der bærer verdens synd. Folk fra Jerusalem, Judæa og hele Jordanegnen tog ud til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes, idet de bekendte deres synder. Ja, han havde selv døbt Jesus og set, hvordan himlene åbnedes over Jesus, og Guds ånd dalede ned over Jesus. Johannes hørte røsten fra himlen, at denne Jesus var Guds elskede søn, i hvem han havde fundet velbehag.

Men nu sidder Johannes fængslet langt borte fra alt, som skete i ørkenen. Borte fra sine disciple. Alene. På afstand af folkemængderne, som ønskede at overgive sig til Jesus. Og så kan det tænkes, at tankerne kunne få frit løb. Og nu sniger tvivlen sig ind. Johannes har hørt rygterne, som følger med Jesus. Han, om hvem Johannes selv havde sagt: ”Han skal blive større, og jeg skal blive mindre”, han døber og prædiker, at Guds rige er kommet nær – ligesom også Johannes gjorde. Han havde måske nok forventet sig noget større og mere af Jesus. Men måske Jesus også blot var en forløber for den Messias, som skal komme?

Og så sender han bud med sine disciple for at få svar på, om det var en stor løgn alt sammen. Johannes er nødt til at få vished om, at dette, han ikke har set med sine egne øjne, også er sandt.

Hvor står jeg dog tit samme sted. Husker tilbage – ja, det behøver endda ikke være langt tilbage – at det alt sammen var så levende. Var så rigt og nærværende. Selv når jeg mødte modstand, var der ikke noget andet svar og nogen anden trøst end navnet Jesus. Og så pludselig, som lyn fra en skyfri himmel, sidder jeg i billedlig forstand i anfægtelsens og tvivlens fængsel. For er det nu også sandt, at Jesus er den eneste vej til frelse? Er der i det hele taget nogen mening med livet? Er det indbildning? Der er jo så mange ting, som synes uforståelige. Så megen ondskab i verden. Så meningsløst det alt sammen kan blive.

Og alt for ofte begår jeg den fejl, som Johannes ikke begik. Jeg bærer rundt på det alt sammen selv. Lader det få lov at rumstere i mine tanker. De synder og de fald, som igen og igen plager mig – ja, dem prøver jeg så ihærdigt selv at finde løsninger og svar på. Og beder jeg endelig om at måtte blive løst, så synes Himlens port lukket. Det er som om, at tvivlen får en sådan magt, at jeg ikke kan slippe den.

Men det er blevet så stort for mig at læse dette herlige stykke om Johannes igen og igen. For hvad er det, som Johannes gør, der er afgørende for enhver kristen? Jo, Johannes sender bud til Jesus! Han går til ham, som kan læge alle sår og svare på hvert et hvorfor!

Midt i Johannes’ tvivl er der ét spørgsmål, som anfægter ham: Er du Messias, eller skal vi vente en anden? Og Jesus svarer ham, at Skriften vidner om hans gerninger og hans gerninger om Skriften. Og når Johannes sammenholder disciplenes svar med profeten Esajas, så ved Johannes, at det er den rette Messias. For Esajas havde netop profeteret om de blindes øjne, som skulle åbnes, de døves øre, som skulle lukkes op, og den halte, som skulle springe som hjorten.

Hvor er det godt og fuld af trøst, at vi må gå til den gode hyrde med al vor tvivl – han ønsker intet andet, end at vi taler med ham om alt. Og som der var svar til Johannes, får vi lov at se, at der er svar til os. Når du går til Jesus, da sig ham det alt sammen, og du skal blive fuldkommen lykkelig. Jesus selv siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28).

Send bud til ham, når tvivlende du går,
en stund hos ham, og hjælp mod tvivl du får.
Når ned i tåredalen du må gå
– send bud til ham, og du hans trøst skal få

(Lovsangstoner nr. 358, v.3)


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2022. Hele bladet kan læses her.

Lyd

Åbn lyd i nyt vindue
Downloads

Downloads

  • Lyd

Udgivet af

Jan Pedersen

Jan Pedersen, Høgild, sælger.

Jan Pedersen

Jan Pedersen, Høgild, sælger.