I en Bibel fra 1860 skriver man indledningsvis sådan over Salme 69:
v.2-22: Messias beder sin Fader om frelse fra sine smertelige lidelser
v.23-29: om hævn over sine onde og ubodfærdige fjender
v.30-37: beder om hjælp og vil derfor love Gud, ja mange skulle omvendes og love Gud, som skal opholde og gøre vel imod sit Zion.
Mange salmer bliver utroligt stærke at bede, når man tænker på, at vores stedfortræder Jesus Kristus også har bedt Salmerne. Det er især blevet stærkt for mig at se, at mange salmer giver et dybere indblik i Kristi stedfortrædende lidelse for min synd og min skyld. De fører mig ind i Jesu kamp i Getsemane, på Via Dolorosa, op på korset og nedfaret til helvede under Guds vredes dom.
Salme 69 giver os en fornemmelse af Jesu kamp, vers 2-4:
Frels mig, Gud,
for vandet når mig til halsen,
3 jeg er sunket i bundløst dynd
og kan ikke få fodfæste.
Jeg er kommet ud på det dybe vand,
strømmen skyller sammen over mig.
4 Jeg er udmattet af at råbe,
min strube er blevet hæs,
mine øjne har stirret sig trætte
af at vente på min Gud.
Han, som selv gik på vandet og med sit ord bar Peter på vandet, er sunket i bundløst dynd for din skyld! Han blev udmattet af at råbe. Han råbte så længe, at Han blev hæs og øjnene stirrede sig trætte af at vente på Gud. Dér var din Frelser for din skyld.
Når du, som tror på Jesus, oplever, at Gud er tavs overfor dig, må du vide, at Gud ikke er det for din skyld, for dér har Jesus været. Guds tavshed, Guds venten skyldes ikke din skyld, når den er bekendt for Ham og er inde under Jesu rensende blod.
I denne tavse vandring med Gud i bønnen er det så trosstyrkende at kunne bede disse vers sammen med Jesus. Du er ikke alene dér! Han er med dig i trængslen (Salme 91,15).
Vers 5:
De, der hader mig uden grund,
er flere end hårene på mit hoved;
mange vil gøre det af med mig,
med urette er de mine fjender.
Det, jeg ikke har røvet,
skal jeg alligevel levere tilbage.
I Johannesevangeliet kapitel 15 taler Jesus om verdens had mod Ham og Hans disciple. Selvom verden har set Jesu gerninger, hader de både Jesus og Hans Fader. Og så siger Jesus: ”Men det er sket, for at det ord, som står skrevet i deres lov, skal gå i opfyldelse: ›De hadede mig uden grund‹” (Joh 15,25). Jesus siger med andre ord, at det, der sker med Ham, er opfyldelsen af Salme 69!
Fjenderne er flere end hårene på mit hoved. Det er et stærkt billede, når man tænker på, at et menneske har mellem 90.000 og 150.000 hår på hovedet. Jesu fjender er flere end det. Jesu fjender er hvert menneske, som ikke i troen tilbeder Ham, men vil gøre det af med Ham og Hans evangelium.
Gud så ned fra Himlen for at se, om der er én, der søger Gud (Salme 14,2f); men alle er fordærvede, ingen gør godt, ikke en eneste. Heller ikke dig og mig! Så mange fjender, så alene var Jesus i sin fornedrelse for verdens synd.
De hader mig uden grund. – Var der så bare nogen grund til at hade Ham, men det er der ikke over for den syndfrie. At hade Jesus uden grund; her får vi et rystende blik ind i menneskehjertets fordærv. Fordi mennesket elsker sig selv og i syndefaldet fik lagt slangegiften ned i sig: I bliver som Gud, og derfor selv vil være gud, hader mennesket enhver autoritet over sig selv, der siger: Hør mig. Tro på mig.
Der må et genfødelsens under til ved Guds Ånd, for at et menneske kan forstå, at jeg er Guds fjende. Da kan Ånden også forkynde evangeliet om foreningen med Gud ved Jesu død (Rom 5,10).
Det kan Ånden for eksempel gøre gennem vers 6, hvor din og min redning er, at Jesus har bekendt vores synd som sin, vers 6:
Du kender min dårskab, Gud,
min skyld er ikke skjult for dig.
Han kender din dårskab, det vil sige din tilbøjelighed til at gøre noget dumt, uovervejet og moralsk forkasteligt. Den dårskab har Han også bekendt som sin. Din skyld bar Han på korset frem for Gud. Det blev Hans død.
Der er lidelsesaspekter, der minder om Esajas 53,4-5: ”Vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.” Sammenlign med vers 27 her i Salme 69:
For den, du har slået, forfølger de,
de øger smerten hos den, du har såret.
Salmen fører os også frem til den rystende sandhed, det er for et menneske at hade Frelseren og Forløseren, vers 29:
Slet dem af livets bog,
de skal ikke stå optegnet sammen med retfærdige!
Når Jesus ”vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse” (2 Pet 3,9), kan Jesus så virkelig også have bedt med på denne bøn i Salme 69,29?
I Salmerne møder vi alle troens artikler og alle lærepunkter. Og spørgsmålet er, om vi ikke her føres frem til den store dom, Herrens dag. Vi føres frem til samme tanke som i Åbenbaringsbogen, hvor vi læser, at Livets bog er det slagtede Lams bog (Åb 21,27). Og ”hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen” (Åb 20,11). Da er der kun helvede tilbage.
Men dér behøver det ikke at ende. Det menneske, som ydmyger sig for Ham og ser Guds frelse, skal glæde sig og få nyt mod. Alle, der elsker Guds frelsernavn Jesus, har del i Guds rige. I troen lovpriser de Herren Jesu navn og ophøjer Ham med tak (Salme 69,31-37).
Uddrag fra bogen Himlen åben, s. 152-155. Se boganmeldelse af bogen her, og køb bogen her.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2024. Hele bladet kan læses her.
