1) ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.”
De fattige i ånden refererer til dem, som ved, at de er åndeligt fattige. De ved, at der ikke er noget, de kan gøre – ingen gode gerninger, ingen gode ord, ingen gode tanker – for at opnå nogen som helst fortjeneste hos Gud. De er åndeligt bankerot, og de ved det.
Ingen i verden kan fortjene noget hos Gud. Men forskellen mellem det gennemsnitlige verdensmenneske og Guds genfødte hellige menneske er, at det hellige menneske ved, at hans konto er med underskud, og at der ikke er nogen måde, hvorpå han selv kan tilbagebetale det, han skylder. Men verdensmennesket er i uvidenhed om sin saldo og udskriver checks, der vil blive afvist som dækningsløse.
I Johannesevangeliet 9,41 sagde Jesus til de selvretfærdige farisæere: “Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; I synd er og bliver i.”
Med andre ord: Hvis Farisæerne vidste, at de var åndeligt blinde, fattige og nøgne, ville de søge Gud og få deres synder tilgivet. Men fordi de hovmodigt benægtede deres åndelige blindhed, var og blev de i synden. Kun ved hjælp af Guds frie nåde kan en synder vide, at han er fattig i ånden.
Ved du, at du er åndeligt fattig? Kender du til dit behov for Guds nåde? Ved du, at Jesus Kristus alene har streget din gæld ud? I så fald er Guds Rige dit.
2) Den anden karakteristik findes i dette: ”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.”
Denne sætning siger ikke kun, som nogle har misforstået det, at Jesus vil trøste dem, som sørger over tabet af dem, de elsker. Jesus beskriver her dem, som sørger over synden. De, som er åndeligt fattige, ser deres ulykkelige, syndige tilstand over for Gud og sørger over den. De siger med David: ”For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje.”
Ligesom tolderen i Jesu lignelse ved de, at de er uværdige til endog at løfte deres blik mod himlen. De råber: ”Gud vær mig synder nådig.” Og Gud er nådig.
Jesus siger, at de skal trøstes. Men hvad trøster dem? En beslutning om at forbedre sig? En gennemlæsning af de ti bud?
Nej, kun en ting trøster dem: Jesus Kristus og ham korsfæstet for deres synder. Bare evangeliets lærdom, at Jesus Kristus alene er deres Frelser, vil trøste dem. Deres trøst er i Jesu stedfortrædende, virkningsfulde soning på Korset, hvor han fuldstændigt betaler straffen for deres synder; hans opstandelse fra de døde, som viser, at Faderen har accepteret hans offer, og at deres synder – fortidige, nuværende og fremtidige – er borte; og hans syndfrie livs retfærdighed tilskrevet dem, iklædt dem som en dragt, der gør dem lige så retfærdige som Jesus over for Faderen.
Nu er de blevet trøstet, de vil blive trøstet i morgen, de vil blive trøstet i dommen og for evigt. Sørger du over din ulykkelige syndighed? I så fald: Bliv trøstet af evangeliet.
3) Den tredje saligprisning lyder: ”Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.”
Den sagtmodighed, Jesus mener her, er ikke svaghed eller frygtsomhed. 4. Mosebog 12,3 fortæller os, at: ”Manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden.” Alligevel slog og dræbte han en ægypter, alligevel stillede han sig ansigt til ansigt med Farao og ledte Israels folk gennem ørkenen i fyrre år.
Han var sagtmodig over for Gud, lydig mod Guds vilje. Han var Guds tjener. En sådan lydighed kan kun komme ved Guds nåde. At prøve at gøre os selv sagtmodige ville tjene til at modarbejde vor egen hensigt, for det ville gøre os hovmodige i stedet for sagtmodige.
Jesus var selv sagtmodig og bad os om at lære af ham: ”Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle,” sagde han (Matt11,29).
I lignelsen om talenterne læser vi, at de, som var trofaste tjenere i de små ting i dette liv, bliver rost: ”Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din Herres glæde” (Matt 25,21). Ligeledes siger Jesus, at de sagtmodige skal arve jorden. De er ”Guds arvinger og Kristi medarvinger”(Rom 8,17).
4) ”Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.”
Hungrer og tørster du efter retfærdigheden? Det håber jeg. Men jeg håber lige så meget, at det ikke er din egen retfærdighed, du ønsker.
Bemærk, at hvis du er fattig i ånden, hvis du kender din syndighed, så vil du sørge. Da vil du miste al stolthed og være sagtmodig, og så vil du hungre og tørste efter retfærdigheden. Men du vil vide, at du ikke kan have din egen retfærdighed. En ydre demonstration af menneskelig moral gør det ikke.
De mennesker, Jesus beskriver, hungrer og tørster efter retfærdigheden, som kun kan komme fra Jesus Kristus “som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning” (1 Kor 1,30).
“Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham” (2 Kor 5,21).
