Jeg fandt dine ord og slugte dem; dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde, for dit navn er nævnt over mig, Herre, Hærskares Gud (Jer 15,16).
Disse ord fra Jeremias læste jeg for nylig og kom til at reflektere over dem. Jeg, der er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, har fået denne treenigheds ord nævnt over mig. Men til trods herfor, så må jeg vedgå, at min natur og mit væsen gerne søger væk fra denne treenighed. Mit eget vil så meget andet end at være fyldt af glæde over, at Faderens, Sønnens og Helligåndens navn er blevet nævnt over mig og mit navn i dåben, ja, jeg glemmer, at jeg ved dåben blev antaget som et barn tilhørende min skaber, opretholder og frelser.
Men midt i en sådan ligegyldighed og åndelig søvn, så er det, at Gud har vist sig i sin nåde og kærlighed mod mig og har ladet mig høre eller læse hans eget hellige ord, og jeg har fået lov til at ”sluge” disse ord, som så har givet næring til fryd for mit hjerte. Det lyder måske en smule højstemt, men det er Guds forunderlige nåde, så rig og så ubeskrivelig som den er.
Men det er ikke kun min egen verdsliggørelse og åndelige søvn, der kan gøre uro, hvis ”serveringen” har været en smalkost uden åndelig næring gennem en længere tid. Når der i dag lyttes til og læses meget af det, som udgiver sig for at være kristent – og det gælder også inden for det, der kaldes evangelisk luthersk kristent – så siges der meget, der ikke er i samklang med det bekendelsesgrundlag, man hævder at tilhøre. Der ties ofte, når der burde tales, og der tales, når der burde ties.
Desværre kan det i dag konstateres, at der er mange kristne og kristne forsamlinger, som lever på smalkost uden åndelig næring. Jeg tror godt, man flere steder kan kalde det hungersnød, åndeligt set.
Jesus kalder sig selv ”Livets brød”, og da Jøderne stillede spørgsmålstegn til dette sagde Jesus: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer; hvis ikke I spiser menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag” (Joh 6,53-54).
Gennem Guds ord, og kun der, får vi, hvad vi har brug for til at opretholde det åndelige liv. Og da livet gives os gennem Guds ord, sætter Djævelen alt ind på at fjerne Gud ord fra os og i stedet give os noget, som vi måske tror, er Guds ord, uden at det er det. Det giver måske en vis ”mæthedsfornemmelse”, men det har ikke nogen åndelig næring i sig.
På denne måde føres mange kristne på afveje i dag. Ofte er det en snigende og langsom proces, men verdsliggørelsen tager langsomt over og fylder med en falsk mæthedsfornemmelse, men en fornemmelse som reelt er en åndelig underernæring.
Med dette følger tit en markant neddrosling af, at vi mennesker er evighedsvæsner med to udgange på livet efter døden, og man lulles ind i en egenretfærdigheds søvn, hvor synd ikke omtales som det, den er, da den får nogle andre og blødere formuleringer, som betyder, at det reelt ikke længere er synd, i Bibelsk betydning, der tales om. Med dette følger, at betydningen af Guds hellighed også forsvinder og bliver erstattet af en Gud, der menneskeligt set er en ligeværdig og kærlig far, som man kan tale om og diskutere med, som var det et andet menneske. Samtidig kalder man sig evangelisk lutherske, men tror mere på egne bedrifter, hvilket er stik imod Luthers livslange kamp netop mod det.
Skal den åndeligt underernærede, men selvoptagne moderne kristne møde Gud i treenighedens navn, er der kun en vej. Guds ord skal indtages eller sluges, som Jeremias siger. Sker det, vil der blive glæde og fryd i hjertet over syndernes forladelse og et evigt liv sammen med Jesus, når vores liv på jorden slutter.
I Jer 31,21 står der: ”Rejs varder (vejmarkeringer), stil vejvisere op, læg mærke til vejen, den vej du gik! Vend tilbage, Israels jomfru, vend tilbage til dine byer!”
Hvis vi er kommet på afveje, så siger Gud: Vend om. Vend tilbage til den evangelisk lutherske tro og lære. Det er det kald, der lyder. Gransk Guds ord, Bibelen, og bed om, at Gud vil lede dig ad rette veje. Vær frimodig! Søg hjælp hos medvandrere på vejen mod Himmelen. Det kan være hos nogle, som har efterladt en åndelig arv, og det kan være en, du kender og er fortrolig med. Gud kalder i dag, og han vil ingens synders død, nej, han vil mætte dig med sit ord, så du får fryd og glæde i dit hjerte.
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.