Herre, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes. Udfri mig i din retfærd (Sl 31,1-2, 1931-oversættelsen)
”Herre, jeg lider på dig!”
Sådan startede mit nye liv, et nyt liv, udfriet i Guds retfærdighed. Jeg lider på dig, jeg sætter min lid til Herren.
Der har jeg levet siden den junidag i 89; i og af ren og skær nåde har jeg været Guds barn lige siden.
Jeg satte min lid og mit liv ind på, at denne nåde, denne frelse, er den eneste sandhed.
I 1992-oversættelsen står der ”hos dig søger jeg tilflugt”, det er både rigtig og godt, det gør vi, som lever med Jesus. Nu har jeg ikke det mindste forstand på, hvad der er den rette oversættelse. Jeg ved bare, at jeg ikke bevidst søgte Herren den dag, men da jeg læste ordene, var det med tillid til, at det her havde han fuldstændig styr på. Jeg satte min lid til, at han var sandhed, han dragede mig ind til sig.
Det er meget underligt: Den ene dag tror man ikke, at man tror. Den næste kan man slet ikke lade være med at tro. Hvilken forunderlig Gud vi har!
Det er egentlig nemt at tro, så nemt at selv et barn kan tro. Når man først er blevet færdig med sig selv, har erkendt og bekendt sin synd for Herren, så er det så ligetil, men alligevel rigtig svært.
Efter alle disse år som kristen er jeg ikke kommet længere: Jeg er stadig en frelst synder.
Jeg er ikke på nogen måde blevet opgraderet til perfekt livsførelse, men overskriften på mit liv er ”af nåde er jeg frelst”, fordi jeg tror.
”Er du så lykkelig nu?” blev jeg engang spurgt.
Jeg svarede, at jeg i hvert fald var ovenud lykkelig for. at jeg ikke er den, jeg var før juni 89.
Der var en dag, hvor du blev genfødt til et levende håb – denne tilstand er at ”vandre i livets nyhed”; jeg mener, det står sådan et sted i norsk oversættelse, og det kan jeg rigtig godt lide, det har sådan en dejlig klang.
At vandre i livets nyhed.
Åh, jeg beder for dig, som ikke er frelst – først og fremmest nok for dem, som er nærmest.
Jeg ved, jeg skal hjem til Jesus, når jeg dør. Du skal også, om du tror, hjem til Jesus, når du dør.
Tænk lige på det engang – det er næsten ikke til at være i sin egen krop!
Frelst af nåde på grund af Jesu soningsoffer for alle, som tror.
Så enkelt at selv et barn kan forstå det.
Min frelser og forsoner,
min salighed og fred,
som nu i Himlen troner,
jeg falder for dig ned!
På Golgata korsfæstet
skønt kongesøn du var,
foragtet og bespottet
du mine synder bar.
Hvad Gud af mig må kræve,
det har jeg helt i dig.
Det liv, jeg skulle leve,
du levede for mig.
Den død, jeg skulle lide,
på korsets træ du led.
Den strid, jeg skulle stride,
i angst du for mig stred.
Den kalk, jeg skulle tømme,
den har du for mig tømt.
Mig skulle Gud fordømme –
du blev for mig fordømt.
Jeg var af Satan bundet –
du Satan for mig bandt.
Min sejer den er vundet,
i sejeren du vandt.
Udgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.