De, som spiste mannaen blev mætte; de, som spiste brødene og fiskene blev mætte. Jesus sagde til kvinden ved brønden: ”Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv” (Joh 4,14).
Og han sagde: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste” (Joh 6,35).
Profeten Jeremias fortæller os: ”I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn ‘Herren er vor Retfærdighed’ (Jer 23,6).
David skriver: ”Som hjorten skriger ved det tørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud. Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud” (Salme 42,2-3).
Er Herren din retfærdighed, din eneste retfærdighed? Hungrer og tørster du efter ham? Så skal du blive mættet, frit og fuldkomment.
I Es 55,1 står der: ”Kom, alle I, der tørster, kom og få vand! Kom, I, der ingen penge har! Køb korn, og spis! Kom og køb korn uden penge, vin og mælk uden betaling.”
Jesus siger: ” Den, der tørster, skal komme til mig og drikke” (Joh 7,37).
5) ”Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.”
Betyder det, at Guds barmhjertighed mod os er en reaktion på vor egen barmhjertighed? Kan det betyde, at vi kan købe vor barmhjertighed ved at være barmhjertige mod andre?
Nej, barmhjertighed kan ikke købes. Men hvis du er fattig i ånden; hvis du kender og sørger over din syndighed; hvis du er blevet sagtmodig i stedet for hovmodig, og hvis du hungrer og tørster efter Jesu Kristi retfærdighed, så har du allerede fået Guds barmhjertighed, for alle disse ting er hans nådige gaver.
Og han vil fortsætte med at være barmhjertig mod dig i dette liv og i dommen. Som Hebræerbrevet siger om Gud: ”Jeg tilgiver deres uret og husker ikke længere på deres synd” (Hebr 8,12).
Og de, som Gud har mødt med barmhjertighed, vil også selv være barmhjertige.
Da Jesus viste barmhjertighed mod Zakæus ved at komme til denne synders hus, kunne det ikke undgå at få konsekvenser: ”Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage.”
Paulus siger i Kolossenserbrevet 3,13: ”Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.”
Viser du Guds barmhjertighed mod dig ved at være barmhjertig mod andre?
6) ”Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.”
Hvad betyder det, at være rene af hjertet? Det er klart, at mennesket, som er totalt fordærvet i sin natur, ikke kan rense sit eget hjerte. Hvilket eksempel finder vi i Det Gamle og Nye Testamente på et helligt menneske, som gjorde sit eget hjerte rent? Intet.
De, som prøver på at rense deres egne hjerter, lever enten et liv i frustrerende nederlag eller, hvis de bedrager sig selv til at tænke, at det er lykkedes dem, ender de som selvretfærdige.
Det at have et rent hjerte er Guds værk. Han siger i Ezekiels Bog 36,26: ”Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød.”
Hvis vi skal have et rent hjerte, må det være et nyt hjerte, og det et Guds mirakel. Vi helliger ikke os selv ved at arbejde på det. Vi er helliget ved den nye fødsel. Og Gud fortsætter med at hellige os ved at arbejde i os. Ja, vi kan i det ydre vise den helliggørelse, Gud virker i os, men det er Gud, der virker i os både at ville og at virke for hans gode vilje.
Har du et rent hjerte? I så fald vil du kende din synd og sørge over den. At have et rent hjerte, betyder ikke, at man er syndfri. Som der står i 1 Joh 1,8: ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.”
Men, som Johannes fortsætter med at sige: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.”
Og der står i 1 Joh 3,2: ”Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er.” Har du et rent hjerte fra Gud? I så tilfælde er du salig, for du skal se ham, som han er.
7) ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.”
For mange år siden besøgte jeg en kirke og hørte en af de mest kødeligt sindede, verdenscentrerede, mennesketilbedende, Kristusvanærende prædikener, som jeg nogensinde har hørt. Prædikenens centrale budskab var anvendelsen af overnævnte Skriftsted på FN.
Men Jesus taler ikke om FN’s gudløse, menneskelige bestræbelser på at bringe verdensfreden i stand.
I Romerbrevet 3,17-18 står der om de kødeligt sindede: ”Fredens vej kender de ikke. Gudsfrygt har de ikke for øje.”
Og, som kong David mod afslutningen af sit liv blev inspireret til at skrive: ”Israels Gud sagde, Israels klippe talte til mig: Den, som hersker over mennesker, må være retfærdig og herske i gudsfrygt” (2 Sam 23,3, jf. King James-oversættelsen).
En anden misforståelse af udsagnet ”salige er de, som stifter fred” er, at det refererer til mennesker, der slutter fred med Gud. Sommetider hører vi om et døende menneske, der siger, at det er tid for ham til at slutte fred med Gud. Men mennesker slutter ikke fred med Gud. Gud slutter fred med mennesker ved sin Søn, Jesus Kristus den Retfærdige.
Så altså: Hvem er de, som stifter fred? I Esajas’ Bog 9,5, læser vi om Jesus Kristus, som kaldes Freds Fyrste.
