Har du tænkt over det her:
Hvad er det første, vi hører om gudsmanden Moses, efter han er blevet født og fundet i sivkurven? Hvad er det første, vi hører om Moses, efter han er blevet voksen?
Tiden gik, og Moses blev voksen. Engang gik han ud til sine landsmænd for at se på deres tvangsarbejde. Da så han en egypter slå en af hans hebraiske brødre ihjel. Han så sig om til alle sider, og da han ikke så nogen, slog han egypteren ihjel og skjulte ham i sandet. Næste dag gik han igen ud, og da så han to hebræere i slagsmål. “Hvorfor slår du din kammerat?” spurgte han ham, der havde skylden. Men han svarede: “Hvem har sat dig til at være herre og dommer over os? Vil du måske slå mig ihjel, ligesom du slog egypteren ihjel?” Da blev Moses bange og tænkte: “Så er det alligevel blevet opdaget!” Og da Farao hørte om det, ville han slå Moses ihjel; men Moses flygtede fra Farao og slog sig ned i landet Midjan, hvor han holdt til ved en brønd (2 Mos 2,11-15).
Svar:
– Moses overtræder det 5. bud.
– Moses slår en egypter ihjel.
– Gudsmanden Moses er en morder!
Hvorfor vil Gud lade sin fortælling om Moses begynde på denne måde? Hvorfor ville Gud lade Moses falde så eftertrykkeligt i synd helt fra begyndelsen af sin tjeneste?
Jo, det tror jeg, der er én eneste grund til:
Gud lader sine profeter, apostle, børn og tjenere falde så eftertrykkeligt i synd, for at de skal miste alt, så de kan få alt i Gud – alt i Jesus!
Gud må ofte lede sine børn gennem smertelige syndserfaringer, før de omsider erkender deres egen fortabthed overfor Den Levende Gud.
Og én ting til:
Hvem er det, Gud udvælger til at forkynde om sin nåde og herlighed? Hvem er det, han kalder som profeter og apostle, og som på forunderlig vis, ved Helligåndens åbenbaring, rækker os evangeliet igen og igen?
Dem, der faldt dybest.
De største syndere!
Moses – morderen!
Paulus – forfølger af de kristne!
Og hvorfor så det?
Jo: For netop de kan vidne om en står nåde!
Netop de kan vidne om håb for syndere – rigtige syndere!
Jesus siger: “Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse” (Luk 5,32).
Den svenske vækkelsesprædikant Carl Olof Rosenius udtrykker det således:
“Gud kan lade dig falde i en synd, som du aldrig havde drømt om at falde i. Med det er der mindre tabt, end hvis du blev i dit hovmod. For da ville alt være tabt!”
Mandag i uge 29 på Nyt Livs bibellejr prædiker Filip Kofod over Mikas Bog 7,19b. Her i ugerne 26-28, hvor vi glæder os til at mødes i Fjellerup, bringer vi tre vidnesbyrd på hjemmesiden af Filip, som også alle er med udgangspunkt i Det Gamle Testamente. Den hellige Skrift er en velsignet skat, hele vejen fra Mosebøgerne til Åbenbaringsbogen, og det er stort, når Guds Ånd lukker det op for et menneskets hjerte til liv og trøst. Vi må bede om, at det også må ske på sommerens lejre, overalt hvor Guds ord lyder.
Udgivet af
Filip Kofod
Filip Kofod, København, taxachauffør.