Af nåde er I frelst (Ef 2,5)
Af nåde er du frelst, af den samme nåde er jeg frelst.
Den er givet af Gud, han har givet os en gave, som er uden for os. Altså: Det skyldes ikke noget, vi har gjort os fortjent til, tværtimod.
Vi har fået den af nåde, og af den nåde er vi frelst.
Vi må gentage det gang på gang, ikke for at vi nødvendigvis skal forstå nåden, for det tror jeg aldrig, man kommer til. Der står heller ikke nogen steder, at vi skal forstå det, men derimod at vi skal tro det.
Det kan sagtens blive sådan for en kristen, at det med troen på Gud og hans ord kan være som en vandring i et øde landskab.
Nåde – et ord, der pludselig dukkede op i midt i tørken.
”Af den nåde er vi frelst ved tro” (Ef 2,8). Han har gjort os levende, der var døde i vores synder og overtrædelser.
Jeg beder til, at det, jeg skriver her nedenfor, kan blive til hjælp for en eller anden.
I Ef 3,5 står der således: ”Når I læser det (altså Paulus’ ord, som også er Guds ord), kan I se, at jeg har fået indsigt i Kristus-hemmeligheden.”
Sådan skriver Paulus. Når I læser – ikke hvis I læser. Ja, så kan bare et enkelt ord være nok til at rive os ud af vores ørkenvandring.
Når vi læser, må vi bede over det, vi læser.
”I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde” (Ef 1,7).
Det må vi bede om hver især, og det må vi bede om for hele Kristi menighed: at vi må sænke os i Guds nådehav og sammen prise hans hellige navn, Gud til ære, os til gavn.
Rosenius skriver nogle vidunderlige linjer: ”Den der læser med flid og troskab, kan regne med at vokse i nåden, hvordan det ydre forhold end er. Thi den Hellige Ånd bor og virker gennem Ordet.”
Udgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.