Er det ham, der regerer over dig? Har du taget dit kors op og fulgt ham? Har du taget ”som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium”, som der står i Efeserbrevet 6,15? Taler du som en, der er blevet betroet forligelsens tjeneste? Leder Kristi Ånd dig til at ”stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse,” som Romerbrevet 14,19 beder os om at gøre? Holder du fred med alle mennesker, så vidt det står til dig?
Lever du, ”så det svarer til det kald I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd” (Ef 4,2-3)? Det betyder ikke at ofre sandheden for enhedens ånd, men at bevare Åndens enhed. Hvis du følger dette ord om at ”underordne jer hinanden i ærefrygt for Kristus”, er du en, som stifter fred, og du vil blive kaldt Guds barn – det er ikke for ingenting, Gud bliver kaldt ”fredens Gud” …
8) ”Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.”
Nøgleudtrykket her er ”på grund af retfærdighed”. Enhver har på et eller andet tidspunkt lidt på grund af synder, fejltagelser, tåbelige ord, stædighed og så videre. Mange har også lidt for deres egen selvretfærdigheds skyld, iberegnet forkastelige religiøse overbevisninger.
Mange martyrer er døde for verdensreligionerne. Men de er ikke salige, for de blev ikke forfulgt på grund af retfærdighed. De døde for en falsk sag.
Det er også sandt, at mennesker ikke forfølger dig for at gøre de ting, som er umiddelbart forbundet med populær kristendom. Hvem kender du til, som er blevet forfulgt for at gøre gode gerninger, at give til de fattige, oprette hospitaler, eller vie sit liv til de fattige og syge i verdens vidtstrakte afkroge?
Jeg kan ikke komme i tanker om nogen. Disse mennesker er verdens yndlinge. Det er også de mennesker, der prædiker for mængden af lyttere på store arenaer og fortæller dem, at de kan vælge deres egen frelse ved at beslutte sig for at give deres hjerter til Herren (fortæl mig venligst, i parentes bemærket, hvorfor Herren skulle ønske dit smudsige, syndige hjerte?)
Men Jesus siger til os: ”Ve jer, når alle taler godt om jer. Således behandlede deres fædre også de falske profeter.”
9) ”Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.”
Jeg vil fortælle dig, hvordan man er garanteret forfølgelse. Prædik, at absolut ingen er god, ikke en. Prædik, at hver god gerning, som noget menneske nogensinde har gjort, hvad enten det er at kaste en mønt i Frelsens Hærs bøsse foran et stormagasin, eller at leve blandt de kasteløse i Calcutta, er som smudsige pjalter for Gud. Prædik, at ingen mængde af lovopfyldelser, nogensinde vil gøre nogen retfærdig; at retfærdigheden og frelsen kun er i Jesus Kristus, og at Gud kun giver den til dem, som han suverænt vil, og at der nu ingen fordømmelse er, og at der aldrig vil blive nogen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden.
Du vil blive forfulgt af alle typer af menneskecentreret religion. Du vil blive kaldt snæversynet og bedraget. Du vil blive anset for at være dømmesyg. Du vil blive kaldt uvidende. Du vil blive anklaget for at indskrænke Gud. Du vil blive kaldt antinomist. Men vær ved godt mod. Himmeriget er dit.
Nu ved vi, hvem Jesus talte til i Bjergprædikenen. Han talte til dem, som kender deres åndelige fattigdom, deres bundløse syndighed, til dem, som sørger og er blevet ydmygede. Men de hungrer og tørster efter Jesus Kristus, retfærdighedens Herre. Og i genfødelsen giver Gud dem barmhjertighed – både det, at han skænker dem barmhjertighed og at han giver dem gaven at være barmhjertige. Og han giver dem nye, rene hjerter, gør dem til fredsstiftere. Ikke desto mindre får deres evangelium verden til at spotte og forfølge dem. Dette kan ikke referere til borgerne i et eller andet utopisk kongerige, eftersom de ikke ville blive forfulgt, i det kongerige. Disse er borgere i Guds kongerige på jorden lige nu, hans kirkes medlemmer.
De er ikke fuldkomne; de er stadig i strid inde i sig selv – det gamle menneske imod det nye menneske. De ser deres svaghed og sørger. Men de har fuldkommen retfærdighed i Jesus Kristus. Det er min bøn, at du i denne beskrivelse ser dig selv.
Oversættelse: Gert Gravgaard
Artiklen er oversat med tilladelse fra wordofhisgrace.org.
Nyt Liv står inde for det åndelige indhold af alle artikler, som anvendes på nytliv.dk. Spørgsmål og kommentarer kan rettes til webmaster@nytliv.dk.
Udgivet af
Peter Ditzel
Peter Ditzel, Cove, Arkansas (USA), forfatter og stifter af hjemmesiden wordofhisgrace.org.