Radioprædiken fra 1953

Ole Hallesby og hans prædiken – introduktion

I det 20. århundrede var Ole Hallesby (1879-1961) den mest fremtrædende vækkelsesprædikant i Norden. Han var selv blevet radikalt omvendt som ung, og livet igennem så han det som sit kald at forkynde Guds ord til omvendelse og frelse. Prædikestolen var for ham en åndelig slagmark, hvor han kæmpede for at redde mennesker fra fortabelsen. Han talte enkelt og klart, ransagende og vækkende, og tilhørerne oplevede en enestående åndskraft og myndighed i hans forkyndelse.

På en mindetavle skriver den svenske teolog David Hedegaard om Hallesbys personlige liv med Gud som det, der bar ham som kristen og som forkynder: ”Han var en bønnens mand. Han skrev om bøn, han troede på bønnen, og han var et bønnemenneske. Der var altid en ejendommelig evighedsatmosfære omkring ham.”

I 1953 fik Hallesby mulighed for at prædike til hele det norske folk. Der var endnu intet fjernsyn i Norge og kun én landsdækkende radiostation. Derfor sad en meget stor del af Norges befolkning ved radioen og lyttede, da den gamle professor holdt et kvarters prædiken fra Indre Missions store mødesal i Oslo.

Det var afgørende for Hallesby ikke at spilde denne mulighed. Han talte til de lyttere, som ikke var omvendte, og som vidste det. Han tydeliggjorde for dem, at døde de nu, så endte de i Helvede. På denne baggrund kaldte han dem til at omvende sig med det samme. Han forkyndte for dem, at Jesus fuldt og helt ville tage sig af deres frelse, når blot de kom til ham.

Den prædiken satte skel i Hallesbys liv og i Norges kirkehistorie. Den rejste den mest intense kirkelige debat i landets historie og gjorde Hallesby til Norges mest udskældte og forhadte mand.

Men det var ikke det eneste, der skete. Overalt i Norge blev der banket på dørene hos præster og prædikanter. Mennesker opsøgte sjælesørgere, som kunne hjælpe dem til at blive frelst.

Nogen tid efter radioprædikenen deltog Hallesby i et stort møde i Indre Mission. Prædikanten Martin Omdal fortæller fra mødet:

”Jeg skal aldrig glemme, da den ranke og ydmyge professor stod frem for at fortælle lidt om, hvordan han havde oplevet i den sidste hårde tid. Men I skulle have set professoren stråle, da han sagde: ‘Men, mine venner, jeg har fået mere end tusind breve! Mere end tusind breve fra kvinder og mænd rundt omkring i Norge, som på grund af prædikenen har måttet gøre deres sag op med Gud – og er blevet frelst!‘“

Som 69-årig fik Hallesby anledning til at holde en kort tale for lærere og studenter ved Menighedsfakultetet i Oslo. Denne korte tale er blevet kaldt for Hallesbys testamente. Han mindede om det, som han var overbevist om, var det afgørende for forkynderne af Guds Ord: ”Svigt aldrig korsets teologi (…) Svigt aldrig omvendelsens hårde og anstødelige tale. Gud give jer nåde til at forkynde omvendelse og syndernes forladelse med brændende og bedende omsorg for sjælene (…) Gud give jer mod og vilje til at lide og kæmpe for evangeliet!”

– Mikkel Vigilius

Mens de var undervejs, var der en, der sagde til ham: ”Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.”

Jesus sagde til ham: ”Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.”

Og Jesus sagde til en anden: ”Følg mig!”

Men han svarede: ”Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.”

Men Jesus sagde til ham: ”Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.”

Og en anden sagde: ”Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.”

Jesus sagde til ham: ”Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.”

(Luk 9,57-62).

Jesus møder os

Det er ikke meget, vi hører om disse tre. Vi får ikke engang deres navne at høre. Heller ikke, hvordan det gik med dem. Men vi skal møde dem igen engang for den hvide trone.

Og hvad enten de blev frelst eller gik fortabt, så skal vi få at se, at den vigtigste side i deres livs historie blev skrevet den dag, de mødte Jesus.

”Mens de var undervejs”, står der. Det var en uforglemmelig vandring. Og en uforglemmelig samtale med Jesus.

Der er mange i dag, der ville ønske, at de havde levet dengang på Jesu tid. For de mener, at det så ville have været lettere at blive kristen.

