Han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i Himlen, i Kristus Jesus (Ef 2,6).
Dette er noget, vi stadig må undres over: at vi, der er gjort levende med Kristus, frelste af nåde – at vi allerede mens vi lever her på jord er sat i Himlen med Jesus. Der må vor stilling som Guds børn da være ”vel forvaret”!
”O, salige stilling at være Guds barn”, synger vi i en sang. Det må være vor glædes kilde.
I Rom 6,3-5 læser vi: ”Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans.”
Så fuldkommen er vi gjort til et med Jesus, at vi er med ham i Himlen, sat der med ham, sammenvokset med ham.
Jesus siger i den ypperstepræstelige bøn i Joh 17,22, at ”den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem”. Her taler han ikke om sine ringe og fejlende disciples fremtid, men om deres nutid; om noget, som allerede er givet dem; om en herlighed, de allerede har fået.
Her skal vi betænke, at den herlighed, de her siges allerede at have fået, det er en fuldstændig og fuldkommen herlighed, ja, den herlighed, som Faderen selv har givet Jesus.
Hvis vi ser på disciplene, hvordan de var på det tidspunkt, da Jesus sagde dette om dem, så må vi indrømme, at det er umuligt at se denne herlighed på dem. Hvis de har den, og det har de, så er det en skjult herlighed, der ikke ses af noget menneske, men kun af Gud Fader og Jesus. Ja, de kunne ikke engang selv se den.
Man kan sige, at det var en underlig herlighed, men dog en virkelig herlighed. For Jesus siger om denne herlighed, at han har givet den til dem ”for at de skal være ét, ligesom vi er ét”.
Hvad består denne herlighed i? I Joh 15,3 siger Jesus: ”I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.”
Disciplenes herlighed i Jesus er først og fremmest, at de ved at høre hans Ord er kommet til tro på ham og derved ejer syndernes forladelse. Det, der virkelig er de kristnes enhed med hinanden og med Jesus, er syndernes forladelse og Kristi retfærdighed.
Som kristne hører vi hjemme et andet sted og venter på, at Jesus skal komme for at hente os til vort rette fædreland.
Fil 3,20-21: ”Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.”
Hvilken herlig fremtid, der venter os, Guds folk!
1. O salige stilling at være Guds barn,
undsluppet som fuglen fra snarer og garn,
at dvæle i ånden, hvor korset før stod,
og renses fra synden i frelserens blod.
2. O salige stilling at eje den ro,
som nåden vil give de sjæle, som tro,
at have Guds nåde og nyde Guds fred
og trøstes og glædes og leve derved.
3. O salige stilling at eje det håb,
som styrker og bærer i lidelsens dåb,
som aldrig beskæmmes, som skuffer os ej,
som peger på målet på vildsomme vej.
4. O salige stilling i tiden, som går
at træde i Frelserens hellige spor,
at vie sig helt til Guds tjeneste her
og leve sin Gud og sin frelser ret nær.
5. O salige stilling, når Jesus er vor,
o salige stilling i dag som i går!
O salige stilling, når striden er endt
at blive i Himlen modtaget og kendt.
6. Lad sidst mig et spørgsmål dig gøre, o sjæl:
Er denne så salige stilling din del?
ja, er du i Jesus benådet og fri?
Hvor har du dit håb, og hvor ender din sti?
Fra ”Ellebys sange”
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2015. Hele bladet kan læses her.
Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Bent Hansen
Bent Hansen, Herning, pensionist.