Det var en strålende smuk søndag, foråret 1913. Præsten i Østersløv, Kæmpe Gleerup, var for en gangs skyld fri fra tjeneste i egen kirke. I det dejlige forårsvejr tog han sin cykel tidligt om morgenen og begav sig ud på vejene i Østre Skåne. Måske skulle han medvirke ved et møde et eller andet sted senere på dagen, eftersom han var klædt i præstedragt.
Ved højmessetid gjorde han ophold ved en lille middelalderkirke og deltog i gudstjenesten. Under prædikenen faldt der pludselig en stribe lys på hans tøj i den ellers dunkle bænk, hvor han sad. I lyset sås det hvor slidt og plettet hans præstekappe var, og han blev helt forskrækket.
Men så tænkte han: Hvilken rolle spiller det med kappen? Det er alligevel bare noget ydre, et stykke tøj, som kan skiftes ud. Men – hvordan ser det ud på indersiden, i mit hjerte? I Guds lys ses hver eneste plet. Den cirka 40-årige præst fik dyb syndenød, som han sad der, og tænkte måske på ordene i Esajas 64,5: “Vi blev alle som den urene, og al vor retfærdighed blev som snavset tøj.”
Men – hvor kom den forunderligt afslørende lysstribe fra? Han begyndte at følge lysstrålen med blikket og fandt, at solens stråler gennem vinduet faldt på den forgyldte krone i det store triumfkrucifiks, som hang i hvælvingen ind til kirkens kor, og kronen reflekterede derpå lyset til Gleerups præstekappe.
Det var altså fra billedet af den korsfæstede, det afslørende lys kom. Men der fandtes jo også redningen! I Jesu død er enhver syndeplet borttaget. Ethvert stakkels menneske, som er tynget af syndens byrde, bliver renset og fri gennem Jesu blod!
Så fik Kæmpe Gleerup ny frimodighed gennem korset og nåde til på ny at tro på sine synders forladelse gennem det, Jesus har gjort for os alle. Glad cyklede han videre i den blændende forårssol, nu temmelig ubekymret om, hvordan den gamle præstekappe så ud. Og i hans hjerte fødtes i det øjeblik sangen:
Fra Frelseren på korsets træ
lys falder på min dragt,
da kan jeg syndens pletter se,
hvor før jeg så min pragt.
Men han, som røveren var god,
han gør mig snehvid i sit blod.
|: Så fuldt forlader Gud! :|
– Fra “Sange vi aldrig glemmer”
Stykket blev trykt i Nyt Livs nyhedsbrev nr. 3-2007.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2018. Hele bladet kan læses her.
Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Johnn Hardang
Johnn Hardang, Bergen, radiopræst.