Personerne i juleevangeliet

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.“ Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: “Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.“ De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem (Luk 2,1-20).

Kejser Augustus

For lidt mere end 2000 år siden blev Jesus født på vores jord. På den tid regerede Kejser Augustus i Rom. Han var den mægtigste mand i verden. Han kunne med ét eneste ord sætte alle sine hærskarer af soldater i bevægelse. Et vink fra hans hånd kunne afgøre liv eller død for et svimlende antal mennesker.

Nu havde han bestemt sig for nøje at tælle sammen på alle mennesker i sit vældige verdensrige. På den måde var der ikke nogen, der skulle kunne unddrage sig at betale skat til ham. Der udgik en befaling fra ham om at holde folketælling i hele verden. Alle mennesker var tvunget til at lystre denne befaling. Over hele Romerriget, i stort set hele den dengang kendte verden, rejse alle derfor hjem til den by, de kom fra.

Josef og Maria

I Galilæa boede på den tid et par, der hed Josef og Maria. De var af Kong Davids slægt, han, som havde regeret i Israel tusind år tidligere, og derfor skulle de rejse til Betlehem, som var Davids by. Under normale omstændigheder havde det vel ikke været noget problem for dem. Men nu var det sådan, at Maria når som helst kunne føde sit første barn.

Da de kom frem, var der ikke plads til dem på noget herberg, så de måtte holde til i en stald, hvor dyrene boede. Dér var det, Maria fødte sin søn. Der var ikke nogen seng der på stedet, så hun måtte lægge ham i en krybbe – der hvor man lagde høet, når dyrene skulle spise.

Tidligere havde en engel sagt til hende og Josef, at de skulle give barnet navnet Jesus, og det gjorde de.

Sådan gik det altså til, da Jesus blev født. Hans navn betyder “Herren frelser“.

Jesus

Jesus er Guds søn, og han kom her til jorden for at frelse os mennesker, altså give os forladelse for alle vores synder. Det kunne han kun gøre ved at blive menneske og siden lide og dø for vores synder på korset. Af kærlighed og længsel efter at have os hos sig i Himlen valgte han at forlade den himmelske herlighed for at fødes på vores jord.

I en svensk adventssalme lyder det:

Han kommer fra evige glæder,

forlader sin stol af krystal,

sin ære i lysets paladser

og lægges på strå i en stald.

Vær glad, vær glad,

ja, glæd dig i Herren, din Gud!

Vær glad, vær glad,

og hyld dog din konge og Gud!

Han kommer til jord for at bringe

et offer på korset for dig,

her dør han for hele vor verden,

her skænkes retfærdighed mig.

For dig, for mig

han vandred’ ad lidelsens vej.

For dig, for mig

på korset han ofrede sig¹.

Menneskene

Tænk at Jesus ikke blev taget imod som en konge, da han kom, men blev henvist til en stald, hvor dyrene boede. Mennesker havde ikke plads til ham i deres hjem. Så utaknemmelige er vi. Men Jesus ophører ikke med at elske os af den grund. Han længes efter hvert eneste menneske. Han ønsker af hele sit hjerte, at vi alle må komme til ham, elske ham igen, stole på ham og ønske alt godt af ham, både for dette liv og for evigheden.

Han er Guds julegave til hele verden. Det gør Jesus så ondt, at de fleste ikke vil tage imod ham, selvom det ikke koster noget. En julegave er jo, præcis som alle andre gaver, gratis.

Men Jesus bliver ved med at håbe. Han tænker, at den, som endnu ikke har villet have med ham at gøre, måske vil det denne jul. Måske kan denne lille andagt over juleevangeliet få lov til at tænde længslen og troen på ham hos dig, hvis du ikke tidligere har tilhørt ham. Så kan det – måske for første gang i dit liv – blive til en virkelig julefejring! Tænk hvilken forskel på at fejre jul med Jesus i stedet for uden Jesus!

Englene

Kejser Augustus i Rom havde altså bestemt sig for, at der skulle være en folketælling i hele verden.

Men vi læser også i vores Bibel, at der gennem engle fra Himlen samtidig udgik et glædesbud: at en frelser var blevet født for hele verden.

Augustus havde hærskarer af soldater, men Gud har endnu meget mægtigere hærskarer, nemlig englene. De sang: “Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!“

Blandt mennesker var der ikke mange, der lagde mærke til, at Guds søn var blevet født på jorden. Men blandt Himlens engle var dette så stor en glæde, at de alle sang og priste Gud for hans godhed og store kærlighed til os mennesker.

