Ordets magt

Ord, der former

Barnet på to år løber rundt på gulvet. Moderen taler sit venlige sprog, og latteren fra de store søskende høres i baggrunden. Moderen har ikke gjort andet end at sige nogle ord, men gradvist begynder ordene at forme sig hos den lille. Ord som mor, far, ja og nej.

Sproget kommer pludseligt og gradvist. Men hvad er årsagen? Jo, barnet hører ordene. Ord, som ikke er blevet forklaret med arme og ben, men som bliver talt ind i bestemte sammenhænge. Det hører et ord, lærer det, og efterhånden har det et fuldt udviklet sprog. Sådan en magt har ordet – det menneskelige ord – at et barn kan lære et nyt sprog i løbet af kort tid.

Gennem livet møder et menneske mange ord, også personlige, gode og onde ord. Ordene former et menneske. De ord, du møder i en tidlig alder sætter sig dybe spor, som ikke bliver visket ud i dette liv.

Et menneske, der oplever had og hører onde ord, der skærer sig helt ind i sjælen, kan få traumer, vanskeligheder, psykiske problemer, og selvtilliden kan få et knæk. Den, der møder mange gode og venlige ord fra en tidlig alder bliver derimod løftet op som menneske.

Ord former et menneske mere, end vi tror, og i et hjem er de med til at forme hjemmet. En mor og en far, der er vrede og bruger hårde ord, gør børnene usikre og bange. Børn er sensitive over for ord og stemning.

Ord mellem mennesker

Ser du en mand, der er hastig med sine ord, er der mindre håb for ham end for tåben (Ordsp 29,20).

Det rigtige ord til den rigtige tid kan redde et menneske fra døden.

Et forkert ord på det forkerte tidspunkt kan få skæbnesvangre konsekvenser for liv og helbred.

Ord har magt til at ødelægge eller til at gøre et hjem eller en arbejdsplads tryg og god.

Det gælder også i det politiske liv.

En lille, enkel tale kan blive en milepæl i et lands historie. Martin Luther Kings tale “I have a dream” (“Jeg har en drøm”) førte til et vendepunkt i den amerikanske historie.

Gennem historien har vi set, at krige er begyndt med ord. Man brugte ord mod en anden nation, det eskalerede, og til sidst var der ingen udvej: Krigen var en realitet. Ord mellem nationer kan være fredsskabende eller krigseskalerende.

Det samme kan vi se i nogle ægteskaber. Hvor der først var fred og harmoni, blev der brugt onde ord mod hinanden. Noget skete, og freden blev erstattet af kulde og sår, der bed sat fast. Et mildt svar afvender vrede, et sårende ord vækker harme (Ordsp 15,1).

Til sidst så ægtefællerne ingen anden udvej end et brud. De to, som skulle være ét, blev skilt. Og det var ord, der var optakten til denne skilsmisse.

Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken (Es 5,28-29).

Ordene kan få så stor magt, at man begynder at hade halvdelen af sig selv.

Tænk over dine ord!

Når vi ser, hvor stor magt ord har mellem mennesker, bør vi vandre varsomt, sådan at vi kan leve godt med hinanden i hjem og samfund.

Den, der sparer på sine ord, har kundskab, den, der holder hovedet koldt, er en forstandig mand (Ordsp 17,27).

Salomo fik til opgave af Gud at skrive noget om det samspil, og hvordan ord virker mellem mennesker.

Ordsprogenes Bog begynder sådan (v.1-7):

Ordsprog af Salomo, Davids søn, Israels konge. De skal tjene til, at man forstår visdom og belæring, fatter forstandige ord og tager imod klog belæring om retfærdighed, ret og retskaffenhed; de skal give den uerfarne kløgt og den unge mand kundskab og omtanke. Den vise skal lytte og øge sin lærdom, den forstandige skal erhverve livsvisdom, så han kan forstå ordsprog og billedtale, de vises ord og gåder. At frygte Herren er begyndelsen til kundskab, de dumme ringeagter visdom og belæring.

Guds ord

Når vi ser, hvor stor magt ordet – det menneskelige ord – har på godt og ondt i et samfund og mellem mennesker, og når vi ved, hvilke løfter Gud har givet om sit ords magt ind i vores hjerter, bør det give os stor frimodighed til at forkynde Guds ord. Guds ord har en magt, der overgår al anden magt i tilværelsen. Og Gud har knyttet Helligånden til Ordet med en særlig opgave ind i vores sjæl.

Guds ord skaber af intet.

En har sagt det sådan: Det, der forkyndes, sker – det, der ikke forkyndes, sker ikke.

Nu har Gud i Himlen på en underlig og fin måde gjort det sådan for os, at vi har fået 66 bøger, Bibelen. En bog, der indeholder Det Gamle og Det Nye Testamente. Med Helligåndens hjælp ser vi her, hvad der er Guds vilje. Der skabes indsigt i Ordet hos den enkelte, og vi forstår noget af Guds visdom, almagt, frelsesplan, frelse til den enkelte, hellighed og evigheden.

