Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Også i mørket er han den samme

Ugens vidnesbyrd, uge 8 2016. Luk 1,78-79.

Solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge (Luk 1,78-79).

Vi kan opleve, at der pludselig går en sky for solen. Eller vi kan opleve, at der kommer en solformørkelse. Men selv om det bliver mørkt, så ved vi, at solen stadig er der. Bag den mørke sky er solen der endnu. Selv under en solformørkelse er solen der. Den forsvinder ikke. Vi ser den bare ikke for en tid.

Jesus kaldes flere steder i Bibelen for solen. Han er solopgangen fra det høje, som er kommet for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge.

Det er godt at tænke på, at Jesus er solen. Han er nådens sol, som lyser. Det er ikke altid, vi ser ham lige tydeligt. Men han er den samme, også når vi oplever mørke dage i vores liv. Nådens sol er der stadig, også selv om vi ikke ser ham så klart. Også i mørket er han den samme. Hvad han har fuldbragt til vores frelse, står fast til alle tider. I evangeliets ord ser vi ham. Han kommer til os i evangeliets ord og lyser for os og forkynder for os, at han er vores frelser, som gav sit liv for os.

Udgivet af

Gunner Jensen

Gunner Jensen, Tommerup, cand. theol.

Gunner Jensen

Gunner Jensen, Tommerup, cand. theol.