Uden for Betlehem var nogle hyrder ude for at vogte deres jord om natten. De hørte englenes sang, og englene fortalte dem, at de skulle gå hen til stalden i Betlehem. Der ville de finde frelserbarnet, der lå svøbt i en krybbe. Sådan gjorde man dengang; man svøbte de nyfødte med stof.

Buddet fra Rom om folketællingen blev dengang hørt over hele den da kendte verden. Buddet fra Himlen blev kun hørt af nogle hyrder. Men hvordan er det i dag? Nu er der ikke længere nogen mennesker, der spørger efter Kejser Augustus’ befalinger. Men millioner af mennesker over hele verden samlet for at lytte til glædesbuddet fra Himlen. Budskabet fra denne verdens herrer har kort levetid. Buddet fra Himlens Herre og hans engle forbliver indtil tidernes ende.

Når Jesus kommer her til jorden for anden gang, kommer han for at hente alle dem, som vil have ham som frelser, hjem til Gud. Også du, som læser dette, må for Jesu skyld være en af dem.

Hyrderne

“I dag er der født jer en frelser.“ Det var, er og forbliver det himmelske budskab.

Blandt de første, der troede dette underfulde, var hyrderne. Da de hørte englene synge, at Guds velbehag, hans kærlighed, nu hvilede over mennesker, glædede de sig. Guds velbehag omfatter alle mennesker – ikke bare de fremgangsrige, retfærdige og gode mennesker, der lykkes med deres liv. Også du er elsket og tilgivet, hvem du end er. Jesus kom ikke for at kalde retfærdige, men syndere. Og en synder er du – præcis lige som jeg og alle andre mennesker. Spørgsmålet er bare, om du indser det og dit store behov for Frelseren. Til de selvhjulpne mennesker har Jesus ingenting at give. Det var netop til de faldne, udstødte og mislykkede han kom.

Det var ikke nogen tilfældighed, at hyrderne blev første til at høre julebudskabet. De tilhørte de fattigste i samfundet. Det var derfor, de holdt vagt om natten, mens de rige i Betlehem sov deres gode søvn.

Sådan er det også på det åndelige område. De selvretfærdige, de, der tror, at de er så gode og prægtige, at de ikke har brug for nogen syndsforladelse – de sover selvhjulpethedens dybe søvn. De åndeligt vakte derimod (de troende) ser der egen synd, deres åndelige fattigdom og deres hjerters mørke. De ser også, at intetsteds i hele verden findes der noget lys eller nogen redning. Derfor søger de også som hyrderne mod det himmelske lys som i den hellige julenat lyser over krybben.

Du selv

Når også du gennem Bibelens beretning kommer til denne krybbe, som udstråler fred, kærlighed og lykke, så bøj dig ned, som hyrderne gjorde, og giv barnet din hyldest og tilbedelse. Tvivl ikke, men tro, at det er sandt, at han, som ligger der på krybbens strå, er din og hele verdens frelser! Han er fuld af nåde og sandhed. Han har frelst hele menneskeheden. Så sikkert som du hører til menneskeheden, lige så sikkert er det, at Jesus er født til at være din frelser, og at han alene er den, der kan tage hånd om dig, først i dette liv og siden føre dig til Himlen.

Han, som kom for at gå lidelsernes og korsets smalle vej, den eneste mulige for at give dig frelse og evigt liv, han har magten til at befri dig fra alt ondt og lede dig ind i sit rige, for at du skal være hans og leve med ham for evigt, sammen med alle engle. Ja, ikke bare med englene, men også med alle mennesker, som her i tiden, mens frelsens mulighed og Himlens kald endnu stod åbent, ville være hans. Sammen skal vi da i al evighed takke og lovsynge Jesus, Guds søn og verdens frelser. Amen.

Bøn: Herre Gud, tak for alt det underfulde, der skete for to tusind år siden, da din søn blev født til verden for at blive min og alle menneskers frelser. Lad den himmelske glans, som dengang strålede fra krybben i Betlehem, altid oplyse mit hjerte. Amen.

Artiklen er oversat af Henrik Gren Hansen fra bogen Oss är en Frälsare född. Bogen er udgivet i 2016 og rummer andagter og betragtninger til brug i advents- og juletiden. Den kan bestilles ved henvendelse til Lars Borgström på mailadressen lars@predikan.se.

På forsiden af Nyt Livs hjemmeside vil man hver uge i december (fra 1. søndag i advent til nytår) kunne finde et nyt oversat stykke fra bogen under “ugens vidnesbyrd“. 

Lyd

Udgivet af

Lars Borgström

Lars Borgström, præst i Lutherska Församlingen i Stockholmsområdet.