Guds børn er gjort retfærdige ved troen og har fred med Gud ved vores Herre Jesus Kristus. Vi har fri adgang til Gud, og vi roser os af håbet om Guds herlighed. De trængsler, som møder Jesu venner her i verden, tjener dem til gode og udvirker tålmodighed, et prøvet sind og et stærkere håb. Alt sammen en forsmag på det evige liv og den evige salighed.
Vilkårene for Guds børn er skildret så gribende for os i Salme 23. Salmisten er prøvet i mange trængsler, men han har også erfaret Guds rige trøst. Nu ejer han de åndelige goder i en fylde, så der ikke er noget, der mangler. På de grønne enge med det friske, rindende vand, er han både mæt, glad og tilfreds, styrket og trøstet. Ved bordet hos sin rige vært får han lov til at erfare, at Herren kan glæde ham langt mere, end fjenden kan bedrøve ham.
Ingen menneskelig tunge kan udtrykke den salighed det er, når et Guds barn bliver fyldt af Ånden og af himmelsk glæde og trøst. Gud har i Kristus skænket mig hele sin rigdom af himmelske goder. Jeg ejer syndernes forladelse, barnekår og arveret. Jeg ejer Gud selv og alt, hvad Guds er. Sjælen jubler af glæde og springer af fryd!
Sådan kan den troende sjæl allerede her i dette liv ved Helligånden få lov til at smage den himmelske gave, smage Guds ord og den kommende verdens kræfter.
I anfægtelsernes lidelse får en kristen en forsmag på Helvede. Men så sandt vi vandrer i tro og allerede her ejer det evige liv, må vi også i troens glæde få lov til at kende til en forsmag på himmel og salighed.
Herren vil ikke kun, at vi skal have fællesskab med ham i troen til vores retfærdiggørelse, i Ånden til vores helliggørelse og i lidelserne til vores prøvelse og renselse. Nej, vi har også allerede her fællesskab med vores herliggjorte Frelser. Det giver en glædesfest i sjælen, et festmåltid fra Herren, som er et pant på den arv, der er gemt i Himlen til os.
De goder, jeg får her i verden, betyder ingenting i sammenligning med fællesskabet med min Frelser. For den troende sjæl vil ”verdens lyst” altid være ”endeløs tomhed”, som Prædikeren siger.
Det opdagede Augustin. Al hans visdom blev til dårskab, alle hans kødelige lyster blev til Satans net, og hele den gudløse verdens væsen blev til blændværk. I den korsfæstede Herre Jesus Kristus fandt han det, som han forgæves havde søgt i verden.
Nydelsessygen og modesygen er så stor i vores tid, at om selve Djævelen kom fra Helvede med nye modevarer, skulle han nok få kunder i butikken. Kun ved sygdom og trængsler kan Gud åbne nydelsessyge menneskers øjne for, at alt det dingeldangel bare er narrestreger, og at det i stedet gælder om at være prydet med ”hjertets skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne” (1 Pet 3,3).
Nu vil der være kristne, der siger, at de ikke synes, de kender til nogen forsmag på himmel og salighed. For dem må det være en trøst, at når de har Kristus i hans ord og sakramenter, må de lade sig nøje med det.
Det bedste er ikke at have alle mulige følelser. Ved følelser er det jo kun mig selv, der bliver glad. Det bedste er at eje nådegaven til at glæde og trøste og styrke andre. Erfaringen lærer også, at de salige følelser ofte er et varsel om store anfægtelser og hårde trængsler.
En kristen kan være her i verden med nogle vilkår, der gør, at han lidt eller intet har, der bringer ham glæde. Og dog er han fuld af glæde. Han sidder blandt torne, men plukker roser. Han er i tåredalen, men lever i Himlen. Han strider og kæmper endnu, men har allerede her sejren og kronen.
Christian Scrivers bog “Sjæleskat” hører til en af de allermest brugte opbyggelsesbøger blandt vækkelseskristne gennem tiden. Her i adventstiden kommer tre små stykker fra bogen, som alle handler om det håb, vi har – og hvordan det håb allerede her på jorden kan være vores glæde og vores styrke. Bogen er skrevet i 1600-tallet, men de tre stykker til adventstiden er blevet sprogligt opdateret af Henrik Gren Hansen, så flere har mulighed for at læse med og få del i noget af den gamle skat.
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Christian Scriver
Christian Scriver (1629-1693), tysk præst og opbyggelsesforfatter.