Lad dine øjne se lige ud, dit blik skue lige frem; gå ad det lige spor, lad alle dine veje sigte mod målet (Ordsp 4,25-26a, gl. oversættelse).
Det er et visdomsord fra kong Salomo, som har skrevet Ordsprogenes Bog. Det er en opfordring til os alle. Vi skal se lige frem og lade alle vore veje sigte mod målet. I Bibelen opfordres vi mange gange til at se: Se, jeg forkynder jer en stor glæde. Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Se, jeg står ved døren og banker. Se, jeg kommer snart, siger Jesus.
Det er vigtigt for os, at vi kan se, at vi har gode øjne, men mere vigtigt er det, at vi kan se Jesus. Min far var blind i næsten 50 år. Han har aldrig set mig, men han havde øjne, der kunne se Jesus! Hans blindhed var ingen hindring for, at han kunne pege på Jesus for andre.
Det lå kong Salomo på hjerte, at vi har vore øjne og vore veje rettet mod målet og ikke bøjer af, hverken til den ene eller anden side. Han var klar over, hvor let det er at blive afsporet, at komme væk fra vejen. Han kendte ham, der gør alt, hvad der står i hans magt for at lokke os bort fra vejen, bort fra Gud. Han var klar over, at begyndelsen til at blive afsporet sker ved, at blikket vendes bort fra vejen, bort fra målet. Djævelen skåner ingen, han går til angreb, hvor han kan. Du og jeg er med på listen over dem, som Djævelen ønsker, skal komme bort fra vejen.
Johannes Døber stod ude i ørkenen, pegede på Jesus og sagde: ”Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd!” Johannes fik allerede ved indgangen til Jesu gerning åbenbaret, at Jesus var det lam, som skulle ofres, og dermed skulle bære og borttage verdens synd. Se på ham, se på Jesus, som er det offerlam, som tog dine synder på sig, så du kunne gå fri.
Israels folk var på vandring i ørkenen i 40 år. Selv om Gud gjorde mange undere på vejen, skete det, at de blev vrede på Gud og Moses, og da de engang klagede over maden, sendte Gud giftslanger iblandt dem, så de blev dødssyge. Så bad de Moses gå i forbøn hos Gud for dem, så de kunne blive befriet for giftslangerne, og Gud befalede så Moses at sætte en kobberslange op på en stang, så at enhver, som var blevet slangebidt og så på kobberslangen, reddede livet. Slangen var den skabning, som blev forbandet af Gud i Paradisets have. Et blik på dette forbandelsens tegn blev folkets redning. Jesus tog vor skyld og straf på sig, og derfor blev han en forbandelse for vor skyld, for at velsignelsen kunne blive os til del.
Den største katastrofe, der er sket i denne verden, begyndte med et blik: Eva så, at træet, som hun ikke måtte røre, var godt at spise af og god at få forstand af, og hun spiste og gav også til sin mand, og synden var en realitet. Og ligesom syndefaldet begyndte med et blik, sådan fører et blik os tilbage til livet igen.
Se på Jesus. ”For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv,” sagde Jesus (Johs 6,40).
Når livet er slut, og vi er blevet bevaret på vandringen, og målet – Himlens land – er nået, da skal vi se Jesus ansigt til ansigt, se ham, som han er, og da er der ikke flere muligheder for afsporing.
Der er liv i et blik på det blødende Lam,
der er frelse o, synder for dig!
Løft dit øje til korset i troen og bliv frelst,
se til ham, som led døden for dig.
Udgivet af
Christian Lund
Christian Lund, pensionist, Hillerød.