Gud sagde: “Der skal være lys!” Og der blev lys (1 Mos 1,3).

Gud brugte sit ord, og det skete. Reflektér over det! Vi må undre os: Gud brugte sit ord – og så blev hele verden skabt. Hvis det ikke var blevet forkyndt, var det ikke sket. Så stor magt har Guds ord. Det skaber af intet, og det skaber det, det nævner.

Det ord, Gud brugte, da han skabte, det ord bruger han også, når et menneske bliver frelst, født på ny. Han genføder mennesket ved sit ord. Og sit ord bruger han også, når samvittigheden skal vækkes, og når han vil vise os vej gennem livet.

Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? (Rom 10,14).

Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord (Rom 10,17).

Ordet taler, samvittigheden vågner, og vi ser, at vi står for en hellig Gud med vores liv. Derfor forkynder vi ord, som når samvittigheden i vores tid. Ordet er Guds ord. Vi holder ikke noget tilbage, fordi det ikke passer ind i vores tid. Gør vi det, vågner samvittigheden ikke, mennesker bliver ikke frelst, og den enkelte af os finder ikke den gode vej i livet i fællesskabet med Gud og vores medmennesker. Ordet taler til hele mennesket.

Bagtalelse

Nu skal vi bruge nogle ord på at forkynde om bagtalelse. Er det noget, du eller andre har gjort eller gør?

Hvad er bagtalelse?

Det er sammensat af to ord: “bag” og “tale”. Vi taler altså om et menneske bag hans ryg, og det er ikke meningen, at han skal høre det.

Hvorfor vil vi ikke, at han skal høre det? Jo, fordi det, du siger om ham, sætter ham i et dårligt lys. Om det er sandt eller ej har ingen betydning. Det handler om, at vi taler nedladende om nogen, der ikke er til stede.

Er det et problem?

Ja. I forhold til andre kommer vi selv i et bedre lys, når vi bagtaler, men ikke i forhold til Guds lov. Bibelen siger, at når vi bagtaler et menneske, bagtaler vi selve loven, og dermed er vi oprørere mod Guds hellighed.

Bagtal ikke hinanden, brødre. Den, der bagtaler sin broder eller dømmer sin broder, bagtaler loven og dømmer den; men dømmer du loven, er du ikke lovens gører, men dens dommer (Jak 4,11).

Vi forkynder nu gennem Guds ord, at bagtalelse er synd. Når du bagtaler, frarøver du et menneske hans eller hendes gode navn og ære. Vi stjæler noget fra ham eller hende, ja vi kan dræbe et andet menneskes karakter, ry og troværdighed.

Bibelen siger, at disse ord er som drab. Du kan dræbe noget af en person, så han ikke får den position, han skulle have haft. Vi kan knække et menneske med vores ord.

Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild (Matt 5,22).

Det er ikke kun det, vi siger, og det, som andre ser, der bliver vores problem, når Ordet taler til os, men selve de tanker og meninger, der ligger bagved i det indre menneske.

Ordet virker opgør med synden

At høre Ordet og tage det til os giver Gud mulighed for at nå ind til os. Vi indrømmer for os selv, at vi har syndet. Vi går ind i vores lønkammer, bøjer knæ og beder Gud om tilgivelse.

Så stor magt har dette ord ind i vores sjæl.

Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død (Rom 7,9-10).

Den magt har Ordet. Den magt har Guds hellige lov, når den bliver forkyndt. Loven er Guds ord, og hvis loven ikke forkyndes, vækkes mennesker ikke.

Du, der er forkynder, har til opgave at forkynde hele Guds råd. Forkynde loven sådan, at mennesker dør under loven. Når du forkynder de ti buds alvor og intensitet uden at gå på kompromis og “handle” med loven, erfarer tilhørerne det, som David gjorde i sit møde med Natan:

Da sagde Natan til David: “Du er manden! Dette siger Herren, Israels Gud: Jeg salvede dig til konge over Israel, og jeg reddede dig fra Saul. Jeg gav dig din herres hus og lagde din herres hustruer i din favn, og jeg gav dig Israels hus og Judas hus. Og skulle det ikke være nok, havde jeg gerne givet dig langt mere. Hvorfor har du vist foragt for Herrens ord og gjort, hvad der er ondt i hans øjne? Hittitten Urias har du slået ihjel. Hans kone har du giftet dig med, og ham selv har du hugget ned med ammonitternes sværd” (2 Sam 12,7-9).

I dette møde, Natan havde med David, formidlede han Guds ords dom til Davids sjæl. I sådan nogle møder har Ordet også magt til at sætte et menneske fri. Samvittigheden bliver fri, og man bliver fri over for Gud og sine medmennesker. Det, som ikke kan gøres om, og det, som ikke kan genoprettes af mennesker, det taler Guds ord om, at en anden person har taget på sig. Skyldbrevet blev taget bort af Jesus.

