Pladsbyttet

Sange med hjertet X

Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.

1. Jesus, nu knæler jeg her ved dit bord.
Alt lægges frem for dig, tanker og ord.
Al synd, som er i mig,
lægger jeg frem for dig.
|: Jesus, jeg beder dig:
Tilgiv du mig! :|

2. Jesus var uden synd, pletfri og ren.
Han ser mit syndeliv og syndens mén.
Så siger Han til mig:
Jeg bytter plads med dig;
|: jeg gi’r mit liv,
fordi du skal gå fri. :|

3. Tak, Jesus, at du led døden for mig.
Al min retfærdighed har jeg i dig.
Synden tog du på dig,
derved du frelste mig.
|: Tak, Jesus, tak,
fordi jeg må gå fri. :|

Anne Kristine Haahr 1998

Hvorfor, Gud?

I efteråret 1998 sidder Anne Kristine i sit hjem i Herning. Det er aften, og der er bibelkreds. Hun bliver dårlig og må blive hjemme, helt alene. Hun fortæller, at hun går ud til køkkenbordet og græder: Hvorfor, Gud?

Mens hun sidder der og føler sig sat til side, kommer der noget til hende. Hun tager papir og blyant og begynder at skrive, fortæller hun. Da hun er færdig, ligger sangen Pladsbyttet foran hende på bordet. Freden sænker sig over hende.

Håbet til nåden

Nogle måneder senere fik jeg besøg af Anne Kristine og hendes mand. Hun viste mig sangen og fortalte historien bag den. Jeg fremsendte sangen til en god ven, Uffe Andersen, og bad ham lave et forslag til en melodi. Få dage efter ringede han: ”Jeg tror, jeg har den!”

Vi prøvede sangen med melodien. Der var en fin harmoni mellem tekst og melodi. Vi blev enige om, efter at Anne Kristine havde godkendt den, at den skulle bruges på næste indspilning af ”Sange vi aldrig glemmer”. Indspilningen med denne sang blev solgt meget hurtigt.

Budskabet i sangen er håbet til den nåde, som bliver os til del, når Jesus åbenbares for vore hjerter. En nåde, vi må leve i hver dag i taknemlighed og glæde over, at den er ny hver morgen. Et håb, som rækker ind på den anden side af dette liv, når Kristus endegyldigt skal åbenbares.

Sangen greb mit hjerte. Den giver håb for mig. Svag og skrøbelig, som jeg er. Håbet er uafhængigt af mig: Der er en, som står mål i mit sted! Jesus Kristus bytter plads med mig!

Åndelige sange

Sangen kom i seks måneder på førstepladsen i Radio Ådalens ønskeprogram imellem alt muligt andet, som blev sendt på dette program. Ret tankevækkende.

Sat til side ved køkkenbordet. I en tid, hvor Guds veje syntes dunkle, og en tyk tåge spærrede for udsynet fremad.

Netop i den situation blev den åndelige sang til.

Så rejser spørgsmålet sig: Hvad er en åndelig sang?

Det udtryk findes to steder i Bibelen. Begge steder er meget interessante. Især når man ser nærmere på ordlyden.

I Efeserbrevet står der: ”Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren” (Ef 5,18-19).

I Kolossenserbrevet står det sådan: ”Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud” (Kol 3,16).

Ifølge begge disse skriftafsnit ser det ud til, at de åndelige sange findes i den troende, som et direkte resultat af et eller andet. I det første citat er det virkningsfulde middel at lade sig fylde af Ånden. I det andet citat drejer det sig om, at Guds ord får bolig i vort hjerte.

Der er en dyb sammenhæng mellem dette at lade sig fylde af Ånden, og at Guds ord får bolig i hjertet. Ånden kommer til os gennem Guds ord.

Når den troende lader sig fylde af dette ord og denne Ånd, vil han være salig i sit indre, og så kan åndelige sange strømme ud som floder af levende vand.

Anne Kristine levede i dette ord. Også i modgangens tid var hun nær ved denne uudtømmelige kilde.

Når sangen forstummer

De sange, vi synger, er et udtryk for, hvad vi har optaget i vort hjerte.

I Salme 137, vers 4, læser vi: ”Hvorledes skulle vi synge Herrens sange i et fremmed land?”

Israel havde ofte stemt harpen og sunget Herrens sange. Nu havde de hængt deres harper i pilene (v.2).

Hvorfor sang de ikke længere?