Den konklusion tror jeg ikke er gennemtænkt. Det var nok nærmere mere vanskeligt at følge i Jesu spor dengang, end det er i dag.

Og det er ikke vanskeligt at træffe Jesus i dag. Han kommer, mens vi er undervejs, og begynder at tale med os. Vi har ikke bedt om nogen samtale, men han er kommet alligevel.

Jeg er glad for at tænke på, at der ikke findes en af dem, som hører denne prædiken, som Jesus ikke har haft i tale. Hvordan kan jeg vide det?

Det ved jeg fra Bibelen. Der ser jeg, hvor stor og god Gud er. Han har påtaget sig at sørge for, at ikke en eneste af os ender i den evige fortabelse, uden at han har talt ud med os. Og det så tydeligt, at vi ved, hvem der taler med os, og vi ved, hvad han vil.

Min kære, uomvendte tilhører. Du har oplevet meget mere med Gud, end du har fortalt til noget menneske.

Du har oplevet mærkelige stunder, hellige stunder, måske midt i hverdagens stress og jag. Du ønskede ikke disse stunder, men du kunne ikke hindre dem.

Det var Gud, der rørte ved din tankeløse og letsindige sjæl. Og da Gud gjorde det, var det, som om der faldt et slør fra dine øjne. Du så hele dit liv i en helt ny belysning. Der var nederlag og svigt hele vejen. Og du havde det, som om grunden vaklede under dine fødder, og der kom en brændende længsel over dig.

Længsel efter hvad?

Jeg ved det. Du længtes ganske enkelt efter Gud, efter at lægge dit trætte hoved og dit syge hjerte ind til Gud. Han har skabt dig og forløst dig og kaldet dig og fulgt dig dag for dag.

Da så du det så tindrende klart, så der ikke var noget menneske, der behøvede at sige det til dig: Jeg får det aldrig godt, før jeg får det godt med Gud!

Men da så du en ting til lige så tindrende klart: Jeg får det aldrig godt med Gud, før jeg får gjort op med Gud!

Satans omvendelsesforkyndelse

De tre, vi læste om i teksten – der er flere træk i fortællingen, som viser, at de var godhjertede og rare mennesker, men tilbøjelige til at skubbe tingene foran sig. De havde gode forsætter og planer, men valget var de bange for; særligt at vælge straks.

Jeg taler sikkert til mange i aften, som ved, at de er uomvendte. Du ved, at hvis du faldt død om på gulvet i dette øjeblik, så faldt du lige i Helvede. Du ved, at du ikke kan og ikke vil dø, sådan som du er nu.

Du må omvende dig, inden du dør. Men du vil ikke omvende dig nu.

Ved du, at Satan også har en omvendelsesforkyndelse? Ja, han prædiker ofte ud fra tekster i Bibelen! Da han fristede Jesus i ørkenen, begyndte med at sige: ”Der står skrevet”. Og så citerede han et helt vers fra Det Gamle Testamente.

Når Satan prædiker omvendelse, siger han: Der står skrevet, at du må omvende dig, ellers kommer du i Helvede. Men – siger han – det haster jo ikke så meget, som prædikanterne påstår.

Dette er sikkert Satans fineste list.

Han får mennesker til at tro, at de vil omvende sig – engang. Det giver dem mod til at leve uomvendte.

Hvordan kan du, som er uomvendt, lægge dig roligt til at sove om aftenen? Du, som ikke ved, om du vågner i din seng om morgenen eller i Helvede?

Jo, det er ganske ligetil: Fordi du vil omvende dig – engang.

Hvis du kunne spørge dem, som nu er i den evige fortabelse, om de ikke ville have omvendt sig, tænker jeg, at de fleste ville svare: ”Jo, det ville vi.”

”Men hvorfor gik I da fortabt?”

”Vi ville aldrig omvende os nu – men engang.”

Jesu omvendelsesforkyndelse

Hør nu, hvordan Jesus prædiker til omvendelse.

Det er det, denne tekst siger tydeligere end de fleste andre.

Jesus sagde til dem begge: ”Følg mig.” Og begge svarede ja. Men begge to tilføjer: ” … Men giv mig lov til først …” – altså: engang.

Nej, sagde Jesus. Ikke først engang, men nu!

Synes du, at Jesus var hård mod dem? Den ene bad om lov til først at tage afsked med dem derhjemme, og den anden bad om lov til at gå hjem og begrave sin far.