Da sagde David til Natan: “Jeg har syndet mod Herren.” Natan svarede David: “Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø” (2 Sam 12,13).

Ordet gør levende

At få lov til at være vidne til en så total forandring hos et menneske efter en prædiken, i en samtale, i sjælesorg, er så radikalt, at vi bogstaveligt talt ser, at “noget nyt er blevet til” (2 Kor 5,17).

Vi er alle døde i forhold til Gud. Vi står med ryggen mod Gud og har ingen evne til at komme til Gud ved egen magt og kraft. Et menneske er altså åndeligt dødt. Den døde har ikke liv og kan heller skabe liv i sig selv.

Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder (Ef 2,1).

Den magt har Ordet.

Når vi har Bibelen, har vi et levende ord, som Gud har skrevet. Dette gør det muligt for os at blive levende. Ordet lever, det er sædekornet, der ønsker at komme i hjertejorden. Det har spireevne, det genføder og har en magt, som gør, at mennesker, der kommer i kontakt med det, kan blive frelst, født på ny og blive nye mennesker, Guds børn – hvis man ikke afviser det i vantro.

For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger (Hebr 4,12).

Guds ord er ikke bare levende, det er også virksomt.

En, der var fuld af had mod en anden, og som mente, at han havde ret til at hade det menneske – han blev pludselig ramt af Ordet. Med sin virkekraft trængte det ind i sjælden, og “jeg døde”.

Efter sådan et møde med Ordet bliver vi nye mennesker på forsoningens grund.

Åndens sværd

Verset fra Hebræerbrevet bruger også et andet billede på Ordet: Ordet er Åndens sværd.

Sværdet er det våben, som nationer har brugt i krig, og som mennesker har brugt mod hinanden. Når Ordet forkyndes, har det magt som et sværd. Det trænger ind og skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.

Ved Ordets forkyndelse får vi ikke kun problemer med det, som andre ser. Vi kommer til at stå for en hellig Gud og forstår, at Gud ser vores inderste tanker og meninger. De dømmes af Ordet. Vi får problemer med det, som hverken står i dansk eller norsk lovgivning, og som ingen mennesker kan pege på som et problem. Men mit problem er de meninger og tanker, der ligger i mit indre menneske. De er ikke i samsvar med Guds vilje.

Det er noget helt unikt i verdenshistorien, at mennesker får problemer med det, der er på indersiden. Det, som ingen andre ser end Gud og vi selv. Det sker, fordi Bibelen taler om det. Og Ordet når ind til os – ikke sådan som alle andre ord præger og former os, men med Helligåndens overbevisningskraft.

Ordet er levende, mennesker dør – ord har magt, Ordet giver liv.

Tilliden til Ordet giver frimodighed

Når du, som er en kristen, ser den magt, Ordet har ind i din sjæl, forstår du, at den samme magt har Ordet også i andre menneskers sjæle. Det giver frimodighed og er trosstyrkende. Det, vi ser og erfarer, er med til at skabe tillid hos os til den magt, Ordet har i dag, havde i går, ja har til evig tid.

Viser du dig modløs på nødens dag, svækkes din styrke (Ordsp 24,10).

Den modløshed har ofte sammenhæng med vores manglende tillid til Ordet og Ordets magt og med vores manglende tillid til, at vi har en Far, som har al magt i Himlen og på jorden.

For Gud gav os ikke modløsheds ånd, men kraft og kærligheds og sindigheds ånd (2 Tim 1,7¹).

Den Ånd, som Gud ønsker at give os, har sammenhæng med den tillid, han får lov til at plante ind i vores sjæl til Ordet, til selve evangeliet. Den magt har Ordet. Vær derfor forsigtig med at blive fyldt med mismod. Mismod er ikke af Gud. Ordet har magt, og Gud sover ikke.

Han lader ikke din fod vakle,
han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
Han, som bevarer Israel,
falder ikke i søvn, han sover ikke.
Herren bevarer dig,
Herren er din skygge
ved din højre side.
Om dagen stikker solen dig ikke,
månen ikke om natten.
Herren bevare dig mod alt ondt,
han bevare dit liv.
Herren bevare din udgang og din indgang
fra nu af og til evig tid.

(Sl 121,3-8).

Jeg er taknemmelig for at leve i Norge i denne tid, selv om det er en frafaldstid. Det er nådetid! Ordet og Ånden er den samme, og Gud har al magt.

Guds ord det er vort arvegods,
det skal vort afkoms være;
Gud, giv os i vor grav den ros,
vi holdt det højt i ære!
Det er vor hjælp i nød,
vor trøst i liv og død;
o Gud! ihvor det går,
lad dog, mens verden står,
det i vor æt nedarves!

Oversættelse: Henrik Gren Hansen

Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2018. Hele bladet kan læses her.

Lyd

Udgivet af

Lorents Nord-Varhaug

Lorents Nord-Varhaug, Sandnes, senior kredittrådgiver i Den Norske Bank, forkynder på Nyt Livs bibellejr 2018.