Fordi de var i et fremmed land i trældom, under en fremmed magt.

Hvor er der dog mange, som ligner Israel i Babel. Engang kunne de stemme Guds harpe og synge om hans kærligheds frelsende magt, men nu synger de ikke mere. Sangen er forstummet.

De er kommet ind i et fremmed land. De har fået for meget at gøre med verden, dens ære og herlighed. De er kommet under en fremmed magt, under loven, under en eller anden synd, eller måske under mennesketrældom.

Derfor kan de ikke synge som før, hvor de i sandhed var hjemme blandt de hellige.

Er det dig? Så gå ud af Babel! Guds søn har gjort dig fri! Kom hjem igen til det land, hvor du i sandhed har hjemme, og du får atter lyst til at synge Herrens sange.

Sela

Andre steder i Davids salmer har vi et mærkeligt ord, som jeg har studset over. Det er et ord, der står over døren til Dronninglund missionshus: ordet Sela.

Menighedens og den enkelte troendes liv kan sammenlignes med en sang, som er komponeret – ikke blot af David, men af den Davids søn, der ifølge Guds ord var ”salvet med glædens olie fremfor sine fæller” (Hebr 1,9).

Ser vi på vores liv som en sang, hvor komponisten og dirigenten er Jesus selv, så kan dette ord ”Sela” komme til at indeholde mange dyrebare lærdomme for os.

Sela er tegn på en pause i musikken.

Der kommer i enhver troendes liv en pause. Den kan opstå ved sygdom, adskillelse fra en af vore kære eller ved et andet brud i den daglige gerning.

Bliv ikke overrasket, om du således møder en pause på din vej. Det er komponisten, der selv har nedfældet Sela-tegnet. Han ved, hvor og hvornår dette tegn vil virke, så tonernes vellyd bliver større, og sangen således klinger skønnere.

Derfor: Hvis tegnet møder dig, selvom du har meget travlt, og du finder det til stor hindring, så sig dog: Han har sat det ind i mit livs sang – og netop på dette sted.

Sela-pausen er en del af musikken. Vi er måske tilbøjelige til at mene, at det kun er selve noderne, der danner musikken, men i virkeligheden tjener pauserne til at fremkalde et ligeså stort indtryk på tilhørerne som selve tonerne i deres fylde.

På samme måde kan du, hvis der kommer en tavs time i dit liv, lære at sige: Også denne pause er en del af mit livs sang og vil bringe mit hjerte trøst.

Men Sela må ikke få de andre stemmer i menigheden til at forstumme, hvis de ikke har fået befaling til at ophøre. Tværtimod skal de enkelte stemmers tavshed kun tjene til, at de andre fremtræder mere fuldtonende. Netop således kommer kompositionens skønhed til sin ret.

Bliver vi for en tid ført til side, så lad os lære at lytte til musikken og de andres stemmer. Lad os fryde os over tonernes harmoni og være lykkelige – også under den stille ventetid.

De tavse stemmer må nøje tælle takten, for at de, skønt tavse, må blive i forbindelse og fuld harmoni med koret, som de hele tiden udgør en helhed sammen med.

Glem aldrig, at dine tavse tider er beregnet til eftertanke og har dyb værdi for dit liv: ”At tælle vore dage lærer du os, så at vi kan få visdom i hjertet” (Sl 90,12).

Dog: Sela pålægger sangerne ikke alene tavshed og venten, men også nøje at give agt på, når øjeblikket er inde til at stemme i.

Er det ikke sådan i mange menneskeliv, som leves i stille og trofast bien på Herren?

I sådanne timer kan vi lære at sige: Min stemme vil dog lyde en gang. Mit livs sang skal dog atter tone.

I ventetiden beredes vi til atter at tage fat. Husk derfor i den tavse time at have blikket fast fæstet på din himmelske anfører; så vil han med sikkerhed give dig tegnet, når dit arbejde, din tjeneste, optages på ny.

Det var under denne bien, Anne Kristine fik tjenesten igen med Pladsbyttet. Ved køkkenbordet den aften blev det atter Anne Kristines tur til at falde ind i takten. Hun var klar. Tak til hende for det.

Og tak til Gud for de herlige toner, han lagde i hendes mund.

Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2015. Hele bladet kan læses her.

Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).

Lyd

Udgivet af

Jørgen Christensen

Jørgen Christensen, Dronninglund, formand for KSK