Når I bringer blinde dyr som ofre, er det så ikke noget ondt? Når I bringer halte og syge dyr, er det så ikke noget ondt? Prøv at bringe det til din statholder! Tror du, han vil tage nådigt imod dig og vise dig velvilje? siger Hærskarers Herre (Mal 1,8).
På Malakias’ tid var der kommet ligegyldighed ind i israelitternes gudsforhold. De bragte ofre, men ikke fejlfri dyr, sådan som Gud havde sagt.
Præsterne og folket viste deres ringeagt for Guds ordning ved at bringe de ringeste dyr som offer.
Malakias siger: ”Prøv at bringe det til din statholder!”
Statholderen havde ikke noget med tempeltjenesten at gøre, men Israels folk var pligtige at afregne skat til ham. Han har ikke villet acceptere dyr, der ikke var i orden.
Det er bemærkelsesværdigt, at Malakias nævner statholderen. På Jesu tid var Israel folk heller ikke frit, de havde stadig en statholder.
Det var statholderen, jøderne bragte Jesus hen til, før han blev korsfæstet (Matt 27,11f.).
Statholderen fandt ingen fejl eller skyld hos Jesus. Han bevidnede dermed, at Jesus var lydefri. Men han tog fejl i forhold til sin egen skyld: ”Jeg er uskyldig I denne mands blod”, sagde han. Det er der ingen, der er. Vi er alle skyld i Jesu død. Det var vore synder, han bar.
Ved Jesu dåb lyder der en røst fra Himlen: ”Dette er min søn, den elskede, i Ham har jeg velbehag.” Og senere sagde Johannes Døber: ”Se det Guds lam, som bærer verdens synd.”
Jesus var på en gang retfærdig, uden fejl, og læsset med synd. På samme måde er jeg på en gang synder og retfærdig i Jesus.
Jesus blev udspurgt og anklaget, men han svarede ikke. Han forsvarede ikke sig selv, men han er blevet min forsvarer i Himlen.
Udgivet af
Christian Lønbæk
Christian Lønbæk, Nim, robotprogrammør.