Ja, du kan godt sige, at Jesus var hård. Kærligheden er hård, når den ser, at den elskede er i livsfare uden selv at ane det. Jesus så, at for disse to var det nu eller aldrig. Og så forlangte han en afgørelse på stedet.

I aften står jeg her i Kristi sted. Du synes, det er dristig tale. Ja, jeg ville aldrig våge at sige det, hvis det ikke stod i Bibelen: ”Vi er udsendinge i Kristi sted” (2 Kor 5,20).

Og nu vil jeg i Kristi sted bede dig omvende dig nu, der hvor du sidder.

En alvorlig operation

”Ja,” siger du. ”Men det kan vel ikke gå så hurtigt og så letkøbt?”

Til det vil jeg svare med et billede. Forestil dig, at du bliver alvorligt syg i nat. Du får fat i en læge. Han siger, at det er akut blindtarmsbetændelse, og at du skal opereres øjeblikkeligt.

”Nej,” siger du. ”Jeg vil ikke opereres.”

”Så dør du,” sagde lægen. ”For hvis den blindtarm sprænger, så spreder betændelsen sig til bughinden, og så dør du.”

Jamen så vil du opereres.

Når du så kommer op på sygehuset, tror du så overlægen vil spørge dig om, hvad du kender til blindtarmsbetændelse? Nej, ikke et ord om det. Og hvad du kender til operationen? Ikke et ord.

Han vil bare have en eneste ting at vide: Om du vil opereres eller ikke. Og hvis du vil opereres, så er det ham, der skal operere.

Jeg skal sige dig, hvor meget du har med den operation at gøre: Du ligger på operationsbordet som et levende lig! Man bedøver dig så grundigt, at du ikke ved eller føler nogen ting. Og for at være helt sikker på, at du ikke skal gribe ind i operationen, binder overlægen hænderne og fødderne på dig.

Det er ham, der opererer – du bliver opereret.

Her ser jeg som i et lynglimt, hvordan det går til at blive frelst. Det er Jesus, sjælens læge, som frelser dig. Han behøver ingen hjælp fra dig.

Men du må afgøre, om du vil – om du vil opereres.

Den store læge

Ved du, at der er noget, Gud ikke kan gøre for dig?

Han kunne blive menneske for din skyld. Han kunne lide for dig, og han kunne dø for dig. Men han kan ikke vælge for dig. Det må du gøre selv.

Men læg mærke til: Det er ikke dit valg, der omvender dig, lige så lidt som det på sygehuset er dit valg, der opererer dig. Det er overlægen, der opererer, men han må have dit ja.

Det er Frelseren, der frelser dig.

Fra det øjeblik, du lægger dig i den store læges hænder, er du allerede frelst. For at blive frelst skal du nemlig bare være en synder, som ikke vil skjule din synd, men gå til Jesus med al din skyld og skam. I det øjeblik, du giver ham dit ja, gør han underet med dig. Da giver han dig del i sin fuldbragte frelse. Han breder syndernes forladelse ud over dig og hele din fortid.

Så giver han dig det, som du længes så inderligt efter. Han giver dig fred. Fred med Gud og fred med din samvittighed, fred i livet og fred i døden. Og så giver han dig et nyt sind, som vil angre og bekende alt det, du ved er synd; et sind, som vil kæmpe mod alle de synder, du hænger mest ved.

Her er et særligt ord til dig, som sidder med en speciel blodrød synd, du engang begik, og som synes at lukke enhver vej til Gud for dig. Hør Guds eget ord: ”Jesu, hans søns, blod renser os for al synd” (1 Joh 1,7).

Min viljesvækkede og ubeslutsomme tilhører: Nu har du tænkt og grublet og længtes længe nok efter Gud. Nu må du handle! Giv dig nu Gud i vold og tag opgøret med Ham i dag!

Og tag så i morgen opgøret med dine venner. Sig til dem, at dine synder er så uudholdelige for dig, at du ikke kan leve uden Guds uforskyldte nåde.

Amen.

Oversat af Henrik Gren Hansen

Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2015. Hele bladet kan læses her.

Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).

Lyd

Udgivet af

Ole Hallesby

Ole Hallesby (1879-1961), Norge, vækkelsesforkynder og professor i teologi ved Menighedsfakultetet i Oslo.